Sol over Snestrup

I dag besluttede jeg mig for, at Quinto og jeg skulle på den smukke tur ud over markerne - ligesom vi gjorde først på sommeren.

Siden efteråret holdt vi en pause med de lange ture, da Quinto fik problemer med vokseværk. Men i dag satsede jeg på, at han kunne klare turen. Han er trods alt blevet en super stærk hanhund på 9 mdr..

Hvis man kigger nøje efter, ses tydeligt at naturen kan klare lækkerier til fuglene, selv i denne kolde tid. Smukke gule æbler hænger stadig på træet midt i billedet. Enkelte er faldet til jorden og solsortene tager for sig af retterne.

Her er udsigtsposten - jeg har endnu ikke vovet mig op ad stigen. Nu interesserer jeg mig heller ikke for fuglekig! Men smukt er her da.....

Vi holder her en lille pause. Forude har Quinto opdaget en mulig legekammerat.

Da ejeren og jeg mødte hinanden (med åen mellem os) fortalte hun, at hendes hund havde fulgt os med stor interesse i laang tid.

De havde faktisk gået langs vores rute t.v. med en mark imellem. Så hendes hund måtte være meget skuffet ved at opdage den nye forhindring, der nu viste sig i form af Stavis Åen.

Ejeren var ikke klar over, at stien var farbar, nu hvor stierne er under vand. Men Quinto og jeg vovede at udforske mulighederne ved åen.

Mulighederne var gode - for vandet var blevet til een stor isbane.

Jeg havde smurt Quintos poter ind i potevoks for at skåne ham for saltet på gaderne. På isen kunne det ikke hjælpe ham..... Så nu har Quinto prøvet at glide på isen - en rigtig Bambi på glatis!

Nu er det Quintos tur til at blive skuffet.

Forude er der en af de små hunde, som er bange for ham. Da hans størrelse afslører, hvem han er, vælger nogle ejere at gå en anden vej. (Obs! Det vælger jeg også somme tider - de gange, hvor jeg ikke gider den slemme trækkerhund.)

Som I kan se, er solen også på vej ned. Vi må hellere se at komme hjem....

Sne over Snestrup

Hej med jer - nu kan I komme med på tur sammen med mig og min "mor"

Turen går ned til vores vandland, som ligger før den kunstigt anlagte Stavis Å.
Nu kan vi godt begynde at forestille os, hvor stor en ændring det bliver, når åen skal tilbage til oprindeligt forløb. Lige nu er der mange småsøer, de kan lige anes forude.

- også bagved de nøgne træer ses småsøer. Mon det ender med en lang sø i bunden af dalen?

Her stod i mange år køer og græssede. Næste år vil det nok være frøer, ænder og vadefugle, som indvaderer området. Og mange andre slags fugle. Bare der bliver levnet lidt plads til de vilde rådyr, som er årsag til at vores vovser ikke må løbe frit omkring året rundt.

Nu jeg skriver om fritløbende hunde, så kom jeg godt nok på arbejde. Quinto mødte sin Kleiner Münsterländer-ven Mads, som også var ude at blive luftet.
De to har tidligere leget og tumlet sig trætte i sneen. Og kom tilage, da vi kaldte på dem. Derfor skulle de da også idag have lov til fri leg. Og jeg skal da lige love for, at de gik igang med at lege.

Da vi ejere syntes, at nu var det nok, så kaldte vi på dem. Indfangningen af de to legekammerater tog uhyggelig lang tid. Heldigvis var der ikke fare på færde. Hundene tog stien ned mod skoven, mens de tog sig en "herrekamp". Flot så det ud.
Heldigvis lykkedes det til sidst, uden at de 2 venner virkede særlig trætte. Sne gør frisk!!!!

Mudderbad med rosenduft?

Når jeg hænger vasketøj op, går Quinto simpelthen i selvsving. Stjæler emner ligefra karklude til Oles lange thermobukser.

Så går jagten ind, som selvfølgelig ender med snavset rent tøj. Om'er for mor her. Det er klart, at hunden syntes om fangeleg, men jeg synes ikke, at det er sjovt.

I dag ville jeg vise ham, hvem der bestemmer... Han var da ligeglad.

