Mandler og avokado

Mandlerne, som vi fik med hjem fra Sydspanien, var ikke lige til at knække.

Jeg tog en sten og en hammer. Mandlen var svær at styre. Jeg havde mine fingre kær.

Så tog jeg en gammel gryde, og vupti, så lå den uden at trille væk

Sådan, frisk mandel. Den var god.

Annie mente bestemt, at avokadoerne, vi havde plukket på vores tur, var alt for små og umodne.
Jeg tog alligevel en med til DK og gav den en chance.

Overraskelse... efter en uges tid var den moden og spiseklar.

Selvom den var lille, var smagen stor.

Annie fortalte mig, hvordan en avokadosten skal forspire.
Det skal prøves.

Fra syd til det kolde nord

Vi har taget afsked med Annie og Teddy i lufthavnen Malaga.

Er godt placeret i flyet og nu er vi på vej op i luften

Farvel og tak for en fin ferie

Set lidt fra oven - motorveje og grusveje

små 3 timer til Billund og kulden

Kørsel ad veje som den kinesiske mur

Annie  ville ikke med, hun havde været med på turen før.

Teddy lovede Annie at køre forsigtigt
Hun "tilbød" at blive hjemme og lave mad til os.

 Målet var en dyrepark højt oppe i bjergene. Bare 11 km smal vej op til Pena Escrita

 Turen gav mig stor mulighed for at fotografere

 Der er ikke mange dyr i parken. Økonomien er ikke til foder og pasning af de mange dyr.
Her er det brune ulve

og de hvide ulve

og hulepindsvin.

Vi så også andre dyr som bavianer, flodheste, kænguroer, strudse, sorte vildsvin, løver, tigre m.fl.. De gemte sig godt

Et større kig til "den kinesiske" mur

 Huset her har ingen have - kun balkon bagtil og foran.
Jeg får stadig sug i maven, når jeg ser på billedet.

 Mon der er nogen på den anden side af svinget?

 Her er da flot - mandeltræer og th. avokadobuske.

Teddy strakte sig og plukkede avokadoer til mig.

Spansk flora. Tænker på Kristine, som elsker farven gul

Solkysten i flot sol

Efter morgenmaden startede vores udflugt til ukendt mål. Annies søn Knud Erik kom og hentede os. Som vores egen turistguide viste han os den smukke kyststrækning ned mod Solkysten.

Vi holdt en pause i Benalmadena og fik set Sydspaniens "Venedig".

 

Da vi kørte gennem Torremolinos, kunne Esther mindes dengang hun og Kaj for mange år tilbage havde holdt ferie i byen.

 

Vi kørte også gennem Malaga på den nye motorvej, den gl. motorvejsstrækning og den rigtig gl. landevej som snoede sig i hårnålesving og selvfølgelig uden autoværn. Meget smukt område, men vores chauffør kendte også de flotteste steder at vise frem. 

 Bedre udsigt fås vist ikke. Her Cero Gordo

 Knud Erik, Esther og Teddy

Et vildt dyr står og venter på, at vi kører. Knud Erik fortæller, at dyrene søger hen til steder i klipperne, hvor vandet risler ned.

Esther får hjælp til at løse kryds og tværs af perserkillingen Fie. Hun er meget dygtig, klog og nysgerrig. Hun har udviklet sig med lynfart i de få dage, hun har boet hos Annie og Teddy.