Viser opslag med etiketten Quinto. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Quinto. Vis alle opslag

lørdag den 6. juni 2015

De kære dyr

De er så nysgerrige og står på ræd og række. Quinto er den, køerne er optaget af
Quinto har fået færden af harerne, som opholder sig på denne frodige mark
Lige så forsigtigt roder han i græsser. Det var her, der faldt en godbid ud af terningen! 
Lige om lidt falder han sikkert om. Træt efter en travetur, en tur i vandet, kig på køer, søgen efter vildt OG en kold afvaskning fra haveslangen, og til sidst leg med tumleterning. 
Det er dejligt med en naturlig træt hund

søndag den 3. august 2014

Tour de Stige Ø

På denne meget varme søndag valgte vi at tage hunden med på en tur til Stige Ø.
Stedet, som for mange år siden fungerede som Odenses losseplads.
I 1997 ændrede området karakter som rekreativt område.
 Kæmpe område, som er værd at udforske. I første omgang gik vi ad de asfalterede stier.
Mulighed for at tage mountainbikeren med på tur henover landskabet.
Eller en travetur på kryds og tværs...
Kig ind mod Seden ved Odense
Trænger man til et hvil, er der betonbænke med de fineste blankpudsede sten at sætte sig på. Quinto blev tiltrukket af vand i en fordybning i bænken. Ved nærmere eftersyn opdagede jeg, at nogen havde ment, at hullet nok var et askebæger. Men hvad - hunden var tørstig! 
Den fineste Flora Danica så langt øjet rækker
Mon Quinto leder efter hundetoilettet? Nej, han foretrækker naturen - men der er sørget godt for de 2-benede
Udsigt til Odense Kanal
På vej hen til infotavlen om Stige Ø. I området bliver der hentet gasser op fra affaldet. Ved siden af tavlen er der en stander, hvor man kan trykke på en knap og derefter se en flamme fra soklen midt i billedet. Det er nok nemmere at se flammen, når dagen går på hæld og det bliver mørkt.
Legeplads for børn og barnlige sjæle. Eller bare dem, som trænger til at røre sig.
Der er vandstationer rundt om på pladsen. Quinto er altid klar til en tår
Afmærkninger på den asfalterede rute med angivelse af 100 m og punkter for hver 10. meter. Ole fortæller mig, at ruten er god for intervalløb. Det vil bare ikke blive mig, som tager turen på den måde. Jeg gætter på, at ruten er 1.320 km lang.
Jeg spotter et is-hus. Det gemmer vi til næste gang, vi tager til Stige Ø.
Det bliver nemlig ikke sidste gang, vi tager derud.

søndag den 8. juni 2014

Buske på grunden

Planter skal der til. Dog i det små, for det må ikke gå ud over udsigten til markerne.
Jeg har fået mine sommerfuglebuske, som jeg længe har tigget om..
Quinto vil være med. Og nu har Ole jo fjernet græsset
 Han er slet ikke til at stoppe.
Satser på, at sommerfuglebuskene kan overleve i sand.
 En rigtig arbejdshund. Og vand er simpelthen sagen.
Dog kan han ikke finde ud af at dække plantehullet til.
Mennesket må tage over...

fredag den 16. maj 2014

Familietur til Helnæs Made

Kristine har planlagt en tur, hvor der både er plads til hund og mand
Klar, parat, start
 Flora Danica er efter min mening smukke
 Området, vi går på, er hegnet ind med strøm og med naturlåger, som gør det nemt for os at komme fra mark til mark.
Quinto ville IKKE videre og med os gennem lågen. Kristine prøver at løfte ham, trods hans kampvægt 33 kg. Inden hun havde fået ordentlig fat om hunden, havde han besluttet sig for selv at gå.
 Naturen udfordrer til pauser
 Hunde må ikke gå fri, der skal passes på naturen. OK.
Vi ville opleve de kendte syrenhegn, mens de var i blomst.
Overrasket blev vi, da vi hørte et køretøj bag os.
Fik os en interessant snak med dem, som kom i bilen. De fortalte, at de skulle tjekke deres dyr, som græsser i området, og gennemgå elhegnene for skader. På anhængeren havde de et 4-hjuls køretøj, så de kunne forcere terrænet.
De var moderne cowboys, som ud over at have køer på Helnæs, også har køer gående i det vestjyske og på Amager.
De fortalte, at inden de tog hjem til Jylland, så skulle de lige en tur over Sjælland for at tjekke dyrene på Amager. 
   
 Tilskuere til cowboys i arbejde med at kalde køerne sammen
 Kristine og Quinto i den flotte natur
 Frokost i det grønne
Quinto er altid frisk på en tur i vandet


torsdag den 27. marts 2014

Og det endte lykkeligt

Dagens tur med hunden gik til ådalen. Jeg havde en del brødkrummer, som jeg ville give til ænderne.
Det blev imidlertid ikke den direkte vej, vi gik til åen. Vi mødte nemlig Balu (Quintos labrador ven) og hans ejer. Det blev til fri hundeleg i skoven. Lige indtil vi spottede en retriever, som lignede en på udflugt. Jeg foreslog at Quinto og jeg gik vores vej, så Balus ejer alene kunne tage "en snak" med hunden.
Jeg fornemmede, at jeg og min hund blev forfulgt lidt på kryds og tværs i skoven.
Efter at ænderne var blevet fodret og vi vendte hjemad, opdagede jeg en noget træt hund. som havde lagt sig helt fladt ned. (Den ligger nede ved krydset)
 Jeg besluttede mig for at se, om jeg kunne komme til hunden og se et navneskilt  og mobilnummer, jeg kunne ringe til.
Quinto synes ikke, at det var spændende, at jeg var så opmærksom på den anden hund. Derfor parkerede jeg min hund ved en bænk. Og nu kunne jeg få ro til min opgave.
Hunden hed Leika og han var en sød og rolig hund. Ringede til ejeren, som blev mægtig glad over mit opkald.
Hun var på besøg i kvarteret med sine 2 hunde. Hun havde lige talt med politiet, som havde den anden af hendes 2 hunde. Hendes hunde var ubemærket taget på udflugt gennem en åben dør.
Jeg måtte forklare, hvor i verden vi stod. Det var ikke nemt, for ejeren kendte ikke vores ådal. Heldigvis fik hun fat i en, som godt ville tage ud og finde os.
Og det endte lykkeligt. Ejeren fik sine 2 hunde tilbage.
 
