Mor og datter nyder det lidt triste junivejr til havehygge.
Jeg havde tilbudt at komme og give lidt selskab til Kristine, mens hun skulle klippe hæk i hendes kolonihave.
Haven er utrolig frodig. Alt vokser og har glæde af varme og den regn, som vi mennesker egentlig er ved at være godt trætte af. Vi vil bare snart have sol og sommer.Jeg havde tilbudt at komme og give lidt selskab til Kristine, mens hun skulle klippe hæk i hendes kolonihave.
Men hvor jeg nyder at se mange af Kristines stauder. Det er stauder, som vi tog lidt af fra haven på Karl Withs Vej (Kristines barndomshjem).
Sjovt med sådan en kolonihave. Minder, som lige bliver vendt, mens man arbejder med jorden. F.eks. gamle Harald, som ikke ville stoppe med at luge, selvom regnen stod ned i stænger. Slet ikke så længe naboen stadigvæk var i gang. Om kollegaer, som havde doneret den og den plante. Om dengang Quinto lagde sig ovenpå de flotteste puder af storkenæb, så planterne bagefter var flade som en pandekage. Den hund forstår at gøre sig magelig.
Se nu er storkenæb nogle taknemmelige planter. De rejste sig igen og kom senere med en ny blomstring. Så nu har Kristine lovet at stikke nogle planter af til min have derhjemme. Ikke til Quinto, men til at bunddække et havebed med.
Se lige engang - vi har lige været et smut forbi Nonnebo Planteskole, som i øjeblikket har 50% sæsonudsalg. Der var bare ikke de planter, som jeg gerne ville have. Det var der råd for, vi kørte også til Langeskov Planteskole. Og der fik jeg nogle lave storkenæb og et par staudesalvier.
Nu venter jeg på tørt vejr, så skal jeg i haven og anlægge mit nye bed.







