Køer i landskabet

Denne ko med sin kalv møder vi gerne på vores lufteture. Første gang
Quinto så de sorte køer, var han ikke til at drive videre på vores vej.
Jeg tror han kan lide køer!

Flere køer – prøv lige at se denne mor med sin kalv! I denne gruppe af køer er
der en del kalve, som Quinto prøver at komme i kontakt med og opfordre til leg.
Hvordan mon det ville gå, hvis han fik lov?

Her er en blandet flok, som også er værd at betragte. En skøn aften mellem kl. 21 og 22.
En dame fortalte mig (bysbarn) at køer følger solen. Jeg kan godt give hende ret. Sjovt.

Her er de sorte, som jeg tror, er Quintos foretrukne!

Køerne, som er sat på græs i vores baghave til sommerhuset i Dalby. Sidste år
havde bonden 9 stk. på denne mark. I år er der 14 (iflg. Ole). Her er de i gang
med at lege med nogle store brædder, som var havnet på marken dengang stormen
udløste oversvømmelser i området.

Om vi kan lide køer? Det kan vi da! De giver en god mening i landskabet.
Og heldigvis er vi ikke plaget af fluer.

Hvad så med heste?
Dem er Quinto også blevet præsenteret for. Jamen, dem er han vokset op
sammen med, så heste er ikke nogen overraskelse for ham.
På vores egen sti mødte han og jeg en dag 2 unge piger med deres store flotte heste.
Jeg var ikke sikker på Quintos reaktion og holdt ham ind til siden med kort line.
Pigerne var imponeret over ham, at han tog det så flot ved bare at blive siddende.
Jeg tænkte mest på, hvordan hestene ville reagere, hvis Quinto ville løbe hen imod dem.
Men han sad bare der lige så fint. Dejligt.

Quinto og UDE LIV

Hvem går tur med hvem? Og nu ved Quinto, hvad der er for enden af stien
til Stavis Åen. Jeg nyder hver en tur med ham. Er her ikke smukt?

Selv om vi bor indenfor bygrænsen, har vi rigtig gode muligheder for traveture,
hvor by og land mødes. Denne sti er en af de foretrukne, når Quinto skal luftes.

Vi har også mulighed for at stige op i træet og kigge fugle. Denne dag med
høj himmel, sol og varme kan kun falde i staver over skønheden. Også på
denne sti møder jeg mange hundeejere og motionister.

Stadigvæk på min og hundens tur i det grønne (UDE LIV)

Slemt at være en sortpelset uldtot en formiddag kl. 11 i høj sol.
Godt at der er skræppeblade at gemme sig under.

Tiden går sin gang (2)

Thilde er på besøg hos moster Bente. Beaglen Thilde vil hellere finde lækkerierne
i græsset frem for at leget med Quinto……

Moster Eva skal lige at løfte Quinto for at vurdere hans vægt. Og han har
aldrig noget imod at blive løftet op for at få en krammer!

Quinto har arvet Thildes legetøj. Han synes at karrusellen er vældig spændende. Men han skal samtidigt lige følge med i lydene fra stien udenfor vores hæk. Det varer ikke længe, før han igen er i gang med legen.

Der er en grund til, at Quinto helst skal drikke udenfor. Hvorfor mon? Jeg ved
ikke lige, hvad han har gang i – Han elsker at steppe med forpoterne i sin vandskål
og dykke hovedet ned under vandet og fnyse, så vandet ligefrem sprutter.

Vejret var dejligt, så jeg synes at vovsen skulle prøve at få et "solbad". Den var
han med på, og igen tog han fat på vandlegen. Der var vild gang i ham og han løb
rundt om fadet i en fart, hvor alle ben slap jorden. Han var nærmest flyvende.

Kristine er i gang med at lære Quinto at sidde. Han er meget lærenem, for det
tog ikke lang tid, inden han fangede meningen og lystrede ordet sit.

Tiden går sin gang

Pedro - en af Quintos venner. Han har været på besøg i vores have, hvilket de to
vovser nød i fulde drag.
Ind imellem inviterer jeg hunde indenfor i haven, for at de kan lege frit uden snore.
Jeg glæder mig til den dag, hvor jeg får kontrol over Quinto, hvis snoren slippes!
Indtil da må fri leg foregå indenfor sikre rammer.

Denne skønne aften introducerede vi Quinto for vores havnemiljø. Han er ikke
helt stolt ved det, men bange er han bestemt ikke. Hans blik er rettet mod et
havnebassin, hvor der er gang i kajakpolo.

Så hellere glemme alt omkring sig og i stedet følge med i de unges boldleg på
arealerne ovenpå de underjordiske parkeringspladser ved havneområdet.

Farfar og farmor er ved at få udskiftet en hæk med et træhegn ind mod naboen.
Det skræmmer ikke Quinto med larmen fra skæremaskinen. Han synes faktisk
at det er spændende.
En dag, hvor vi selv fik lavet udendørs vandhaner, og hvor VVS-manden borede
med en kraftig maskine ind igennem væggen, måtte jeg tøjre hunden. Quinto ville
da være med til at bore sammen med fyren. Frygtløs fyr, ham vovsen.

Færdigt ”have”arbejde

Han har lært legen med at søge efter godbidder. Det er lige før, at han har glemt
at grave huller i græsset.

Nu er han bare helt færdig. Ikke engang mors røde havesko orker han
at stikke af med. Det varede bare ikke længe.
Pludselig kom han stormende ind gennem bryggerset med klumper af jord.
Jeg gik ud i haven og fik syn for sagen – han havde gravet en af mine
stedmoderplanter op og rystet den helt fra hinanden.
Tror nok, at han er klar på, at det er forbudt at rasere mine blomsterbede,
men det var for sent at skælde ham ud over stedmoderplanten.

