Viser opslag med etiketten Ud i det fri. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Ud i det fri. Vis alle opslag

onsdag den 5. august 2015

Turen går til Langeland

med farmor, Kristine. Hunden passer huset derhjemme!
 Langelandsfortet er dagens udflugtsmål
 Kristine fandt hurtigt ud af, hvordan sådan et værktøj skal styres
 her sammen med farmor
 Ole og Kristine bliver kloge på spionage i tiden med den kolde krig
Kristine fortæller begejstret om hendes kig ned i den sidste af bunkerne, som omhandlede kommunikation
Far og datter baner vejen gennem det smukke skovareal
 Vi fik set os omkring i ubåden - pladsen var meget trang
 Det er noget af et skrummel, sådan en ubåd
 Kristine følger sin far ned i krigsskibet
 .Ole kigger ned i MIG-23 MF-010 "FLOGGER B"
Uden mad og drikke... Der var lige et ledigt bord på Bagenkop Kros terrasse. Vi kan varmt anbefale stedets fiskespecialiteter - frisk fisk lige fra havnen. 
Næste stop på turen var ved Skovsgaard. Vi kom dog lige sent nok til at se nogen af aktivitetern. Så vi må komme igen en anden gang
Farmor og Kristine skulle dog lige prøve  lykken med at kysse frøen.
 og turen slutter med store isvafler, sponseret af farmor

søndag den 3. august 2014

Tour de Stige Ø

På denne meget varme søndag valgte vi at tage hunden med på en tur til Stige Ø.
Stedet, som for mange år siden fungerede som Odenses losseplads.
I 1997 ændrede området karakter som rekreativt område.
 Kæmpe område, som er værd at udforske. I første omgang gik vi ad de asfalterede stier.
Mulighed for at tage mountainbikeren med på tur henover landskabet.
Eller en travetur på kryds og tværs...
Kig ind mod Seden ved Odense
Trænger man til et hvil, er der betonbænke med de fineste blankpudsede sten at sætte sig på. Quinto blev tiltrukket af vand i en fordybning i bænken. Ved nærmere eftersyn opdagede jeg, at nogen havde ment, at hullet nok var et askebæger. Men hvad - hunden var tørstig! 
Den fineste Flora Danica så langt øjet rækker
Mon Quinto leder efter hundetoilettet? Nej, han foretrækker naturen - men der er sørget godt for de 2-benede
Udsigt til Odense Kanal
På vej hen til infotavlen om Stige Ø. I området bliver der hentet gasser op fra affaldet. Ved siden af tavlen er der en stander, hvor man kan trykke på en knap og derefter se en flamme fra soklen midt i billedet. Det er nok nemmere at se flammen, når dagen går på hæld og det bliver mørkt.
Legeplads for børn og barnlige sjæle. Eller bare dem, som trænger til at røre sig.
Der er vandstationer rundt om på pladsen. Quinto er altid klar til en tår
Afmærkninger på den asfalterede rute med angivelse af 100 m og punkter for hver 10. meter. Ole fortæller mig, at ruten er god for intervalløb. Det vil bare ikke blive mig, som tager turen på den måde. Jeg gætter på, at ruten er 1.320 km lang.
Jeg spotter et is-hus. Det gemmer vi til næste gang, vi tager til Stige Ø.
Det bliver nemlig ikke sidste gang, vi tager derud.

onsdag den 16. juli 2014

Givskud Zoo

3 generationer på tur
Valget faldt på Givskud Zoo, fordi vi kan køre rundt og på den måde spare på farmors ben, som ikke længere er, som da hun var 18. 
 Kæmpedyr, som ligger og nyder dagen. Imellem dem ligger en lillebitte kalv
Masser af giraffer. Men også kvæg af forskellig race  
 Gorilla familie. Fatter med det store overblik. Mutter, som let bærer rundt på ungen.
Godt det ikke er mig, som får et skub bagi...af tyren 
Næsehorn i Danmark. Trygt og godt


fredag den 16. maj 2014

Familietur til Helnæs Made

Kristine har planlagt en tur, hvor der både er plads til hund og mand
Klar, parat, start
 Flora Danica er efter min mening smukke
 Området, vi går på, er hegnet ind med strøm og med naturlåger, som gør det nemt for os at komme fra mark til mark.
Quinto ville IKKE videre og med os gennem lågen. Kristine prøver at løfte ham, trods hans kampvægt 33 kg. Inden hun havde fået ordentlig fat om hunden, havde han besluttet sig for selv at gå.
 Naturen udfordrer til pauser
 Hunde må ikke gå fri, der skal passes på naturen. OK.
Vi ville opleve de kendte syrenhegn, mens de var i blomst.
Overrasket blev vi, da vi hørte et køretøj bag os.
Fik os en interessant snak med dem, som kom i bilen. De fortalte, at de skulle tjekke deres dyr, som græsser i området, og gennemgå elhegnene for skader. På anhængeren havde de et 4-hjuls køretøj, så de kunne forcere terrænet.
De var moderne cowboys, som ud over at have køer på Helnæs, også har køer gående i det vestjyske og på Amager.
De fortalte, at inden de tog hjem til Jylland, så skulle de lige en tur over Sjælland for at tjekke dyrene på Amager. 
   
 Tilskuere til cowboys i arbejde med at kalde køerne sammen
 Kristine og Quinto i den flotte natur
 Frokost i det grønne
Quinto er altid frisk på en tur i vandet