Fint skal det være

Jeg har investeret i en lille plastikspand, som jeg benytter, når der skal samles hømmer sammen. Quinto – den lille drabant – syntes også, at den er fin.
Mon han kan lære at sætte sig på spanden? Så slap jeg for at samle op inden græsslåmaskinen skal i brug!

Her sidder han og overvejer, om han har lyst til at tage med os til Bogense for at se på skibe og snuse gode dufte fra fiskerestauranterne.
Han har fået klud om halsen og halsbåndet er lagt til side. Vi opdagede en tæge og en væmmelig byld på hans hals. Vi måtte næsten ikke komme til at se på ham. Det lykkedes mig at få has på tægen – men uf, hvor hævelsen så slem ud. Efter gode råd fra dyrlægen klippede jeg noget pels af for at give luft og gav ham et sæbespånebad. Det kostede rigtig mange godbidder for at få lov til at bade ham på halsen.
Resultatet blev godt og såret heler rigtig fint.

Vi fik ham med til Bogense. Og selvfølgelig kunne han lide lugten og miljøet ved havnen. Han prøvede også at gå på bådebroer. Han er da ligeglad med, at der er revner i "gulvet" og vand under broen. Men mest interessant er det at komme i kontakt med mennesker og andre hunde.

Weekenden tilbragte vi i sommerhuset. Quinto kom på visit hos nogle, som også har en Groenendael. En 3 år gl. tæve ved navn Kimmi. Og de kunne lege! Det var sjovt at se en voksen belgier sammen med vores hvalp. Så er det tydeligt, at han stadig er lille. Til sidst måtte vi stoppe legen, også selv om vores lille fyr kunne blive ved. Da vi kom tilbage til sommerhuset tog han sig en god og lang lur. Bagefter blev han vasket ren for al sjavl og snask.

Så er han klar igen og så er det godt med et ben at gnave i. Når han bliver træt af at gnave, gemmer han selvfølgelig kødbenet på et meget hemmeligt sted! Og han finder det igen, ingen tvivl om det….

Åh - sikken en søndag

Quinto, Ole og Bente var blevet inviteret til en "Tur i det grønne" af Dyrlægehuset Kim Qvist. Der var ca. 400 andre og deres hunde, som også tog imod invitationen. Der var rigtig mange racer repræsenteret, nogle mere reserverede end andre. Quinto ville gerne i lag med dem alle!
Turen gik gennem skov og mark. Vi valgte at gå sidst i flokken, da Quinto slet ikke kunne finde ud af, om han skulle gå fremad eller bagud. Det var jo hunde overalt.

Tydeligt at hundene blev glade, når vi slap fri af skovstierne og kom ud på grusvejene, hvor der var åben himmel og plads til selv at bestemme farten i forhold til flokken.

Der var en mark, hvor der gik får. Et par af dem var så nysgerrige, at de måtte helt hen til hegnet. Og selvfølgelig var der hunde, som skulle undersøge fårene. Quinto skulle da også hilse på. Han fik lige et "gok" i snuden af fåret. Det forskrækkede ham ikke spor.
Vi trak ham videre, for der var mange andre hunde, som stod i kø bag ham.....

Arrangementet var tilrettelagt sådan, at vi kunne stoppe og gå mod start/mål (i centrum), når vi havde lyst. Så var der sandwich og kildevand til ejerne og godbidder til hundene.
Et rigtig godt arrangement, som var det 8. i rækken fra Dyrlægehuset.

Vejret var dejligt og vi kiggede indenfor i Kristines kolonihave. Det var længe siden, at jeg havde været der med Quinto. Kristine synes, at Quinto vokser og vokser. Han vil altid op og sidde hos Kristine og smage på hendes arm.
Om han var træt, så kunne det ikke mærkes på ham. Og han opførte sig rigtig pænt også uden snor......

Så er vi hjemme igen. Vi kan begge to lide solvognen. Jeg får ikke megen fred, han vil have hygge. Og når jeg nu ikke laver noget, så må jeg jo ha' tid!
Lige en lille historie om en af de første gange, Quinto steg op i solvognen. Han tænkte ikke lige over balancepunktet på solvognen. Selvfølgelig tippede den. Hvad gjorde Quinto? Han blev bare stående indtil der faldt ro over monsteret, og så fortsatte han med at finde sig en magelig plads. Mon han har en fremtid som agilityhund? Det skal i hvert fald prøves.

Se vores vagthund! Det er sjældent, at han får lov til at ligge fri i forhaven.
Men vi kan godt være sikre på, at han ikke render hjemmefra. For der er lige en væmmelig bil, som skal passeres.
Dér ligger han så - måske tænker han over de mange oplevelser, han fik denne søndag.

Alene hjemme sammen med mor

Mens Ole er på en hurtig tur til Flensborg sammen med Kristine har Quinto brugt mange kneb for at få top opmærksomhed. Her er han nok lige overskredet grænsen for frækhed. Han kan ikke lide varme, så om lidt vælger han gulvet!

Køerne kalder

Muhh lød det fra marken og Quinto skulle da lige tjekke situationen.
Han er en modig fyr og synes helt ligeglad med, at der både er hegn
og en "voldgrav" mellem os og de store dyr. Da Quinto ikke kan samtale
med køerne, mistede han interessen og luntede hurtigt tilbage til os!

Tidligere på dagen mødte han sine fæller Cosmo, Rossi og Luffe. Han var

helt ellevild og forsøgte at nå vennerne ved at stikke poterne ind igennem
hegnet. Rossi blev sur og viste tydelige tegn til Quinto om at skride. Quinto
opfattede vist ikke alvoren og fortsatte provokationen. Så satte Ole ham

indenfor den lukkede terrasse og freden lagde sig mellem os naboer. Men
Quinto havde nu fået den daglige dosis hundekontakt.

Meget træt hund!

Bente har været væk og Quinto har holdt gang i Ole hele dagen.
Sjovt var det ikke med regn dagen lang. Så det blev mest til ballade indendøre.

Nu, hvor mor er hjemme igen og igang med at lave aftensmad, slap kræfterne op.
Han faldt om og tog sig en powernap samtidig med at han spærrede for gangarealet!!

Kødben - Yes

Endelig er det lykkedes mig at få et rigtigt kødben til Quinto. Og han elsker det!
Han har lært, at der skal "dug" på tæppet.
Efter et par timers tyggen på ben tog han sig en pause. Det benyttede jeg mig af
og fjernede benet og lagde lagnet i vaskemaskinen.
Lidt senere gik han rundt og ledte efter sagerne. Jeg tror, at han har evner som
sporhund, for han snusede sig frem til vaskemaskinen, som endnu ikke var sat igang!

Hvad er det her så? Jo, det er såmænd et bideben af tørret hud.
Quinto synes vist ikke, det var særlig spændende, men at det skulle
gemmes til dårligere tider! Det blev gravet ned i hjørnet af haven...

Køer i landskabet

Denne ko med sin kalv møder vi gerne på vores lufteture. Første gang
Quinto så de sorte køer, var han ikke til at drive videre på vores vej.
Jeg tror han kan lide køer!

Flere køer – prøv lige at se denne mor med sin kalv! I denne gruppe af køer er
der en del kalve, som Quinto prøver at komme i kontakt med og opfordre til leg.
Hvordan mon det ville gå, hvis han fik lov?

Her er en blandet flok, som også er værd at betragte. En skøn aften mellem kl. 21 og 22.
En dame fortalte mig (bysbarn) at køer følger solen. Jeg kan godt give hende ret. Sjovt.

Her er de sorte, som jeg tror, er Quintos foretrukne!

Køerne, som er sat på græs i vores baghave til sommerhuset i Dalby. Sidste år
havde bonden 9 stk. på denne mark. I år er der 14 (iflg. Ole). Her er de i gang
med at lege med nogle store brædder, som var havnet på marken dengang stormen
udløste oversvømmelser i området.

Om vi kan lide køer? Det kan vi da! De giver en god mening i landskabet.
Og heldigvis er vi ikke plaget af fluer.

Hvad så med heste?
Dem er Quinto også blevet præsenteret for. Jamen, dem er han vokset op
sammen med, så heste er ikke nogen overraskelse for ham.
På vores egen sti mødte han og jeg en dag 2 unge piger med deres store flotte heste.
Jeg var ikke sikker på Quintos reaktion og holdt ham ind til siden med kort line.
Pigerne var imponeret over ham, at han tog det så flot ved bare at blive siddende.
Jeg tænkte mest på, hvordan hestene ville reagere, hvis Quinto ville løbe hen imod dem.
Men han sad bare der lige så fint. Dejligt.

Quinto og UDE LIV

Hvem går tur med hvem? Og nu ved Quinto, hvad der er for enden af stien
til Stavis Åen. Jeg nyder hver en tur med ham. Er her ikke smukt?

Selv om vi bor indenfor bygrænsen, har vi rigtig gode muligheder for traveture,
hvor by og land mødes. Denne sti er en af de foretrukne, når Quinto skal luftes.

Vi har også mulighed for at stige op i træet og kigge fugle. Denne dag med
høj himmel, sol og varme kan kun falde i staver over skønheden. Også på
denne sti møder jeg mange hundeejere og motionister.

Stadigvæk på min og hundens tur i det grønne (UDE LIV)

Slemt at være en sortpelset uldtot en formiddag kl. 11 i høj sol.
Godt at der er skræppeblade at gemme sig under.

Tiden går sin gang (2)

Thilde er på besøg hos moster Bente. Beaglen Thilde vil hellere finde lækkerierne
i græsset frem for at leget med Quinto……

Moster Eva skal lige at løfte Quinto for at vurdere hans vægt. Og han har
aldrig noget imod at blive løftet op for at få en krammer!

Quinto har arvet Thildes legetøj. Han synes at karrusellen er vældig spændende. Men han skal samtidigt lige følge med i lydene fra stien udenfor vores hæk. Det varer ikke længe, før han igen er i gang med legen.

Der er en grund til, at Quinto helst skal drikke udenfor. Hvorfor mon? Jeg ved
ikke lige, hvad han har gang i – Han elsker at steppe med forpoterne i sin vandskål
og dykke hovedet ned under vandet og fnyse, så vandet ligefrem sprutter.

Vejret var dejligt, så jeg synes at vovsen skulle prøve at få et "solbad". Den var
han med på, og igen tog han fat på vandlegen. Der var vild gang i ham og han løb
rundt om fadet i en fart, hvor alle ben slap jorden. Han var nærmest flyvende.

Kristine er i gang med at lære Quinto at sidde. Han er meget lærenem, for det
tog ikke lang tid, inden han fangede meningen og lystrede ordet sit.

Tiden går sin gang

Pedro - en af Quintos venner. Han har været på besøg i vores have, hvilket de to
vovser nød i fulde drag.
Ind imellem inviterer jeg hunde indenfor i haven, for at de kan lege frit uden snore.
Jeg glæder mig til den dag, hvor jeg får kontrol over Quinto, hvis snoren slippes!
Indtil da må fri leg foregå indenfor sikre rammer.

Denne skønne aften introducerede vi Quinto for vores havnemiljø. Han er ikke
helt stolt ved det, men bange er han bestemt ikke. Hans blik er rettet mod et
havnebassin, hvor der er gang i kajakpolo.

Så hellere glemme alt omkring sig og i stedet følge med i de unges boldleg på
arealerne ovenpå de underjordiske parkeringspladser ved havneområdet.

Farfar og farmor er ved at få udskiftet en hæk med et træhegn ind mod naboen.
Det skræmmer ikke Quinto med larmen fra skæremaskinen. Han synes faktisk
at det er spændende.
En dag, hvor vi selv fik lavet udendørs vandhaner, og hvor VVS-manden borede
med en kraftig maskine ind igennem væggen, måtte jeg tøjre hunden. Quinto ville
da være med til at bore sammen med fyren. Frygtløs fyr, ham vovsen.