Dagens tur med hunden gik til ådalen. Jeg havde en del brødkrummer, som jeg ville give til ænderne.
Det blev imidlertid ikke den direkte vej, vi gik til åen. Vi mødte nemlig Balu (Quintos labrador ven) og hans ejer. Det blev til fri hundeleg i skoven. Lige indtil vi spottede en retriever, som lignede en på udflugt. Jeg foreslog at Quinto og jeg gik vores vej, så Balus ejer alene kunne tage "en snak" med hunden.
Jeg fornemmede, at jeg og min hund blev forfulgt lidt på kryds og tværs i skoven.
Efter at ænderne var blevet fodret og vi vendte hjemad, opdagede jeg en noget træt hund. som havde lagt sig helt fladt ned. (Den ligger nede ved krydset)
Jeg besluttede mig for at se, om jeg kunne komme til hunden og se et navneskilt og mobilnummer, jeg kunne ringe til.
Quinto synes ikke, at det var spændende, at jeg var så opmærksom på den anden hund. Derfor parkerede jeg min hund ved en bænk. Og nu kunne jeg få ro til min opgave.
Hunden hed Leika og han var en sød og rolig hund. Ringede til ejeren, som blev mægtig glad over mit opkald.
Hun var på besøg i kvarteret med sine 2 hunde. Hun havde lige talt med politiet, som havde den anden af hendes 2 hunde. Hendes hunde var ubemærket taget på udflugt gennem en åben dør.
Jeg måtte forklare, hvor i verden vi stod. Det var ikke nemt, for ejeren kendte ikke vores ådal. Heldigvis fik hun fat i en, som godt ville tage ud og finde os.
Og det endte lykkeligt. Ejeren fik sine 2 hunde tilbage.
Hjemme igen fik Quinto fyldt den røde terning med lækre godbidder, som ros for, at han havde været meget dygtig, mens han - helt alene - stod parkeret ved bænken.
Han kom tilbage - med grus i hele hovedet - efter terningen var tømt for guf.
Og lige nu ligger han, godt træt og hviler sig udenfor!
