Vi trodsede vejrudsigterne….

Kristine havde lovet os at arrangere en tur ud i det grønne. Hun vil så gerne gør brug af sine turistbøger bl.a. med Marguerit-ruterne i Danmark. Så udflugten blev på hendes egen sidste feriedag. Også selvom vejrudsigten meldte regnbyger og kun lidt sol. Dog havde hun spurgt sin mor, om far mon ville blive skuffet, hvis vi garderede os ved at runde sommerhuset i Dalby.
Ruten på turen skulle vi gætte ved at læse rim og gætte prikker.

Kuvert 1:
Mon kaffe og kage
bli'r som I troede
Når første stop
er på ---- -----
Svar: Formiddags-kaffe & -kage på Fyns Hoved

Kuvert 2:
Vi holder os fra
skubben og pillen
når far skal til at
ha' fut i -------

Menu:

Kartoffelsalat, rødbedebrød, ovnbagt gulerod- og rødbedesnask (lev. Kristines kolonihave) og grillpølser. Hjemmelavet hyldeblomstdrik med Apollinaris citrus.

Kuvert 3:

Er man klog

og ikke bange for quizzer

så skal man da ha'

et spil ------------

Svar: Bezzervizzer

Det var rigtig sjovt, så eftermiddagen forsvandt som dug for solen.

Hvad gør en hundehvalp, som ikke må være med i voksenleg?
Forsøger at grave ud til en kælder under sommerhuset. Det var IKKE en god ide!!!!

Resten af dagens rim og gætterier besluttede vi at lægge til side til en anden god dag.
Vi blev nemlig "forstyrret" af naboerne, som inviterede på en pilsner.

Quinto måtte affinde sig med at blive sat i snor hos mor, da han ikke ville stoppe med at provokere unghunden Rossi. Rossi blev også tøjret med snor – dog sammen med Kristine, Cosmo og Luffe.
Quinto var skuffet og mopset over ikke at være en del af det gode selskab. Men det er klart, at vi skal respektere de store, stærke vovser. Store vovser, som også gerne vil have kæl og kram!

Aftenmenuen stod på burgerboller, bestående af hjemmelavede squashboller, hjemmedyrket salat og tomater fra kolonihaven og hakkedrenge med fintsnittede porrer.

Inden vi fik ryddet af aftenbordet, måtte vi skynde os ned til stranden for at få solnedgangen med. Kristine og Ole betragtede skuet fra diget, mens Quinto trak af sted med mig ned til vandkanten….. jeg måtte springe ud af mine sko og følge hunden ud i det dejlige vand. Han springer af sted som en anden lille hest, og jeg er ikke bange for vand. På afstand kunne jeg se, at Ole sad og grinede. Ikke fordi at det så sjovt ud med Quinto i skumsprøjt, men nærmere tanken om, hvem der skulle sidde med en våd hund i bilen hjem til Odense.