Maskiner står klar ved diget

I starten af diget ligger dynger af ålegræs.
Godt at vi kan gå, hvor der er fast grund under fødderne

På den modsatte ende af diget har bølgerne arbejdet sig ind
og trukket en del materiale med sig.

Men der er håb forude. Maskiner er linet op og klar
til aktion fra mandag 6. januar.

 







Vilje af stål

Vi var klar til en tur over skov og mark. Men det var hunden ikke. Han ville ikke med. Jeg satte ham fri og vi gik ud på stien. Han kunne ikke se os....

Han kom ikke ud til os. Vi følte os noget til grin. Ole gik -tålmodig som han er - tilbage for at hente Quinto.  

Men NIX. Han lignede en, som helst ville blive tilbage for at passe på huset.
Sandt at fortælle havde hunden ikke været udenfor i næsten et døgn pga skræk efter nytårsfyrværkeriet. Så han måtte da være trængende. Noget måtte gøres.
Vi besluttede os for at køre en tur, for bilen var han tryg ved.

Mange vil gætte, hvad hunden ville gøre som det første, da vi kom til Langesø. Det blev en lang tår! 

Meget glad og tilfreds Quinto. Han løb bare frem og tilbage.

Overvejer han et smut ned i søen?

Ole fortalte om dengang han som lille dreng gerne ville ud og gå på træstammer - ligesom hans morfar elskede at gøre. Men det måtte han ikke for de voksne.

Endnu et eksempel på, hvor mange kræfter de seneste storme har haft. Et kæmpetræ har måtte give efter.

Der var en del af skoven, som var sumpet. Vi søgte ud på vejen. Jeg var sikke på, at både hund og Ole vidste, hvor bilen var parkeret!

Utroligt at det høje, tynde træ t.v. for vejen har klaret stormene. Det er et lærketræ. Gad vide, hvor mange år det er? Sjovt, at det har fået lov til at stå - lige midt i en granskov.

Efter Allans og Bodils besøg

Det er noget af et trist syn. Havets bølger har spist meget af vores dige. Vi får nok en sæson, hvor det står på renovering. Og traveture langs med strandkanten.
Men det er fantastisk, at vi havde et dige, da stormene raserede. For ellers lå sommerhusene i vand, ligesom for år tilbage. 

Bedste venner

.... og leg for drengerøve. Lasses fjernstyrede monsterbil blev demonstreret i baghaven. Quinto var fuldstændig vild med den levende tingest. Han havde dog respekt nok til ikke at angribe Lasses julegave. Bilen var rigtig sjov - den kunne køre i cirkler, frem og tilbage. Lasse morede sig over Quinto, som på et tidspunkt blev så forskrækket, at han hoppede lige op i vejret og næsten slog en koldbøtte. Hunden glemte fuldstændig fyrværkeriet i nabolaget. Og så skulle der leges og sprintes rundt i haven.  

Meget træt hund, som hviler ud ved sin gode legekammerat.
NB Lasse elsker hunde. Hver eftermiddag opsøger Lasse et grønt område, hvor hundeejere mødes med deres hunde.

Jule- og nytårsfri

Alle de dejlige juledage er ovre og nu er rodfrugterne kommet frem. Det er dog kun Kris som guffer rå gulerødder i sig. Quinto er totalt afslappet, mens vi andre bliver underholdt af fjerneren.

I disse dage kan jeg nok mærke, at nytåret og skyderiet nærmer sig. Ofte bliver Thunder-shirten taget frem til hunden. Det ligner nærmest, at han er blevet overtrukket med pølseskind - men shirten VIRKER.
Det bliver selvfølgelig mere vildt nytårsaften mht skyderiet, men jeg er spændt på, om vi kommer godt igennem nytåret uden beroligende piller til hunden.

Julegaver - jubii

 Juletræet med sin pynt.... der er stadig plads til gaver, som er på vej

Vores gæster er kommet med gaver. Quinto gik på rov og hapsede den første, den bedste. Han er her i gang med at åbne en, som heldigvis var til ham. Vi blev nødt til at lukke døre, så han ikke kunne komme til gaverne. Ha-ha, klog hund!

Han havde åbnet pakken gennem papir og plastik og fik trukket et stk. røget bidepind til sig. Meget dygtig hund.

Stor lettelse i Dalby

Vi var noget spændt på, hvordan det så ud i Dalby Bugt efter den sidste storm.
Ved Midskov (starten af vores dige) arbejdede mennesker og maskiner med at lave dæmning, så vandet ikke skulle gå bagom diget. Sommerhusejere t.v. for gravkoen skovlede ålegræs væk fra deres grunde.
Vejret var bidende koldt! Men en flot, høj himmel.

