lørdag den 31. december 2011

Livets gang i Dalby 2011

Det begynder med levering af en stak terrassefliser en dejlig dag i juni 2011
Et færdigt indtryk af vores nye terrasse bag sommerhuset. Desværre lod solen sig gemme bag skyerne, som gennem sommeren ofte havde regn i sig.
Færdigt arbejde 2011..... Vejen hertil var ind imellem besværlig. Men indsatsen var det hele værd!

fredag den 30. december 2011

Så starter det hårde slid

Projekt nye terrasser til sommerhuset i Dalby blev sat igang sommeren 2011.
Vi havde længe drømt om at kunne gå tørskoet ud på den lille terrasse eller når vi skulle over til det "lille hus"..
Arbejdet gik igang med at skrælle gammelt græs af plænen bag ved huset.
Har I lagt mærke til Quinto, som har vældig travlt med at se på køer?

Mon det var hunden, som havde knoklet med at fjerne græslaget, der ligger som et bjerg ind mod naboen?
Hvis Quinto har været indbladet i projektet, så har det været med at sprede tørvene ud over grunden!
Quinto er simpelthen bare væltet om.
Skal jeg være ærlig, så er det Ole, som har evner og kræfter til at grave.

Selv i vores 4 ugers ferie blev der arbejdet.
Jeg havde viljen til at deltage, men jeg måtte se begrænsningen i opgaven.
Nu hvor jeg nævner ferie, så er det her en af de få dage, hvor vejret var godt.
Ole har gang i den store mukkert, for der var lige en forhindring i form af en nedlagt kloak, som skulle hugges om.

Alt som Ole troede, at der ikke kunne være mere, som skulle fjernes inden arealet skulle rettes ud - så var der lige en kæmpe rod.
Åh, det var fra det HØJE juletræ, som mistede sit liv i forbindelse med oversvømmelserne ved Dalby Bugt for år tilbage.
Træet, som Ole ikke ville indse, at var gået ud.
Det var plantet ved sommerhuset tilbage i farmor og farfars tid.
Det var et træ, som havde overlevet en juleaften hos Ole og Bente.
Forsættelse følger........

torsdag den 29. december 2011

Det hårde slid - fortsat

Det var et stort arbejde for Ole at rette underlaget til med den rette hældning. Men da først det var i orden, gik det rimeligt nemt med at lægge fliserne.
Jeg hjalp til med at lægge fliser i trillebøren, men jeg havde ikke kræfter til at køre trillebøren det lille stykke vej til terrassen. Der skulle en stærk mand til.
Bagefter kunne jeg række fliserne til Ole. Ved fælles hjælp tog det fart.
Fra siddende stilling kunne Ole lægge en afsluttende kant. Quinto kunne ikke stå for fristelsen at udnytte en hyggestund i Oles skød. Beviset på, at Ole godt kan multitaske.
Ole har indtaget en magelig stilling for at skåne knæene. Læg lige mærke til, at selv om terreasen ikke er helt færdig, så har vi samlet vores nye pavillon for at føle efter, hvor dejligt vi har fået det med den nye terrasse.
Quinto har vist været i gang med at gemme et bideben i hullet t.v. Han kan sagtens huske, hvor han gemmer sine bideben. Ikke de bedste gemmesteder, som du har fundet, Quinto!
Ole er igang med at tilpasse og få lagt de sidste fliser.
Arbejdet skulle gøres ordentligt. En lejet pladevibrator - udstyret i orden, men det var et tungt slæb, da maskinen skulle ned og op igen på traileren.
Ole havde brug for hjælp med at løfte. Jeg måtte lægge krop til. Puha!!
Solen er ved at gå ned. Ole nyder sit arbejde. Og et krus kaffe. Pauser skal der til. Tror nok, at han sidder og tænker på, hvor rart det kunne være med varme fra et bål.....
Ildstedet er blevet samlet og der er gjort klar til at lave lidt ild.
Og sørme, om vi ikke har været på planteskole. Vi kan snart læne os tilbage og forstille os læ og hygge. Og stadig med udsigt.
Vi kan nemlig godt lide at se på køer - det give ro!
Hvad sker der lige her? Kristine er kommet for at hjælpe til med at fjerne græstørv og med lidt kørsel til genbrugspladsen i Kerteminde.
Der er gjort klar til at anlægge en terrasse foran vores sommerhus. Rammerne er stukket ud. Der er plantet hækplanter, som var i overskud fra baghaven.
Læg lige mærke til, at Ole lavet et hegn ved siden af sommerhuset. Det skal nok blive fint, når det bliver malet til foråret .
Der skal være tid til pauser og leg. Kristine elsker bolde og har lige købt en amerikansk fodbold. Quinto tror vist, at den er til ham. Det er den bare ikke - det er ikke hundelegetøj!

Ole er grundig. Alle kunstens regler bliver overholdt for at give det rigtige fald på terrassen
Quinto har fået en rørknogle og har slet ikke tid til at følge Ole.
Ole får som regel ikke lov til at feje med kost uden labanten Quinto kommer og angriber.
Quinto følger troligt Ole. Han er ved at skære fliser til med en vinkelsliber. Uf, hvor det støver.
Det synes ikke at genere Quinto, som er helt væk, mens han slikker marv.
Stolt står Ole og er tilfreds med resultatet. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige om Quinto. Ligner han en, som har planer om ballade, en rask lille spurt rundt om huset?
Ole er ikke til at stoppe - der var lidt fliser tilovers, nok til underlag til en brændestak.

Nedenfor er Ole igang med at kløve træ og lave en fin stak af brænde.
Han nyder det - tro det - for han glæder sig ved tanken om varmen ved et bål i vores ildsted.

Aner I en sort skygge i nedste højre hjørne? Jeg kan fortælle, at det er Quinto, som er i fuld fart rundt om huset. Fin måde at brænde energi af på. Kun lige indtil han hellere vil nappe mig bagi. Så er det ikke sjovt længere.