Jeg prøvede først at lokke ham til at aflevere og give ham ros (noget for noget).

Så lukkede jeg døren til bryggerset, så han ikke kunne følge med i, hvad jeg lavede.

OK, han hentede fiberkluden og lagde den lidt uden for min rækkevidde.

Det var ikke nok for mig. Kluden skulle afleveres. Jeg lukkede døren igen. Lod hund være hund!

Og gik igang med lidt husligt arbejde.

Senere da jeg mente, at jeg måtte se til, hvad han lavede ude i haven, var der ingen hund i sigte.... Øv, mon han var stukket af?

Det kunne han vel ikke, for haven er jo hegnet ind.

Pludselig fik jeg øje på noget sort inde i rosenbuskene. Hvad har han nu fundet på? Var det ikke kun Quintos kuldsøster, som dyrker "mudderbad"! Nej, ham her kan også kunsten at stampe en mudderpøl. Selv hovedet har været i brug.

Jeg kunne godt regne ud, hvem der fik noget at lave. Jeg måtte hellere skifte tøj og gøre klar til en grundig afvaskning af hunden. Frem med sæbe og vandslange.

I øvrigt mener Ole, at der her er noget, som en rigtig hund vil finde på. Det handler bare om, at være til stede med et nej lige inden narrestregerne sætter ind.

Nu er roserne bagest i haven hegnet ind med granrafter og 90 cm højt net. Man kan jo ikke vide, hvornår hunden igen overvejer et mudderbad. Nu bliver det ikke i rosenbedet!

Dybt hælder året i sin gang,

snart ødes eng og lund.
Farvel med al din lyst og sang,
du korte sommerstund!

Vi kan ikke længere være i tvivl om årstiden. Kolde nætter og rimfrost om morgenen. Det er utrolig smukt - så bare frem med vintertøjet for at blive klædt godt på.
Der er stadig blade på nogle af egetræerne på stien. Mærkeligt, som der kan være forskel på, egetræer holder på bladene. Jeg vil tro, at alle træerne på stien er på samme alder.
Stemningsbilleder fra sidste weekend, hvor Ole, Quinto og jeg tog på efterårsvandring i vores nærområde ved Ryds Å og Stavis Å. Det blev lidt af en fotosafari for mig......

Quinto synes, at leg er meget sjovere end at skulle gå pænt ved fod. Der er krudt i ham!

Vores "UDELIV" stisystem bliver ændret i løbet af det næste år. Det er slut med det kunstige åløb. Vi skal til at have naturligt vådområde i dalen. Tilbage til naturen. Glad eller? Der er ikke andet for end frem med støvlerne!

Forsmag på hvordan det kan blive - her er det en lille sø, som oprindelig var tænkt som skøjtebane om vinteren. Nu er den vokset helt til med siv og andet godt. Hjemsted for masser af ænder. Rap-rap-rap lyder det, når vi passerer.

Svært at fange Quinto's opmærksomhed. Ikke underligt for fremme på stien kommer en hest m. rytter og en far med cykel og anhænger hviler sig sammen med sine 3 små børn. Quinto fik lov til at hilse på hesten, som overhovedet ikke var bange for hunde.

Dalby i tåge

Kristine er tilbage fra ferien i Thailand. Hun havde mod på en tur til Dalby i hendes egen nye, gl. bil (206'eren). Jeg havde advaret hende om, at med den tåge vi havde den dag - så ville der ikke være meget at se på. Intet kunne holde hende tilbage og mente da, at vores pigetur skulle gennemføres. Vi havde planlagt en god travetur, selvfølgelig også tur på diget med blik ud over bugten. Først skulle vi hilse på de få dyr, som er endnu er på markerne.

Denne her kunne ikke tage sig sammen og komme hen til os. Kær er den. Ko med mavebælte.

De er ikke alle sky og bange for mennesker.
Mens vi var på vandring, stod sommerhuset under opvarmning. Vi havde sat gang i elradiatorerne, så huset kunne byde os indenfor til vores medbragte frokost.
Se det var pigehygge! (Obs. Quinto måtte blive hjemme i Odense, da han ikke må komme med på lange gåture)