Jeg graver mig ned!

 Noget har gjort ham forskrækket. Jeg bremser ham i at grave hullet dybere mellem hortensiaerne. Men hvad det, som er så farligt, at han vil grave sig ned?

 Det må være noget af mit vasketøj, som er faldet ned af bøjlen.

 Skal jeg overveje et hundehus, så han kan gemme sig?

Velkomst. Det er "far", som er kommet hjem.

Farverne er derude

 Fantastisk hvordan en blå himmel kan spejle sig i dalen med vand.

Vejret er helt forårsagtigt. Midt i februar måned. Dejligt

 Raklerne viser deres gule forårspragt

 Vintergækkerne i græsset ved stien

Herhjemme står blå hyacinter og hvide perlehyacinter på havebordet. Jeg glæder mig til, at de vokser sig større og viser deres pragt.

Laurbær- og grankransene ligger bare og venter på at blive afmonteret.

Det er ikke til at se, at de har ligget næsten 3 måneder og pyntet på kirkegården ved vores kære.

Fest med hest

Det er ikke ved Vesterhavet, vi er ved. Det er simpelthen vores egen strand ved Dalby Bugt. Vi har ramt tidspunktet for lavvande. Vejret veksler utrolig meget med blæst og sorte skyer - men her er vi heldige med lette skyer.

Hunden holder ikke kun øje med mig

- der er optræk til ballade. Han løber i ring

Han vil vist gerne ha' fest  

med hest.

Quinto og jeg kender godt ejeren. Hun griner af Quinto.
Hun er imponeret over hundens energi. Hesten er da ligeglad

Den store udflugt

Hvor tager man hen med hunden en søndag formiddag?

Et sted, hvor man kan slippe en energisk belgier løs?

 Vi holder meget af Måle Strand. Der er vidder, køer indenfor hegn og fiskere stående i vandkanten. Quinto spurtede hen for at hilse på køerne

 

 Med Ole ved sin side vovede Quinto at gø ad en venlig ko, som viste interesse for ham.

 Camping for køer - og en nysgerrig hund

 Overnatning for køer under åben himmel - der var store huller i krattet midt i billedet.

Mon køer kan finde på at gå i huler?

Det er ikke et drivhus, bonden er ved at rejse. Nok mere læ til hans dyr. Tidligere havde bonden får gående på marken.
Vi får nok svaret, næste gang i kommer hertil.

Årets første vandgang

 

Quinto var helt i hopla. Pludselig fik han den ide, at det kunne være sjovt at jagte en bil, som netop kørte forbi os. Lige meget, hvor meget vi kaldte, så kom han ikke tilbage.

I skræk så vi for os, hvad der kunne ske, hvis han fulgte bilen til veje med mere trafik.

Puha, vi startede bilen for at køre ud og finde ham.

Heldigvis dukkede han op og stoppede ved vores bil.

Svært ikke at skælde ud, nu hvor han var kommet tilbage.

Vi kørte et smut forbi sommerhuset - det var jo godt vejr.

Fik os en alvorssnak med Quinto. Tror nok ikke, at han forstod, hvad vi sagde. 

 Eller også gjorde han. Han ligner en, som griner af os.

På vej hjem til Odense.

Quinto har stadig stort overskud. Mon han håber på et stop og en udflugt mere?

Den dejligste morgen

og velkommen til en tid, hvor de lyse timer bliver til flere

Målet for dagen var en tur gennem skoven. Stierne er stadig frostfaste og fremkommelige.
Quinto spotter, om der skulle være noget spændende på vej. Det er krydset, hvor hundefolket mødes. Men vi er kommet for sent!

Jeg kan også godt stå stille og nyde stemningen. 

Flot himmel og disen, som er ved at slippe taget over markerne.

Må hellere fortsætte ud i solen....

Quinto ligger på sin udkigspost, hvor han kan holde øje og lytte til, hvad der sker på stien udenfor hækken. Livet er igen værd at leve for hunden, som elsker en plads i solen.

1. søndag i februar

Meget koldt derude. Bonden har sørget godt for tyrekalvene og givet dem hø og halm i bur.

Selvom der har været slemme dage med frost og sne, så har der været fuld gang i oprydningen ved diget v/Dalby Bugt. Bjerget er ikke en jordstak, men ålegræs. Så nu er stranden igen til at gå på. Det vil Quinto nyde. Men det bliver ikke i dag, hvor det er bidende koldt. For koldt til våd pels - synes vi mennesker....