torsdag den 6. oktober 2011

Over sø og land


Giv mig ret i, at der er masser af vand i dalen. Det bliver spændende at se, hvordan vores nye å vil tage sig ud, når der bliver åbnet for sluserne til de nye slyng! Det smukke syn her er ikke det eneste område med søer. Nemt at forestille sig ikke kun tør eng, men også våd eng i dalen.

Regn og rusk i oktober


Længe har det ikke været muligt at at færdes tæt ved Stavidsåen pga mængden af vand ovenfra. Dræning af dalen er ophørt for mange måneder siden. Med det resultat, at det er meget vådt at gå tur i området. Quinto og jeg fandt vejret idag så godt, at vi tog den lange rute på ca. 45 min. i rask trav.
Der er anlagt masser af nye stier og veje ifm tilbagelægning af åløbet. Og i morgen er der indvielse af den nye Stavidså dal. En af aktiviteterne vil blive at åbne for de nye slyng.

lørdag den 1. oktober 2011

Lørdag morgen, 1. oktober

I dag fik jeg endelig chancen for at forevige disse herlige dyr. Nysgerrige er de, ligesom alle andre køer. Quinto plejer ikke at ville stå stille, når vi er tæt på dyrene. Denne morgen var anderledes. Jeg nød det, for jeg kan jo godt lide at se på køer!
Skulle jeg overveje et "landmandsliv" frem for til dagligt at sidde og jobbe på et kontor?


Det har været en helt fantastisk tur, som Quinto og jeg tog denne lørdag morgen. Disen kan man stadigvæk ane. Temperaturen er næsten sommerlig. Et pænt stykke væk fra os er der en mand på vej ud for en morgendukket.
Quinto har endnu ikke pådaget ham.  Men pludselig .... afsted løb drabanten - og han tror jo, at ALLE levende væsner elsker ham lige meget, som vi gør. Puh ha, en kamp det var at få ham til at vende tilbage til mig. "Strandløven" afviste ham på bedste vis. Jeg forsøgte at gøre mig usynlig (en svær opgave på en åben strand). Kaldte og fløjtede. Men jeg tror, at Quinto har en ide om, at jeg er til kun for ham og det til enhver tid. Så hvorfor komme, når han har det så sjovt? ... 
Nu er det slut med at slippe ham løs, i hvert fald for en tid!