torsdag den 29. december 2011

Det hårde slid - fortsat

Det var et stort arbejde for Ole at rette underlaget til med den rette hældning. Men da først det var i orden, gik det rimeligt nemt med at lægge fliserne.
Jeg hjalp til med at lægge fliser i trillebøren, men jeg havde ikke kræfter til at køre trillebøren det lille stykke vej til terrassen. Der skulle en stærk mand til.
Bagefter kunne jeg række fliserne til Ole. Ved fælles hjælp tog det fart.
Fra siddende stilling kunne Ole lægge en afsluttende kant. Quinto kunne ikke stå for fristelsen at udnytte en hyggestund i Oles skød. Beviset på, at Ole godt kan multitaske.
Ole har indtaget en magelig stilling for at skåne knæene. Læg lige mærke til, at selv om terreasen ikke er helt færdig, så har vi samlet vores nye pavillon for at føle efter, hvor dejligt vi har fået det med den nye terrasse.
Quinto har vist været i gang med at gemme et bideben i hullet t.v. Han kan sagtens huske, hvor han gemmer sine bideben. Ikke de bedste gemmesteder, som du har fundet, Quinto!
Ole er igang med at tilpasse og få lagt de sidste fliser.
Arbejdet skulle gøres ordentligt. En lejet pladevibrator - udstyret i orden, men det var et tungt slæb, da maskinen skulle ned og op igen på traileren.
Ole havde brug for hjælp med at løfte. Jeg måtte lægge krop til. Puha!!
Solen er ved at gå ned. Ole nyder sit arbejde. Og et krus kaffe. Pauser skal der til. Tror nok, at han sidder og tænker på, hvor rart det kunne være med varme fra et bål.....
Ildstedet er blevet samlet og der er gjort klar til at lave lidt ild.
Og sørme, om vi ikke har været på planteskole. Vi kan snart læne os tilbage og forstille os læ og hygge. Og stadig med udsigt.
Vi kan nemlig godt lide at se på køer - det give ro!
Hvad sker der lige her? Kristine er kommet for at hjælpe til med at fjerne græstørv og med lidt kørsel til genbrugspladsen i Kerteminde.
Der er gjort klar til at anlægge en terrasse foran vores sommerhus. Rammerne er stukket ud. Der er plantet hækplanter, som var i overskud fra baghaven.
Læg lige mærke til, at Ole lavet et hegn ved siden af sommerhuset. Det skal nok blive fint, når det bliver malet til foråret .
Der skal være tid til pauser og leg. Kristine elsker bolde og har lige købt en amerikansk fodbold. Quinto tror vist, at den er til ham. Det er den bare ikke - det er ikke hundelegetøj!

Ole er grundig. Alle kunstens regler bliver overholdt for at give det rigtige fald på terrassen
Quinto har fået en rørknogle og har slet ikke tid til at følge Ole.
Ole får som regel ikke lov til at feje med kost uden labanten Quinto kommer og angriber.
Quinto følger troligt Ole. Han er ved at skære fliser til med en vinkelsliber. Uf, hvor det støver.
Det synes ikke at genere Quinto, som er helt væk, mens han slikker marv.
Stolt står Ole og er tilfreds med resultatet. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige om Quinto. Ligner han en, som har planer om ballade, en rask lille spurt rundt om huset?
Ole er ikke til at stoppe - der var lidt fliser tilovers, nok til underlag til en brændestak.

Nedenfor er Ole igang med at kløve træ og lave en fin stak af brænde.
Han nyder det - tro det - for han glæder sig ved tanken om varmen ved et bål i vores ildsted.

Aner I en sort skygge i nedste højre hjørne? Jeg kan fortælle, at det er Quinto, som er i fuld fart rundt om huset. Fin måde at brænde energi af på. Kun lige indtil han hellere vil nappe mig bagi. Så er det ikke sjovt længere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar