Året 2010's sidste dag

Årets sidste dag viste sig fra den milde side. 0,5 graders varme i Snestrup ved Paarup Hallen. Mens Ole gik en kontroltur i området inden TPI's traditionelle nytårsløb, så gik Quinto og jeg vores helt egen rute. Jeg nød den smukke natur - se bare hvordan disen stod over åen - det er da flot. Quinto havde travlt med at snuse gode, fremmede dufte.

Vi kæmpede os igennem snedriverne, som stod højt efter flere dage ned fygesne.

Quinto klarede det i flotte spring, mens jeg måtte ned på alle fire og kravle hen over sneen. Jeg håber ikke, at der var nogen som så mig!

Fremme ved TPI's opvisningsstadion tog han en kæmpe løbetur i fulde spring. Mon han nød, at han var den første på banen?

Indimellem lød der nogle store knald fra kanonslag. Det syntes ikke at genere hunden synderligt.

Det er dejligt, at han ikke er bange for kanonslagene.

De sidste par aftener har han oplevet fyrværkeri, når han har været ude i haven. Han stopper lidt op og lytter, men mister så hurtigt interessen og fortsætter med det, han var igang med.

Tæt på Paarup Hallerne ligger der flere gårde.

Ved denne gård lugter der kraftigt af hest. Ikke underligt, for der er masser af heste.

Og masser af stemmer fra piger, som bruger deres fritid sammen med deres dyr.

Forståeligt nok, at Quinto måtte gøre holdt her. Interessen var dog ikke gensidig. Det skal lige nævnes, at der nok er et hegn, som afgrænser, hvor tæt hestene kommer på stien, hvor vi står.

Årets sidste dag tilbringer vi hjemme på Ternevej. Det bliver lidt spændende at se, hvordan Quinto vil reagere, når fyrværkeriet rigtigt går igang sidst på aftenen.

Kristine kommer kommer og følger os ind i det nye år, og vi skal ud i natten og byde det nye år velkommen.

GODT NYTÅR til alle, som viser interesse for vores stjernestunder

Isen holdt

Nysgerrig? Quinto skulle lige ned og se, hvad der rørte sig ved åen. Ænderne interesserer ham ikke, det er mere spændende at snuse til de gode lugte ved kanten af åen.
Knaas lød det og hurtigt kom han tilbage til mig. Isen holdt ikke til hans vægt - han slap dog for at blive våd.

Jeg kan simpelthen ikke få nok af de flotte omgivelser i Snestrup!

Vejrudsigten melder snestorm hen over natten.

Det er ikke alt, som Quinto kan forstå. Jeg prøver vist at få ham til at sidde/stå pænt, så jeg kan fotografere ham. Jeg kan ikke stå for ham.

Lige indtil at han bliver utålmodig og vil videre. Så er det om at holdes fast i ham og holde fodfæste på isen under sneen.....

Juletradition, der duer

Farmor holder gang i traditionen med julebagning af børnekager.

Kristine er ikke for gammel, hvad børnekager angår.

I år var jeg også blevet inviteret til julehygge hos farmor og farfar.

Hvad gør man ved resterne af den kulørte glasur?

Jo, man laver da bare noget marengs, blander det sammen med resterne,

sprøjter det ud og bager dem til de nydeligste juletræs-kyskager!

Så fik vi også en snak om Kristines morfar, som var bager. Han bagte

nemlig mange slags farvede kyskager, rutebiler og chokolademarengs.

Da vi var færdige med bagningen, stod programmet på kvindehåndbold i fjernsynet. EM-kamp Danmark mod Norge.

Farmor ville ikke se håndbold, hun ville hellere vaske op og pakke børnekagerne i dåser. Se det er hygge!

Ole havde fri til selv at bestemme over dagen sammen med Quinto.

Hvad mon de finder på? En god lang tur ned til åen?

Jeg spørger Quinto, når jeg kommer hjem.....

Sjov, ballade og hygge i december

Familien fra Skjern kom på besøg i weekenden.
Quinto lod ikke Tilde være i fred længe ad gangen, så hun fik lov til at få sit transportbur installeret på gæsteværelset. Men hvorfor ligger hunden her og venter som en anden vagt?

Jo, fordi gæsteværelset er UDEN tæpper. Altså Quinto-fri zone!
Hvor er Tilde? Som den beagel, hun er, sprang hun rask hen over gulvet,

op i sofaen og holdt udkig efter "far og mor", som tog sig den frihed

at tage en tur i Føtex.

Det varede dog ikke længe før vovserne gik igang med at lege igen.

Kristine kigger tit forbi, nu hvor hun har fået cyklen skiftet ud med

en lady-car (206'eren).

Det synes Quinto vældig godt om. Altid parat til lidt kram og hygge ...

Kristine synes, det er sjovt at lære vovsen nye lege.

Nu kan han danse! Nok kun sammen med Kristine....

Hvad er det nu, hun mener, at han skal lære?

Tankerne farer rundt i hovedet på ham. Nu er det vist på tide at stoppe for idag.

Vi har talt om, hvor tung Quinto er blevet. Jeg kan ikke længere løfte ham.

Kristine skulle lige tippe hans vægt. Hvad hun kom frem til vides ikke.

Men stor er han da blevet.

Sol over Snestrup

I dag besluttede jeg mig for, at Quinto og jeg skulle på den smukke tur ud over markerne - ligesom vi gjorde først på sommeren.

Siden efteråret holdt vi en pause med de lange ture, da Quinto fik problemer med vokseværk. Men i dag satsede jeg på, at han kunne klare turen. Han er trods alt blevet en super stærk hanhund på 9 mdr..

Hvis man kigger nøje efter, ses tydeligt at naturen kan klare lækkerier til fuglene, selv i denne kolde tid. Smukke gule æbler hænger stadig på træet midt i billedet. Enkelte er faldet til jorden og solsortene tager for sig af retterne.

Her er udsigtsposten - jeg har endnu ikke vovet mig op ad stigen. Nu interesserer jeg mig heller ikke for fuglekig! Men smukt er her da.....

Vi holder her en lille pause. Forude har Quinto opdaget en mulig legekammerat.

Da ejeren og jeg mødte hinanden (med åen mellem os) fortalte hun, at hendes hund havde fulgt os med stor interesse i laang tid.

De havde faktisk gået langs vores rute t.v. med en mark imellem. Så hendes hund måtte være meget skuffet ved at opdage den nye forhindring, der nu viste sig i form af Stavis Åen.

Ejeren var ikke klar over, at stien var farbar, nu hvor stierne er under vand. Men Quinto og jeg vovede at udforske mulighederne ved åen.

Mulighederne var gode - for vandet var blevet til een stor isbane.

Jeg havde smurt Quintos poter ind i potevoks for at skåne ham for saltet på gaderne. På isen kunne det ikke hjælpe ham..... Så nu har Quinto prøvet at glide på isen - en rigtig Bambi på glatis!

Nu er det Quintos tur til at blive skuffet.

Forude er der en af de små hunde, som er bange for ham. Da hans størrelse afslører, hvem han er, vælger nogle ejere at gå en anden vej. (Obs! Det vælger jeg også somme tider - de gange, hvor jeg ikke gider den slemme trækkerhund.)

Som I kan se, er solen også på vej ned. Vi må hellere se at komme hjem....

Sne over Snestrup

Hej med jer - nu kan I komme med på tur sammen med mig og min "mor"

Turen går ned til vores vandland, som ligger før den kunstigt anlagte Stavis Å.
Nu kan vi godt begynde at forestille os, hvor stor en ændring det bliver, når åen skal tilbage til oprindeligt forløb. Lige nu er der mange småsøer, de kan lige anes forude.

- også bagved de nøgne træer ses småsøer. Mon det ender med en lang sø i bunden af dalen?

Her stod i mange år køer og græssede. Næste år vil det nok være frøer, ænder og vadefugle, som indvaderer området. Og mange andre slags fugle. Bare der bliver levnet lidt plads til de vilde rådyr, som er årsag til at vores vovser ikke må løbe frit omkring året rundt.

Nu jeg skriver om fritløbende hunde, så kom jeg godt nok på arbejde. Quinto mødte sin Kleiner Münsterländer-ven Mads, som også var ude at blive luftet.
De to har tidligere leget og tumlet sig trætte i sneen. Og kom tilage, da vi kaldte på dem. Derfor skulle de da også idag have lov til fri leg. Og jeg skal da lige love for, at de gik igang med at lege.

Da vi ejere syntes, at nu var det nok, så kaldte vi på dem. Indfangningen af de to legekammerater tog uhyggelig lang tid. Heldigvis var der ikke fare på færde. Hundene tog stien ned mod skoven, mens de tog sig en "herrekamp". Flot så det ud.
Heldigvis lykkedes det til sidst, uden at de 2 venner virkede særlig trætte. Sne gør frisk!!!!

Mudderbad med rosenduft?

Når jeg hænger vasketøj op, går Quinto simpelthen i selvsving. Stjæler emner ligefra karklude til Oles lange thermobukser.

Så går jagten ind, som selvfølgelig ender med snavset rent tøj. Om'er for mor her. Det er klart, at hunden syntes om fangeleg, men jeg synes ikke, at det er sjovt.

I dag ville jeg vise ham, hvem der bestemmer... Han var da ligeglad.

Jeg prøvede først at lokke ham til at aflevere og give ham ros (noget for noget).

Så lukkede jeg døren til bryggerset, så han ikke kunne følge med i, hvad jeg lavede.

OK, han hentede fiberkluden og lagde den lidt uden for min rækkevidde.

Det var ikke nok for mig. Kluden skulle afleveres. Jeg lukkede døren igen. Lod hund være hund!

Og gik igang med lidt husligt arbejde.

Senere da jeg mente, at jeg måtte se til, hvad han lavede ude i haven, var der ingen hund i sigte.... Øv, mon han var stukket af?

Det kunne han vel ikke, for haven er jo hegnet ind.

Pludselig fik jeg øje på noget sort inde i rosenbuskene. Hvad har han nu fundet på? Var det ikke kun Quintos kuldsøster, som dyrker "mudderbad"! Nej, ham her kan også kunsten at stampe en mudderpøl. Selv hovedet har været i brug.

Jeg kunne godt regne ud, hvem der fik noget at lave. Jeg måtte hellere skifte tøj og gøre klar til en grundig afvaskning af hunden. Frem med sæbe og vandslange.

I øvrigt mener Ole, at der her er noget, som en rigtig hund vil finde på. Det handler bare om, at være til stede med et nej lige inden narrestregerne sætter ind.

Nu er roserne bagest i haven hegnet ind med granrafter og 90 cm højt net. Man kan jo ikke vide, hvornår hunden igen overvejer et mudderbad. Nu bliver det ikke i rosenbedet!

Dybt hælder året i sin gang,

snart ødes eng og lund.
Farvel med al din lyst og sang,
du korte sommerstund!

Vi kan ikke længere være i tvivl om årstiden. Kolde nætter og rimfrost om morgenen. Det er utrolig smukt - så bare frem med vintertøjet for at blive klædt godt på.
Der er stadig blade på nogle af egetræerne på stien. Mærkeligt, som der kan være forskel på, egetræer holder på bladene. Jeg vil tro, at alle træerne på stien er på samme alder.
Stemningsbilleder fra sidste weekend, hvor Ole, Quinto og jeg tog på efterårsvandring i vores nærområde ved Ryds Å og Stavis Å. Det blev lidt af en fotosafari for mig......

Quinto synes, at leg er meget sjovere end at skulle gå pænt ved fod. Der er krudt i ham!

Vores "UDELIV" stisystem bliver ændret i løbet af det næste år. Det er slut med det kunstige åløb. Vi skal til at have naturligt vådområde i dalen. Tilbage til naturen. Glad eller? Der er ikke andet for end frem med støvlerne!

Forsmag på hvordan det kan blive - her er det en lille sø, som oprindelig var tænkt som skøjtebane om vinteren. Nu er den vokset helt til med siv og andet godt. Hjemsted for masser af ænder. Rap-rap-rap lyder det, når vi passerer.

Svært at fange Quinto's opmærksomhed. Ikke underligt for fremme på stien kommer en hest m. rytter og en far med cykel og anhænger hviler sig sammen med sine 3 små børn. Quinto fik lov til at hilse på hesten, som overhovedet ikke var bange for hunde.

Dalby i tåge

Kristine er tilbage fra ferien i Thailand. Hun havde mod på en tur til Dalby i hendes egen nye, gl. bil (206'eren). Jeg havde advaret hende om, at med den tåge vi havde den dag - så ville der ikke være meget at se på. Intet kunne holde hende tilbage og mente da, at vores pigetur skulle gennemføres. Vi havde planlagt en god travetur, selvfølgelig også tur på diget med blik ud over bugten. Først skulle vi hilse på de få dyr, som er endnu er på markerne.

Denne her kunne ikke tage sig sammen og komme hen til os. Kær er den. Ko med mavebælte.

De er ikke alle sky og bange for mennesker.
Mens vi var på vandring, stod sommerhuset under opvarmning. Vi havde sat gang i elradiatorerne, så huset kunne byde os indenfor til vores medbragte frokost.
Se det var pigehygge! (Obs. Quinto måtte blive hjemme i Odense, da han ikke må komme med på lange gåture)

Eftermiddags fornøjelser

Quinto er meget dygtig til at være alene hjemme. Jeg tror nok, at han tilbringer meget tid med at holde udkig. Farmor kom en dag, fordi hun troede, at jeg var hjemme. Der var kun Quinto hjemme. Farmor fortalte mig, at han bare stod der og logrede til hende. Han gøede heller ikke. Gad vide om han finder på det en dag?


Baghaven er fin til hjemmetræning. Her gøres klar til fremsende øvelsen. En godbid placeret på en omvendt spand. Quinto kan endnu ikke holde kommandoen "bliv", så jeg fik rollen som assistent træner for en kort stund.

Fremsendelsen klarede han til et 12-tal. Han er meget ivrig!!

Nu er det vist tid til at finde på en anden leg.... for nu synes han, at det er sjovere at løbe tur med spanden. Mon han tror, at Ole vil fylde den op med godbidder?
Han vil overhovedet ikke aflevere - han vil hellere gnave spanden itu. Den bandit! Det er MEGET svært ikke at skælde ham ud over ikke at høre efter.

Vores tålmodighed bliver godt nok sat på prøve indimellem. Så virker de almindelige godbidder ikke - der skal nærmest steg på fadet, når der skal "byttes"....

Smukt efterår

Meget smuk baghave...... bare ikke vores. I går tog vi en tur ud i området ved Hollufgård. Det er pragtfuldt at følge årets gang derude. Her kan man roligt slippe sin hund løs.

Se, hvor flot Quinto med fuld opmærksomhed følger Ole.

Nedenfor et postkort til Kristine, som i disse dage opholder sig under varmere himmestrøg. Tror nok, at de danske træer stadig har blade, når hun vender tilbage sidst på ugen.

Vores hund elsker at bide (eller nærmest nappe) i alt, lige fra tæpper til vores sokker. Bidetov er også sjove. Når de til sidst kun består af et hav af trævler, så må der investeres i nyt, som bolden her!

I dag er det Lasses fødselsdag - HURRA, HURRA, HURRA.

Vi er lige kommet hjem med fyldte maver: Boller, lagkage, slik m.m.m.

Lasse 7 år, sammen med lillesøster Lea 4 år.

Kristine på vej til Thailand

Så fik jeg sendt Kristine afsted med toget til Kastrup Lufthavn. Der starter hendes 10 dages charterrejse ned til varmen i Phuket (temp.dag 31/nat 25:regnbyger).
Skal vi ikke krydse fingre for, at regnbygerne forsvinder, og at solen vil skinne fra en skyfri himmel. Vi venter spændt på nyt, når hun kommer frem. Hun har taget sin computer med, da der er internetforbindelse på hotelværelserne. Hun har lovet at rapportere sine oplevelser til os på hendes blog KRISTINE PÅ EVENTYR.....

Alt for hunden

Nu er der også rullet en løber ud i bryggerset. Og Quinto kan roligt træde indenfor uden risiko for at glide. Det hjalp rigtig meget, når vi skal have hunden ind fra haven - vel at mærke uden at han stikker i rend og smutter fra os. Så nu er det muligt at lukke døren for at holde kulden ude! Skal vi sige 1-1 til stillingen mellem Quinto og os?

Tiden kom, hvor Ole fik lyst og mod på at tømre en låge sammen ved vores sommerhus i Dalby Bugt. Så nu er det blevet dejlig nemt at komme "ud" og gå tur til stranden. Flot er det også blevet ift det midlertidige trådhegn, som var fastgjort med hegnspæle.

