Varm, varmt, varmt

Så ligger han og pruster efter turen på Stige Ø - han sukker efter lavere temperaturer

Skulle lige tjekke, som det rigtigt, at det var varmt på terrassen. Klokken er 17,03

Nu kan vi bedre klare det. Nede på små 28 grader klokken 18,27

Solhatten ser ud til at klare den varme sommer

Vilje af stål

Vi var klar til en tur over skov og mark. Men det var hunden ikke. Han ville ikke med. Jeg satte ham fri og vi gik ud på stien. Han kunne ikke se os....

Han kom ikke ud til os. Vi følte os noget til grin. Ole gik -tålmodig som han er - tilbage for at hente Quinto.  

Men NIX. Han lignede en, som helst ville blive tilbage for at passe på huset.
Sandt at fortælle havde hunden ikke været udenfor i næsten et døgn pga skræk efter nytårsfyrværkeriet. Så han måtte da være trængende. Noget måtte gøres.
Vi besluttede os for at køre en tur, for bilen var han tryg ved.

Mange vil gætte, hvad hunden ville gøre som det første, da vi kom til Langesø. Det blev en lang tår! 

Meget glad og tilfreds Quinto. Han løb bare frem og tilbage.

Overvejer han et smut ned i søen?

Ole fortalte om dengang han som lille dreng gerne ville ud og gå på træstammer - ligesom hans morfar elskede at gøre. Men det måtte han ikke for de voksne.

Endnu et eksempel på, hvor mange kræfter de seneste storme har haft. Et kæmpetræ har måtte give efter.

Der var en del af skoven, som var sumpet. Vi søgte ud på vejen. Jeg var sikke på, at både hund og Ole vidste, hvor bilen var parkeret!

Utroligt at det høje, tynde træ t.v. for vejen har klaret stormene. Det er et lærketræ. Gad vide, hvor mange år det er? Sjovt, at det har fået lov til at stå - lige midt i en granskov.

Sommer på vej i Dalby

På en af vores sædvanlige ture forbi marker med køer syntes Kristine, at hund og ejer skulle foreviges. Friskt ser det ud med vind i mors hår. Se lige engang, hvor Quinto står pænt!

Men endnu flottere står han ved siden af Ole. Sjovt nok klarer Quinto kommandoer bedre, hvis der ingen snor er mellem ham og menneske.....