Siden efteråret holdt vi en pause med de lange ture, da Quinto fik problemer med vokseværk. Men i dag satsede jeg på, at han kunne klare turen. Han er trods alt blevet en super stærk hanhund på 9 mdr..
Hvis man kigger nøje efter, ses tydeligt at naturen kan klare lækkerier til fuglene, selv i denne kolde tid. Smukke gule æbler hænger stadig på træet midt i billedet. Enkelte er faldet til jorden og solsortene tager for sig af retterne.
Her er udsigtsposten - jeg har endnu ikke vovet mig op ad stigen. Nu interesserer jeg mig heller ikke for fuglekig! Men smukt er her da.....
Vi holder her en lille pause. Forude har Quinto opdaget en mulig legekammerat.
Da ejeren og jeg mødte hinanden (med åen mellem os) fortalte hun, at hendes hund havde fulgt os med stor interesse i laang tid.
De havde faktisk gået langs vores rute t.v. med en mark imellem. Så hendes hund måtte være meget skuffet ved at opdage den nye forhindring, der nu viste sig i form af Stavis Åen.
Ejeren var ikke klar over, at stien var farbar, nu hvor stierne er under vand. Men Quinto og jeg vovede at udforske mulighederne ved åen.
Mulighederne var gode - for vandet var blevet til een stor isbane.
Jeg havde smurt Quintos poter ind i potevoks for at skåne ham for saltet på gaderne. På isen kunne det ikke hjælpe ham..... Så nu har Quinto prøvet at glide på isen - en rigtig Bambi på glatis!
Nu er det Quintos tur til at blive skuffet.
Forude er der en af de små hunde, som er bange for ham. Da hans størrelse afslører, hvem han er, vælger nogle ejere at gå en anden vej. (Obs! Det vælger jeg også somme tider - de gange, hvor jeg ikke gider den slemme trækkerhund.)
Som I kan se, er solen også på vej ned. Vi må hellere se at komme hjem....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar