Viser opslag med etiketten Dalby. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Dalby. Vis alle opslag

lørdag den 26. september 2015

Tæt på

Hyrdehunden prøver at skræmme de rolige køer væk. 
- de gumler videre uden at tage sig af en gøende hund. Hvem er her mest henover sæsonen? Tror nok, at det er dem, der står på marken!
Den skønneste solsikkestaude, som Kristine forærede os sidste år, står nu og blomstrer helt fantastisk. 
Skøn årstid, når solen skinner fra en skyfri himmel. Læ på terrassen, hynde til lænestolen lige indenfor rækkevidde. Det er dejligt. 
Sommerblomsterne er skiftet ud med lyngplanter, som har overlevet i blomsterkasserne siden sidste sæson

søndag den 6. september 2015

Flot efterårsvejr, blæst 15 m/sek.

Vandet har farve som mudderbad. Gang i bølgerne, som står næsten op til diget. Det bliver ikke en tur langs med stranden idag. 
Quinto forstår ikke, hvorfor vi bare står stille og kigger ud over bugten.
Vi betragter en bådejer, som kæmper med at få styr på sin båden. Båden ligger under vand. Tæt på stranden, men ude i vandet, står en person, som nok er med i redningsaktionen af båden. Det ser godt nok håbløst ud!

lørdag den 22. august 2015

Så skal der ryddes op

Vi nyder at følge landmanden arbejde på marken. Det støver godt nok meget, men de knokler for at gøre klar til næste afgrøde
Halmballerne ligger som perler på snor. Vi gætter på, at der inden længe kommer nye maskiner, som skal køre ballerne væk.
Vi nyder stadig det gode sommervejr!

torsdag den 20. august 2015

Tid til høst

Landmændene har travlt. Lyden af mange maskiner kommer nærmere og støvskyer slører udsigten
Den første høstmaskine. Quinto har travlt. Det gir god motion
Lige bagefter følger en kæmpe høstmaskine, som samler halmen i smalle baner. Hunden har stadigvæk travlt. 
Han tjekker også, om der er kommet nogle hunde ind på Jørgen & Yvonnes grund!

tirsdag den 4. august 2015

Grumsesol

I østen stiger solen op. En enkel ko rejser sig op og er klar til en ny dag. Kl. er bare 5.09 og en noget tåget sol er på vej. 
Modsat vej ser jeg månen lyse på morgenhimlen. En kraftig vind står ind på terrassen. 
Inde i vores lille sommerhus ligger hunden og manden i dynerne og sover. 
Jeg hopper selv tilbage under dynen. 

mandag den 3. august 2015

August sommer og sol

Der har også været store og små børn på stranden i dag ...
Quinto kan snuse rester, hvor der har været nogen, som tidligere har nydt det gode strandvejr
Marken, hvor køerne har fået deres helt egen sø at vælte sig i. Fuglene svæver hen over vandspejlet
Køerne har slet ikke tid til at nyde det røde kunstværk midt på marken. Det er vel også bare en indhegning til høballer
Smuk himmel på denne mandag aften

fredag den 31. juli 2015

Status på den sidste dag i juli

Vi håber stadig på, at det sommerlige vejr har tid tilovers til os i DK. 
Fugleflokke så store samles over markerne. Mon fuglene overvejer at flygte fra vores noget kølige vejr - eller mon de bare finder føde i samlet flok? 
Rønnebærtræet, som står på grunden ved sommerhuset, har vi besluttet os for at beskære. Det ser nemlig meget sølle ud og har endnu ikke udviklet sig siden vi plantede det i 2007. Toppen er næsten gået ud, og det er den del, vi vil klippe af. 
Her i formiddags landede den fineste lille fugl og underholdt os med fuglesang så smuk. 
Skal vi satse på, at tårnirisken ikke vælger en af de andre træer i området i stedet for vores barberede rønnebærtræ?
Morgenerne har været kolde i denne uge. Hunden regner ikke med at skulle ud af dynerne, når det er så kedeligt udenfor. 
Siden vi skal rede senge hver dag af pladshensyn, så måtte han stå op. 
Vi har tænkt os at køre en tur til
Stavrehoved, her kan få en rask tur med den lange snor. Da vi var fremme ved skoven, opdagede vi, at det ville være svært at trænge igennem brombærkrat og andet tæt vildnis. Der var også en meget stejl sti ned til vandet, som Ole mente var for svær at klare for mine dårlige ømme fødder. Quinto fattede ikke, hvorfor vi ikke skulle ned til vandet, så vi havde en skuffet hund. Tror, at han kunne lugte havvandet! 
Han blev ikke snydt for en rask tur, og han var da også meget optaget af markerne. 
En meget træt hund har indtaget sofaen, mens vi andre nød et øjeblik med fuld sol på terrassen. 
Han er igen klar med energi i hele kroppen. Løbeture rundt om sommerhuset plejer at hjælpe på banditten, men nej! Ikke i dag. Jeg finder hundesnoren frem, så Ole kan få fred til at save genbrugsbrædder til. 
Nu sidder vi og venter på at fodboldkampen FCM-OB starter på tv'et 

fredag den 24. juli 2015

Dét var vist ikke planen

Svalerne kredser i store flokke og lander på toppen af pavillonen. Og de lander klatter på bordet og stolene. Øv. 
Svalerne er selvfølgelig glade over et samlingssted, hvor de kan lægge planer. Men det er ikke vores plan! 
DMI har varslet kraftig regn, og vi foretrækker at vende næsen mod Odense inden dagen er gået. 
Så derfor vil det ikke nogen ide at trække tag over vores nye udested. 
Vi må finde på noget, som passer ind i naturen. Det er jo dér, vi mennesker har slået os ned.......

Turen går til Martofte, Hindsholm


Den flotte udsigt ud over mark og strand i horisonten
Luftfartsnavigationsanlæg. Langt ord, og her må vi ikke passere. Så vi går en anden vej
Hunden kan ikke vente på dagens dukkert. Han er i snor, så Ole må bare følge med - man kan roligt sige, at det går over stok OG STEN. Jeg ser de skønneste vilde planter og blomster
Der er vist gået noget galt med blomsten midt i billedet. Det er noget af en flad stængel og sammenvoksede blomsterhoveder. 
Quinto er på vej ud i det dybe vand. Indimellem dykker han helt ned på bunden med hovedet. Nysgerrig, ja
Skarpe, lige skel mellem korn og honningurt. Smukt syn
Vejtræer, som perler på snor, ude i horisonten
På den anden side af den markvej, vi går på, skuer vi ind 'i skovens dybe og stille ro'. Mange steder i underskoven ser jeg brombær i fuld blomstring. 
Den lille økobrødvejbod, hvor vi har handlet de sidste dage. Det er store børn, som passer den. Og der er mange kunder i biksen, kan jeg fortælle. 
Nu skal vi hjem og have frokost i sommerhuset. 
Og måske et lille hvil. Det vil hjælpe på de slag, jeg fik, da jeg væltede ud af bilen i frit fald, fordi jeg ikke havde set den skrå kant, vi holdt ved. 
Tror ikke, der var nogen som så, hvordan jeg tromlede rundt. Og Ole fandt så ud af, hvorfor min pengepung kom flyvende ind i bilen. 
Regner med, at jeg slipper med blå mærker på låret.  

torsdag den 23. juli 2015

Ferie og ren afslapning

4 ugers ferie for Oles vedkommende. Jeg nyder livet til hverdag som efterlønner. Så nu får Ole mulighed for at afprøve følelsen af det frie liv uden at blive vækket om morgenen af et vækkeur. 
Foreløbigt har vi tilbragt den første ferieuge i sommerhuset. Og vi laver nærmest ingenting - dvs kun det vi har lyst til
Quinto har placeret sig i den smule skygge, hvor han samtidigt kan følge med i, hvad vi laver. 
Vores 3. pavillon på stedet skal forankres med stolper, som skal støbes ned under fliserne. 
(De første to pavilloner, vi havde, holdt ikke stand efter storme og kraftig blæst)
Ole igang med at give træet en gang træbeskyttelse. 
I går blev der gravet ud til stolperne, der blev målt og tjekket med vaterpas.
I dag blev der fyldt op med beton. Så nu mangler kun finpudsningen med at tilskære fliserne. Det skal blive godt.
Der er også blevet tid til udflugter med hunden. Her er vi ved den gamle færgehavn i Nyborg. Quinto var utrolig nysgerrig og ville op på muren. Normalt er han ikke glad for ukendte trapper. Der må have været en lugt, som han ville undersøge. 
Godt at blive kølet ned på en varm dag som her. Han stod helt stille og nød det. 

I dag torsdag kørte vi til Måle Strand. Også her var det et stort hit for hunden at løbe ud i det kolde vand. Helt pjattet løb han frem og tilbage til det friske, dybe vand. 
Vi gik langs med stranden ud. På vejen tilbage gik vi langs markerne. 
Da vi kom til den markvej, vi kom fra, stod Quinto stædigt og ville ikke gå længere. Ole mente ikke, det var her vi skulle op .... men Quinto havde ret - han huskede bedre end os. Dygtig hund. 