Quinto holder øje med Ole. Hvad mon han har gang i? Han er utrolig interesseret. Og svært at få ham fra at stå op ad terrasselågen. (NB han har snart ikke mere "vissent" rødlig hvalpepels tilbage, som man kan ane i panden og bag ørerne)

Ole har høstet hø i baghaven. Det er resultatet af en vertikalskæring af græsset, inden efteråret sætter ind for fuld kraft, og inden træerne langs stien smider bladene. Quinto fornøjede sig, som man vel kan se på billedet..... og til vores underholdning. Han brugte ikke kun poterne, men også hele hovedet til at sprede stakken med. Han fik kun lov til at angribe den ene af de 6 stakke med græs og mos.

I går var vi til unghundekontrol (8mdr./pubertet med alt hver dertil hører) hos vores dyrlæge. Quinto ville gerne gå ind gennem glasdøren og ind på måtten - MEN så var det også slut. For der var glat gulv i klinikken. Tror nok at dyrlægeparret var overrasket over Quintos stærke vilje (stædighed?) og udtrykte at det nærmede sig en fobi, det med at han ikke at ville gå på gulve uden tæpper. Så måtte Ole bære hunden (uden ben?) hen på vægten. Den havde gummimåtte på, så det var OK! Nok om det..... Vægt: 23 kg. (Vores mål for Quintos højde: ca.62 cm.) Hunden var perfekt i hele sundhedseftersynet. Han er meget fin, fik vi at vide. Og ikke at forglemme - hævelserne i ledene er helt væk - men vi skal stadig være opmærksomme og passe på evt. gener der kan komme ved vokseværk. Dyrlægen mente ikke, at han ville blive større i højde. Og han gætter på en voksenvægt på ca. 26 kg.

Efter undersøgelsen skulle vi igen ud i receptionen. Ups det glatte gulv! Quinto sneg sig forsigtigt hen til vægten med gummimåtten. Der var sikkert at stå. Utroligt!
Der kom et par, der skulle hente deres hund, som var blevet opereret og udstyret med en flot krave. Hunden havde det fint og ville lege med Quinto, som straks var med på ideen. Men der måtte ikke leges så hurtigt efter en operation, så vi mennesker måtte lige sætte en stopper for det.

Ole og jeg havde besluttet os for at køre en tur til Dalby for at hente vores vinterdyner. Foran vores sommerhus stod en trailer med båd. Traileren havde en knækket aksel. Ejeren stod der og ventede på assistance til at reparere traileren. Det gav underholdning til Quinto, som altid er med på en kigger, når der er mennesker på den anden side af hegnet. Dejligt at han stadig ikke gøer. Turen til Dalby sluttede med en lille tur ned til stranden, hvilket Quinto elsker. Men årstiden er ikke til at få lov til at dyppe poterne i vandkanten, så vi valgte at gå ad diget ned til tyrekalven og hans mor, som troligt tygger videre af græsset. Det er vel 2. sæson, de to dyr har gået og græsset der og været til strandgæsternes fornøjelse.

Store udfordringer

Quinto er blevet en stor dreng. 7 mdr. gammel. Mål medio august: Højde 55 cm, vægt 20 kg. Det går så stærkt med væksten, at Quinto har det skidt med det.
Det begyndte med, at han ikke kunne gå ret langt før han begyndte at halte. På en morgentur fik jeg en snak med en hundeejer (jæger). Vi har tit fået en snak om hunde. Hans hund (nu 3 år)har været ligeså vild som hvalp, som Quinto er nu. Vi var begge enige om, at min hund ikke havde det godt denne morgen. Jeg måtte nok lige tage hjem og give ham et potebad for at se, om der sad et eller andet, som generede hans pote. Det gjorde der ikke.
Jeg havde mulighed for at holde lidt øje med ham over dagen. Han virkede meget træt og ville helst ligge ned (hvilket han gør meget i forvejen).

