Mandlerne, som vi fik med hjem fra Sydspanien, var ikke lige til at knække.
Jeg tog en sten og en hammer. Mandlen var svær at styre. Jeg havde mine fingre kær.
Så tog jeg en gammel gryde, og vupti, så lå den uden at trille væk
Sådan, frisk mandel. Den var god.
Annie mente bestemt, at avokadoerne, vi havde plukket på vores tur, var alt for små og umodne.
Jeg tog alligevel en med til DK og gav den en chance.
Jeg tog alligevel en med til DK og gav den en chance.
Overraskelse... efter en uges tid var den moden og spiseklar.
Selvom den var lille, var smagen stor.
Annie fortalte mig, hvordan en avokadosten skal forspire.
Det skal prøves.
Det skal prøves.





Ingen kommentarer:
Send en kommentar