Ole er endnu engang sat til at skære hul i græsplænen. Vi har længe talt om at installere et træ. Dog må Oles udsigt ikke spoleres. Og samtidigt skal der tages hensyn til, at han gerne vil have reserveret en plads til et lille brændeskur.
Efter at jeg havde bestemt pladsen, gik Ole igang med gravearbejdet. Hvad stødte han på? Uha, dybt i jorden gemte der sig en rest stolpe med betonklump (se den lille vinkel hegn t.h.)
Det er fra tiden, hvor hegnet/grunden kun gik dertil. Siden da købte svigerfar/svigermor lidt mere grund, da bondemanden solgte ud af landjorden.
Nå, Ole måtte så grave noget mere, og vi knoklede for at fjerne betonresterne for at give plads til træet. Og nu står træet der.
Inde i vores hoveder er der et billede af, hvordan træet kan komme til at se ud om nogle år.
Quinto holder øje med, hvad der sker på marken. Jeg nyder bare synet. Inden længe er det nok mørkt, klokken er snart 19.Vi havde også købt en ny Benved-busk. Den sidste vi plantede ligner en, som er ved at gå ud. Så vi satser en ny på en ny og bedre placering.
Det var efterhånden blevet så mørkt, at det var ikke længere muligt at forevige plantningen og præsentation af det nye "håb".