Beklager Kristine - jeg fik ikke taget billeder med iPhonen, så jeg må lægge billeder på bloggen, når jeg kommer hjem til pc'eren og kan overføre fra mit camera 
Her har jeg været igang med lidt havearbejde. De 2 gamle gyvelbuske er blevet erstattet med sommerfuglebuske og lavendeler som kant. Håber, at de overlever at blive plantet midt på sommeren. 
Her er der dømt pause med kaffe og kanelsnegle, Tour de France og et par omgange på mit seneste strikketøj, som bliver til en vest med ribbort af snoninger. 

søndag den 5. juli 2015

Pavillon igen på plads

Vi prøver for 3. gang.
Vores første to pavilloner, som var af aluminium, led en trist skæv skæbne pga stærk blæst på Østfyn. 
Nu satser vi på udgaven i hårdt træ. 
Pavillonen blev indviet med aftensmad:  Nye kartofler, blandet salat fra Kristine og grillet kød og brød.
Endnu en dejlig sommeraften på terrassen i Dalby

fredag den 3. juli 2015

Dagen går på hæld

Vi tror det næsten ikke. Vi har endelig fået sommer. Her i sommerlandet nyder vi det lune vejr udenfor.
og solen er gået ned. Klokken er 22.27. Myggene sætter sig på min fugtige hud og stikker. Hunden er gået indenfor og venter på, at vi skal rede seng for natten. 
I morgen regner vi med godt vejr igen

lørdag den 13. juni 2015

Godt selskab i 'baghaven'

Til stor glæde opdagede Ole, at der var kommet køer på marken bag vore sommerhus. Det var nyt for køerne, for de sprang for livet, da en større gruppe motorcyklister kom kørende på deres gamle Harley maskiner. Køerne må lære det - vi nyder synet, når mændene og deres koner kommer forbi på deres tur gennem landskabet.
Køerne er kun interesseret i vores hund, slet ikke i os. 

Landsbyidyl

Der er smukt på landet. Her i Midskov. 
Hunden kommer krybende imod os og vil gerne i kontakt med vores krabat til Quinto. Faktisk kiggede jeg en ekstra gang for at se, om hunden manglede ben at gå på! 

lørdag den 6. juni 2015

De kære dyr

De er så nysgerrige og står på ræd og række. Quinto er den, køerne er optaget af
Quinto har fået færden af harerne, som opholder sig på denne frodige mark
Lige så forsigtigt roder han i græsser. Det var her, der faldt en godbid ud af terningen! 
Lige om lidt falder han sikkert om. Træt efter en travetur, en tur i vandet, kig på køer, søgen efter vildt OG en kold afvaskning fra haveslangen, og til sidst leg med tumleterning. 
Det er dejligt med en naturlig træt hund

søndag den 26. april 2015

Hornviol tager farve

Den 6.april satte jeg nogle hornvioler i kassen med lyngen fra sidste efterår. Bare for at give lidt farve til kasserne, indtil det bliver tid til sommerblomsterne.
Vi har haft flere dage med sol og varme. Og se lige, hornviolerne har fået en dejlig farve. Er det solens eller havluftens skyld?
Jeg synes, de er utrolig smukke

onsdag den 1. april 2015

Ny stue?

Vi er igang med store forandringer i indretningen af vores lille opholdsstue i sommerhuset. Vi venter på vores nye sovesofa, og benytter lejligheden til at flytte lidt rundt.
Hjørneskabet har fået ny ejer. Kristine vil godt overtage det, hun har lige pladsen til    det.
Det lille skab kommer hjem til Ternevej og ind på mit værelse. Skabet stod oprindeligt i carporten til vores lejlighed på Hjortvænget. Ole gav det en kærlig hånd og en gang maling. Skabet fulgte med os til Karl Withs Vej og derefter til sommerhuset. 
Vi har været i IKEA og købt 2 små skabe, som skal fungere som en skænk. 
Ole er gået igang med at samle møblet. Mon han består IKEAtesten?

lørdag den 28. marts 2015

Varmt vand i sommerhuset

Dagen, hvor vi går over til sommertid, blev varmvandsbeholderen sluttet til i sommerhuset. Nu er det ikke længere det kolde gys, når vi  vasker vore hænder. Ren luksus. 

søndag den 22. marts 2015

Så og hørte viben

Selv om det er bidende koldt, så tror vi på foråret. Næste søndag går vi ind i sommertid