Miner til slet spil

Han har hele sædet i bilen for sig selv. Han er slet ikke glad.
Det er ikke nogen hjælp for ham at have mig siddende hos sig.

Jeg glæder mig til den dag, hvor ham også har lært at køre i bil.
For vi synes, at Quinto er rigtig dygtig og lærenem til det, vi
præsenterer ham for af sjove "opgaver".

Kristines kolonihave

Ole og jeg prøver at vænne Quinto til at køre i bil. For bilen er i hvert fald
ikke nogen succes. Jeg vil ikke udsættes for lange køreture med ham, før han
er blevet mindre skræmt.

Her er han på besøg i Kristines kolonihave. Quinto kan jo godt lide at grave

huller, så da Kristine lige har sået et stort areal til med græs, valgte vi at gå

en tur rundt i haveforeningen.
På turen traf vi nogle af Kristines venner (en mor med 3 børn). Det var lige
efter hundens humør, så der blev leget og tumlet sammen med drengen.
De 2 piger var lidt forsigtige og turde ikke gå med i legen.

Trods de gode oplevelser med træthed til følge, så kom den enorme modvilje

frem igen, da vi skulle hjemad. Han "ofrede" sig også i min jakke inden vi

nåede hjem. Synd for ham.

Jeg håber, at vi har en større vilje end Quinto i forhold til at lære ham, at det er
vældig praktisk at blive fragtet pr. bil!!!!

Jeg har endda prøvet at give ham køresygepille sidste gang vi skulle til Dalby.
INGEN succes! Quinto's stærke vilje tog magten over pillen.

Hjemme i de trygge rammer virkede pillen som sovemedicin, men lige såsnart

han fornemmede vores plan med bilen, så skal jeg da lige love for, at han kom

op på dupperne. Gad vide hvor mange piller der skal fyldes i ham, før at de

virker.

Hovedvejen til Stavis Åen

Der var børn i sigte! Det var en flok drenge, som var på skattejagt. Quinto havde
besluttet sig for at det skulle undersøges nærmere.

Der var flere grupper og mange af drengene viste stor interesse for den bløde hvalp.
De børn, som var bange for hunde, blev hurtigt overtalt af de fortrolige til at røre
den lille, og så var al angst glemt.

Det var dagen, hvor Quinto i den grad fik dækket sit behov for kontakt med børn.

Senere på turen mødte vi en hel flok hunde og deres ejere, som kom tilbage fra
deres "skovtur". Dvs et område, hvor hundene uden fare kan slippes løs til fri leg.
Quinto skulle da også lige hilse på den flok incl. hunde. Hvordan foregår det så lige?
Jo, de voksne hunde slippes fri af snore og liner så den lille hvalp kan "komme til".

Jeg kan fortælle, at Quinto klarer sig flot overfor andre hunde. Og der er ingen

grænser for, hvad han tillader sige. Kun lige indtil en af hundene melder, at nu må
det være slut med den leg.

Der var en af damerne, som havde godbider i en pose. Alle hundene blev kommanderet
til at springe op på en bænk - og så var der uddeling af godter fra posen.

Det var et herligt syn.

Stien med oplevelser

Quinto er IKKE til at drive hjem. Vi har været på vores

formiddagsvandring og han er træt. Men så hørte han

børnestemmer fra en gruppe børnehavebørn.
Så alt var glemt hvad træthed angik. Nu er Quinto ikke et barn,

så han var ikke velkommen i deres udeleg.
Lidt efter hørte han andre lyde. De kom fra en flok

hundeluftere med deres hunde. Og det var sjovt, for her

var han velkommen. Faktisk en kæledække. Han omtales

allerede i kvarteret som den lille uldtot.

De lover nye eventyr

Quinto ligger og er noget usikker på, hvad vi nu finder på. Vi har pakket
frokost, div. tæpper, legetøj og arbejdstøj (til Ole!)
Vi ville til Dalby i det gode vejr.
Pludselig tog f.. ved hunden og han stak af - forbi bilen og ud på stien.
Han kan stadig ikke lide bilen - der var nok en grund til pakkeriet..

Mens Yvonne var til træning med Rossi (den store t.h.) benyttede vi os af at
præsentere Quinto for Luffe (den lille og "store" indeni) og Cosmo (den tålmodige
og opdragende).
Det foregik inde hos Jørgen og det blev en stor succes. Vores lille modige ven
prøvede sine kræfter og klarede sig rigtig godt. Når han blev for fræk, satte Cosmo
ham på plads på en rolig måde.
Da Yvonne kom hjem, skulle Rossi lige have ro for at falde ned efter træningen.
God ide, for han synes ikke på det tidspunkt, at det var sjovt med Quinto.
Lidt senere søgte alle hundene det gode selskab ved udkigsposten i hegnet.
Fremtiden skal nok blive sjov for de nye venner.

Vi var meget spændt på, hvordan Quinto ville reagere på sandet og
vandet ved Dalby. Først virkede han skræmt og halen blev trukket
helt op under maven. Men det plejer jo ikke at vare længe, inden hans
store mod vender tilbage. Der kom nogle fyre, som skulle have deres
båd i vandet. De gik med bare ben og korte bukser ud i det kolde vand.
Det var lige dem, som kunne lokke Quinto ud i det våde element.
Vi havde forberedt os på en våd og kold hund. Han nåede dog ikke at
blive rigtig våd, for der var igen nyt på banen.
En familie med hund - det var dejligt med endnu ven.