Synd for de stakkels køer, som ellers går med tørre klove, bare ikke i de her dage. Diget har ikke holdt vandet tilbage, med mindre at vandet er kommet gennem en dræningskanal.  

Vi har været heldige. Ingen vand - heller ikke på marken eller i renden lige bag ved hegnet.
Pavillonen røg sig en tur ifm forrige storm. Trods den var spændt godt fast på ramme. Denne gang er det gået ud over de 2 øverste dele af vores ildsted. Heldigvis er de ikke knust ved faldet. Så vi håber på, at stykkerne bare skal samles igen.

Denne gang holdt hegnet mod naboen ikke. Der bliver noget reparation til Ole. Eller måske et helt nyt hegn? Altid godt med nye projekter!

Vi skulle lige ved nærmere selvsyn tilse diget. Og sikke et syn. Stranden var helt fyldt op med tang (ålegræs). Bag diget er der et par sommerhus i 1.række, som står i vand. 

 Der går vist nogle dage, inden vi kan komme ned til stranden med vovsen.

Der er lagt en del store sten o.a. til forstærkning af kørselsovergangen ved diget.

Og der arbejdes på fulde kraft for at få vandet væk. Der var mange, som var nede for at se til deres huse. Et trist syn.

På vej hjem passerede vi en frugtplantage. Mon træerne overlever at stå i saltvand?

Så er der serveret

Nu hygger han sig igen - med shirten på! Det støjer stadig i luftkanalerne og han utrolig "klistersyg".
Så kom jeg i tanker om, at der lå et lækkert kraftben i køleskabet - specielt indkøbt til Quinto. Effektivt mod brune kedelige tænder. Og lige om lidt har han igen et tandpastasmil.

Jeg ved ikke lige, hvorfor vores hund ikke kan lide at bruge poterne til at styre med? Men OK for mig, for så bliver han jo ikke fedtet.
Vores 2 første belgiere ville heller ikke have fedtede poter. De gjorde ligesom Quinto. Mon det er specielt for racen?

Træet, som ikke vil tæmmes

Under den forrige storm begyndte et af vores træer i forhaven at danse - hvis der skulle sættes navn på, så var det nok en vals!
Ole forsøgte på bedste vis at stampe roden fast og rette op på træets hældning. Stolper og  kraftigt tov blev taget i brug.

´

Så kom Bodil på besøg og bød træet op til en ny dans. Denne gang lignede det lidt en samba. Vi blev noget bekymret og regnede med, at træet måske væltede i nattens løb.

Her til morgen viste det sig, at træet holdt stand trods stormen. Men kønt er det ikke! Der må gøres noget.



Stormen raser ... Bodil er på besøg.

Thunder-shirten er ikke helt tosset.
Personligt synes vi ikke, at det er særlig smart at klæde hunde på. Vores hund har underuld og dækpels, så han får ikke brug for udstyr til at holde varmen.
Quinto meget følsom mht lyde, så det sker, at han stresser og er ked af det.
Vi er kommet ind i december måned og inden længe lyder det af fyrværkeri.

Hvis en shirt kan gøre Quinto rolig, så er pengene givet godt ud. Beroligende doping købt hos dyrlæge vil vi gerne undgå for at give hunden en rolig december måned. Spændende at finde ud af, om tøjet virker.

Mens Ole og jeg var på ferie sydpå, blev Quinto passet af Kristine "plejemor".
Det var mens den første efterårsstorm rasede over landet.
Hunden var urolig og bange og så fik han shirten på. Kristine var skeptisk, men var helt sikker på, at shirten havde en god virkning på hunden.

Nu har vi igen storm over landet. Det suser gennem vores udluftningskanaler. Dyr fornemmer naturens luner - så selvfølgelig har Quinto det ikke rart.
Bange og stresset.Ynkes må han ikke. Så frem med shirten.
Han kan lide sit outfit og står roligt, mens jeg strammer lukningerne til. Efter et par minutter er hunden igen faldet til ro, og han putter sig i sin seng. Han sover mens stormen raser udenfor. Fantastisk

Farmor har været på besøg den anden dag. Og hun har altid en gave med. Hunden finder frakkelommen. Hurtigt ind i sengen og pakke op. Uh, det er guf med en bidepind. Og rundt om ham ligger masser af små stumper af gavepapir.