 Hjemme igen fik Quinto fyldt den røde terning med lækre godbidder, som ros for, at han havde været meget dygtig, mens han - helt alene - stod parkeret ved bænken.
Han kom tilbage - med grus i hele hovedet - efter terningen var tømt for guf.
Og lige nu ligger han, godt træt og hviler sig udenfor!


søndag den 16. marts 2014

Fart på drengen

Selvom stormen Carl ikke generede os i denne omgang, så har den efterfølgende stærke blæst generet vores noget følsomme vovse.
Quinto ville igen ikke kendes ved vores baghave pga de store træers raslen.
 Jeg foreslog en tur til Langesø. Dårligt forslag - ingen løse hunde!
Hvad så med Måle Strand?
Igen et dårligt forslag - stærk blæst og en hund, som "hører" dårligt i "løs tilstand"
Så dagen kom, hvor vi satsede på hundeskoven ved Ravnebjerg.
Det var absolut en succes.
Glad hund helt i top!! Ud i verden.... 
Området var nyt for ham, så han var meget opmærksom på, hvor han havde os.
Vi var alene i skoven, så vi kunne rigtig besigtige skoven på kryds og tværs.

Det er ikke sidste gang, vi tager derud.
Og måske møder han nogle hundevenner derude?

onsdag den 12. marts 2014

Forårsfornemmelser

Uge 11 viste sig fra den rigtig dejlige side.
Trods hvid rimfrost på græsplænen gav solen hurtigt den rigtige  fornemmelse for forår.
Aldrig før i år er græsslåmaskinen taget frem fra dens vinterhi, men nu står den der og er klar til årets græsslåning.
 De små tete-a-teter har haft travlt med at springe ud og er også i stemning 
I Dalby var stemningen også i top. Kaffen blev serveret udenfor. Ole spotter den mange fly og undersøger via fly-app'en, hvor destinationerne er til. Quinto følger interesseret med, for jeg har fortalt ham, at det bare er flyvemaskiner, som slet ikke er farlige.
Solen er på vej ned, og vi glæder os til endnu en solskinsdag


torsdag den 20. februar 2014

Jeg graver mig ned!

 Noget har gjort ham forskrækket. Jeg bremser ham i at grave hullet dybere mellem hortensiaerne. Men hvad det, som er så farligt, at han vil grave sig ned?
 Det må være noget af mit vasketøj, som er faldet ned af bøjlen.
 Skal jeg overveje et hundehus, så han kan gemme sig?
Velkomst. Det er "far", som er kommet hjem.

søndag den 16. februar 2014

Fest med hest

Det er ikke ved Vesterhavet, vi er ved. Det er simpelthen vores egen strand ved Dalby Bugt. Vi har ramt tidspunktet for lavvande. Vejret veksler utrolig meget med blæst og sorte skyer - men her er vi heldige med lette skyer.
Hunden holder ikke kun øje med mig
- der er optræk til ballade. Han løber i ring
Han vil vist gerne ha' fest  
med hest.
Quinto og jeg kender godt ejeren. Hun griner af Quinto.
Hun er imponeret over hundens energi. Hesten er da ligeglad


søndag den 9. februar 2014

Den store udflugt

Hvor tager man hen med hunden en søndag formiddag?
Et sted, hvor man kan slippe en energisk belgier løs?
 Vi holder meget af Måle Strand. Der er vidder, køer indenfor hegn og fiskere stående i vandkanten. Quinto spurtede hen for at hilse på køerne
 
 Med Ole ved sin side vovede Quinto at gø ad en venlig ko, som viste interesse for ham.
 Camping for køer - og en nysgerrig hund
 Overnatning for køer under åben himmel - der var store huller i krattet midt i billedet.
Mon køer kan finde på at gå i huler?
Det er ikke et drivhus, bonden er ved at rejse. Nok mere læ til hans dyr. Tidligere havde bonden får gående på marken.
Vi får nok svaret, næste gang i kommer hertil.
Årets første vandgang
 
Quinto var helt i hopla. Pludselig fik han den ide, at det kunne være sjovt at jagte en bil, som netop kørte forbi os. Lige meget, hvor meget vi kaldte, så kom han ikke tilbage.
I skræk så vi for os, hvad der kunne ske, hvis han fulgte bilen til veje med mere trafik.
Puha, vi startede bilen for at køre ud og finde ham.
Heldigvis dukkede han op og stoppede ved vores bil.
Svært ikke at skælde ud, nu hvor han var kommet tilbage.
Vi kørte et smut forbi sommerhuset - det var jo godt vejr.
Fik os en alvorssnak med Quinto. Tror nok ikke, at han forstod, hvad vi sagde. 
 Eller også gjorde han. Han ligner en, som griner af os.
På vej hjem til Odense.
Quinto har stadig stort overskud. Mon han håber på et stop og en udflugt mere?