Jeg måtte nok gøre noget ved det og kontaktede vores dyrlæge. Gode råd gives ikke over telefonen, dyret skal ses og føles på!
Jeg fik en tid dagen efter, hvor Quinto skulle komme fastende, hvis der skulle tages et røntgenfoto. Efter undersøgelsen af ham var lægen ikke i tvivl - det var vokseværk. Quinto reagerede ved tryk på alle de bærende led. Så rådet fra lægen var, at vi stadigvæk skal følge opdrætterens opfordring til kun at udsætte "hvalpen" for korte ture og at spare ham for vilde udfoldelser. Til slut fik han en sprøjte med smertestillende. Jeg fik en portion smertestillende piller, som jeg kan give ham, hvis nødvendigt. Så må vi se, om vi på et tidspunkt skal følge op med røntgenfotos for at se, hvordan det står til med hans ben.
Quinto er blevet bange for vores gulve. Først mente jeg, at han var blevet forskrækket over en tur hen over gulvet, som han fik en dag Ole kom hjem fra arbejde, og hvor Quinto glad var stormet ud til vores hoveddør.
Nu opfører han sig som Bambi på glatis... Hans ben er at sammenligne med piskeris. Han sætter kløerne i gulvet, hvilket ikke hjælper andet end at han ridser gulvet. Udenfor vil det give et godt greb om jorden. Men ikke indenfor!
Jeg har prøvet ideer af. Har flyttet rundt med løse tæpper for at hjælpe ham med at komme hen over de bare gulve.

Gode råd er dyre. Lige meget, hvis bare det hjælper. Nu har vi købt en skridsikker løber til gangen. Et nyt tæppe til vores stue.

Quinto er meget viljefast og er ikke lige til at flytte med. Han vil simpelthen ikke ind i vores hus. Det er en kamp at lokke ham indenfor. Selv kød kan ikke friste. Selv ikke en grov hundekiks med leverpostej. Hele dagen i går stod bryggersdøren på klem for at hunden kunne komme indenfor, hvis han ville. Men det kan jo ikke vare ved, når kulden tager til inden længe.
I skrivende stund har hunden tilbragt tiden i stuen fra han kom hjem fra morgenens luftetur. Gæt hvor i stuen? Gad vide, hvornår han vil udenfor stuen for at få mad og væske?

Blå tæpper er lagt som patchwork i køkken/allrum. Bryggers står endnu med bare klinker, men der er målt op til også en skridsikker løber her.

Hjemme kan vi forandre forholdene. Men ude.......
Sidst jeg var på besøg hos Kristine, var det ved at gå galt. Hunden ville ikke ind på trappeopgangen, som han kender godt. Han er så stærk, at han nær havde trukket sig bagud af halsbåndet for at undgå opgangen. Heldigvis fik jeg taget i ham. Nyborgvejen med den megen trafik er ikke et godt sted for løse hunde. Nu er min venstre hånd dårlig. Det gik ud over lille- og ringfingeren, som kom i klemme ved vridet af halsbåndet.
Så nu er det Ole, som fast går med trækkerhunden Quinto.
Er der noget, som går godt?
Jo, det er der da! Quinto er klar til selv at hoppe ind i bilen, når vi skal ud at køre.
I weekenden var vi på besøg i Skjern hos Eva og Jens og beaglen Tilde.
Jeg havde givet Quinto køresygepiller. Bilen var fyldt op, så jeg skulle sidde sammen med Quinto på bagsædet. Det gav måske også tryghed. Vi var spændte på, hvordan Quinto ville opføre sig et nyt sted. Og overfor Tilde.
Det gik SÅ godt. De to hunde var rigtig gode sammen. Quinto tænkte slet ikke på at dominere Tilde. For der skulle nemlig leges. Sjovt at se en høj og en lav hund sammen. Tilde blev snasket til i nakke og på ører. Quinto blev snasket til "nedefra", dvs hals- og hageparti. Eva og Jens var gode til Quinto og fik ham til at opføre sig pænt (ikke springe op eller tigge). Da vejret var fint tog vi en tur i Skjerns dejlige hundeskov. Tilde fik slet ikke lov til at støve rundt i krattet for Quinto. Sjovt at Tilde fandt udvej for det. Hun smuttede ind, hvor Quinto ikke kunne komme til. Endnu engang bliver vi bekræftet i, at hunde ikke selv kan styre sig i forhold til ro. Så her var det godt, at skoven ikke var større og at vi kunne stoppe "mens legen var god" for Quinto.
Hjemme hos Eva og Jens blev Tilde bundet til i køkkenet og Quinto lå pænt og kigge til Tilde. De var så søde, de to.
Turen hjem til Odense gik også godt - det meste af turen sov den kære hund.
Måske kan jeg få billeddokumentation af hundene fra Kristine, som havde sit fotoudstyr med på turen....