Kristine er tilbage fra ferien i Thailand. Hun havde mod på en tur til Dalby i hendes egen nye, gl. bil (206'eren). Jeg havde advaret hende om, at med den tåge vi havde den dag - så ville der ikke være meget at se på. Intet kunne holde hende tilbage og mente da, at vores pigetur skulle gennemføres. Vi havde planlagt en god travetur, selvfølgelig også tur på diget med blik ud over bugten. Først skulle vi hilse på de få dyr, som er endnu er på markerne.
Denne her kunne ikke tage sig sammen og komme hen til os. Kær er den. Ko med mavebælte.
De er ikke alle sky og bange for mennesker.
Mens vi var på vandring, stod sommerhuset under opvarmning. Vi havde sat gang i elradiatorerne, så huset kunne byde os indenfor til vores medbragte frokost.
Se det var pigehygge! (Obs. Quinto måtte blive hjemme i Odense, da han ikke må komme med på lange gåture)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar