Sol på klar himmel

Kristine er fuld af energi og kan næsten ikke vente

meget længere på forårets komme.
Jeg synes nok, at der er rimeligt meget sne og med

"stabile" frostgrader ændrer det sig vel ikke indnfor
de nærmeste dage......

Is på taget

Der er gode råd fra far Ole, som synes at Kristine

skal passe på drivhuset i kolonihaven.
Så hun måtte frem med redskaberne.

Besøg hos Jørgen og Yvonne

Det er meget nemt dette her. Jeg er ved at demonstrere for
Yvonne, hvordan man gør
Cosmo er den mest fotogene af hundene iflg. Yvonne.
Ole er da også fotogen

Nu er banen kridtet op

Ole havde et job til mig. Jah .. spændende.
Det var bare ikke et rigtigt job, men om jeg ville
gøre klar til "maleren". Så kunne han straks efter
arbejdstid - og i dagslys - gå i gang med panelerne
i vores gang. Det skulle han ikke sige 2 gange.
Dørkarmene har allerede fået en omgang maling.
Nu er det panelerne og væggenes tur.
Oh, hvor bliver det fint.

I sne står urt og busk i skjul

Selv om alle er grundig trætte af vintervejret må jeg da
godt gå og synes at det er pænt. Sneen falder i store totter.
Ligenu! For det har også regne idag. Termometeret viser
plusgrader. Så mon ikke at vi snart kan se en ende på
vinteren. Trænger også snart til at se forårsbebudere som
erantis, krokus m.fl.

Nye gæster i haven

Det lønner sig at købe stort ind til fuglene i disse tider.
Tilbud med store Belle de Boskoop fristede mig og nu er
der bare mad til fuglene. Og nye venner er dukket op.
I vores fuglebog har jeg fundet ud af, at det er Vindrossel
som er på vinterophold. Er den ikke sød? Jeg tror at der
er en lille flok på 3-4 stykker.

Dronning Christine

Selv om jeg ikke er i målgruppen endnu har jeg det

sidste halvår deltaget i Sct. Albans Seniorklubs møder.

I torsdags var emnet Dronning Christine, som var en af

Odenses største skikkelser. Holger Mejlbjerg - tidligere

leder af Stige Friskole - fortalte meget levende om

hendes liv. Billedet menes at skildre Christines tvungne

ophold i Birgittiner Klostret i Sverige. Maleriet er

ukendt - faktisk er det første gang, at det er vist

offentligt. Christine med lænker på armene rækker

ud efter den frie fugl. Da Christine kom tilbage til Danmark

og slog hun sig ned på sit slot, som lå lidt udenfor Odense.

Det var en spændende beretning om hendes liv her i Odense

og om alt hvad hun satte gang i. Hun var bl.a. årsag til,

at der i dag er en prægtig altertavle i Sct. Knuds Kirke, idet
hun opfordrede Claus Berg til at lave dette kunstværk.

Vi har også havørne i Danmark

I øjeblikket kan havørne ses ved Odense Fjord. De indfanger
ænder og andre stakkels "fødedyr".
Det er OK at høre om danske ørne, at de som ådselsædere

tager fat i svaner, som er omkommet af kulde og mangel på føde.

Men når de tager de levende fugle - det er ikke OK!

Jeg har ikke selv været ude ved Fjorden og se på fugle, jeg foretrækker

at sidde indenfor og kigge ud på sneen, som falder stille og i små mængder.

Billedet er fra Gran Canaria, hvor Ole og jeg også denne gang tog til

Palmitos Park for at se det fantastiske fugleshow med falke, ørne mm.

Ørnene er den største oplevelse at overvære. Hannen er velopdraget

og kommer gerne tilbage - men hunnen er gerne svær at kalde tilbage.

Hun er nok den klogeste.

Oles nye autobil

Ole glemmer ikke følelsen at køre i GOLF. Da vi var på Gran Canaria
sidste år i oktober lejede vi denne dejlige bil.
Det er ikke et reklamefoto .... det er Ole som sidder bag rettet og forstiller
sig, at det er ham, der ejer bilen.

Og nu flere måneder efter har vi besluttet os for at skifte vores gamle
Toyota Avensis ud med en helt ny GOLF i samme farve som på billedet.

Bilen er ikke produceret endnu, men det er lovet os, at den kommer til

landet ca. 24. april.

Ole glæder sig - det gør jeg også. Bilen er nemlig udstyret med advarsels-

bib, når der skal bakkes eller parkeres. Det har jeg somme tider brug for.

Ha-Ha

Dyr i baghaven

Meget underligt at opdage dyr så tæt ved vores kvarter.
Nytårsdag, da Ole og jeg var ude at gå ved Ryds Å, fik vi øje på
et skræmt lille dyr. Det varede da heller ikke længe inden
det lille væsen tog flugten ud over markerne.

Dalby Bugt "on ice"

Is i bugten, så langt øjet rækker. Dog var der ikke nogen,

som var blevet fristet til at bruge isen til at skøjte på.
Vi var helt alene på stranden, vi havde endda mulighed for at
indtage vores Nescafe på de ledige pladser ved bænkesættet.
Vi må nok fortsætte vores observationstur for at holde varmen.
Tilbage til bilen og videre til Kerteminde for at nyde vores
medbragte kaffe.
Det bliver dejligt at få varmen tilbage til fingrene igen ...

Der kommer tider

Det er da smukt, når sneen står uberørt ren og hvid.

Godt nok havde der været besøg af - efter fodsporene
at dømme - nogle harer og en hund på vores grund.

Lige så stille stod Ole og jeg og nød stemningen.

Lidt for koldt til bare at stå med lukkede øjnene og drømme
sig til varmere tider. Vi må ned og se til diget....

Udsigt ved vintertide

Der er dejligt ved Dalby. Vores bil parkerede vi et stykke
fra sommerhuset, da det ikke var muligt at parkere ud
for huset pga store snestakke fra sneploven.

Her kan vi så stå og drømme et par måneder

frem og tænke på forårets indvirken på naturen.

Mon det er vores fastboende svaner eller er det svaner på
gæstevisit, der nipper til det grønne, som skimtes gennem sneen?

Sneklædte marker

Der er ikke meget læ sådan en vinterdag i

bidende frost. Sneen ligger overalt og svanerne

flokkes tæt og håber på at finde lidt føde.
Falck oplyser at der bliver kastet foder til

de vilde fugle, som efterhånden har det svært.
Jeg tænker på, om det egentligt ikke var foder

til svømmefuglene - nu hvor der er is over

deres naturlige føde.... Men det er da også
slemt for de store svaner!

Dalby Bugt en søndag i februar

I dag vovede vi os ud på en tur til Dalby, for at se om
det stod vel til med sommerhuset.
Det er bidende koldt. På himlen står skyerne lavt og
holder måske også på noget sne.
Vi kørte over Midtskov, så vi fik mulighed for at se,
om bugten var frosset til.

På de sneklædte marker stod svanerne i store flokke
for at finde en smule føde. På afstand lignede de faktisk
flokke med får.
Ole og jeg havde netop talt om, at bonden vist nok ikke
havde sået korn på marken sidste efterår.
Hvis vi får ret i vores antagelse, er det sandsynligvis
raps eller sennep, som svanerne nipper til.