Jeg nyder i fulde drag den frodighed, som omgivelserne viser her en af de sidste dage i september. Snart viser efterårsfarverne sig vel?
Vi kan slet ikke få nok, men haven har nok sine begrænsninger. Der er dog blevet plads til et æbletræ.
Ole er efterhånden blevet specialist i at skære cirkler i græsplænen. Det nye træ står bagest t.h.
Æbletræer skal bestøves af andet æbletræ. Det har vi løst ved at købe et familietræ, hvor der er podet 3 sorter. Vi har valgt Rubinola, Retina og Filippa.
Mon ikke der går et par år inden vi kan høste stort, men hvad.... vi venter gerne
søndag den 29. september 2013
tirsdag den 17. september 2013
Regn og rusk i skov og have
Omkring vores have og nabolag er der rigtig mange store træer. Og sikke de dog kan larme med bladene, når blæsten river i trækronerne. Indimellem vælter regnen ned over os. Taget på vores terrasse byder på en sand trommen.
Normal vil vores Quinto søge indenfor. Jeg var i gang med en grundig udluftning, alle vinduer stod åbne og persiennerne klaprede. Jeg lod hund være hund!
Der var stille og jeg begyndte at undre mig. Hvor var kræet? Havde han gravet sig ned bag hortensierne for at gemme sig? Næ.....
Jeg fandt ham godt gemt under en laurbærbusk, hvor han har gravet sig lidt ned og lå i tørvejr..
OK placering, herfra kan han uden at flytte sig, følge med i trafikken udenfor på stien.Klog hund!
søndag den 15. september 2013
Efterår i sigte
Kristine glæder sig altid til en tur langs stranden ved Dalby Bugt sammen med vovsen. Det er ikke altid, at vi er heldige med lavvand, når hun kommer på visit.
Vi kunne gå tørskoet næsten så langt øjet rækker, ud mod Langø - for så at tage en afstikker mod marker og landevejen tilbage til vores sommerhus. Tiden var bare ikke til lang travetur denne lørdag.
Quinto fulgte med i rask trav. Kristine ville vide, om han mon ville kunne klare en løbetur. Det gik da fint i starten, men hyrdehunden i ham trak i begge retninger mellem Kris og os. Det viste sig da også, at Quintos kondition ikke var helt klar til den form for motion.
Det har været en fantastisk sommer. Sol og vind til os alle.
Men nu er vi på vej til en ny årstid, som bestemt også har sine plusser.
Men nu er vi på vej til en ny årstid, som bestemt også har sine plusser.
I den kommende uge meldes der regn. Mon ikke jeg vil kunne bruge lidt tid her på bloggen og berette lidt om, hvordan vores sommer er gået.
Abonner på:
Opslag (Atom)