søndag den 16. februar 2014

Fest med hest

Det er ikke ved Vesterhavet, vi er ved. Det er simpelthen vores egen strand ved Dalby Bugt. Vi har ramt tidspunktet for lavvande. Vejret veksler utrolig meget med blæst og sorte skyer - men her er vi heldige med lette skyer.
Hunden holder ikke kun øje med mig
- der er optræk til ballade. Han løber i ring
Han vil vist gerne ha' fest  
med hest.
Quinto og jeg kender godt ejeren. Hun griner af Quinto.
Hun er imponeret over hundens energi. Hesten er da ligeglad


søndag den 9. februar 2014

Den store udflugt

Hvor tager man hen med hunden en søndag formiddag?
Et sted, hvor man kan slippe en energisk belgier løs?
 Vi holder meget af Måle Strand. Der er vidder, køer indenfor hegn og fiskere stående i vandkanten. Quinto spurtede hen for at hilse på køerne
 
 Med Ole ved sin side vovede Quinto at gø ad en venlig ko, som viste interesse for ham.
 Camping for køer - og en nysgerrig hund
 Overnatning for køer under åben himmel - der var store huller i krattet midt i billedet.
Mon køer kan finde på at gå i huler?
Det er ikke et drivhus, bonden er ved at rejse. Nok mere læ til hans dyr. Tidligere havde bonden får gående på marken.
Vi får nok svaret, næste gang i kommer hertil.
Årets første vandgang
 
Quinto var helt i hopla. Pludselig fik han den ide, at det kunne være sjovt at jagte en bil, som netop kørte forbi os. Lige meget, hvor meget vi kaldte, så kom han ikke tilbage.
I skræk så vi for os, hvad der kunne ske, hvis han fulgte bilen til veje med mere trafik.
Puha, vi startede bilen for at køre ud og finde ham.
Heldigvis dukkede han op og stoppede ved vores bil.
Svært ikke at skælde ud, nu hvor han var kommet tilbage.
Vi kørte et smut forbi sommerhuset - det var jo godt vejr.
Fik os en alvorssnak med Quinto. Tror nok ikke, at han forstod, hvad vi sagde. 
 Eller også gjorde han. Han ligner en, som griner af os.
På vej hjem til Odense.
Quinto har stadig stort overskud. Mon han håber på et stop og en udflugt mere?

tirsdag den 4. februar 2014

Den dejligste morgen

og velkommen til en tid, hvor de lyse timer bliver til flere
Målet for dagen var en tur gennem skoven. Stierne er stadig frostfaste og fremkommelige.
Quinto spotter, om der skulle være noget spændende på vej. Det er krydset, hvor hundefolket mødes. Men vi er kommet for sent!
Jeg kan også godt stå stille og nyde stemningen. 
Flot himmel og disen, som er ved at slippe taget over markerne.
Må hellere fortsætte ud i solen....
Quinto ligger på sin udkigspost, hvor han kan holde øje og lytte til, hvad der sker på stien udenfor hækken. Livet er igen værd at leve for hunden, som elsker en plads i solen.

søndag den 2. februar 2014

1. søndag i februar

Meget koldt derude. Bonden har sørget godt for tyrekalvene og givet dem hø og halm i bur.
Selvom der har været slemme dage med frost og sne, så har der været fuld gang i oprydningen ved diget v/Dalby Bugt. Bjerget er ikke en jordstak, men ålegræs. Så nu er stranden igen til at gå på. Det vil Quinto nyde. Men det bliver ikke i dag, hvor det er bidende koldt. For koldt til våd pels - synes vi mennesker....

fredag den 31. januar 2014

Leg i haven

 Hunden ville lege, og frem kom terningen til godbidder. Det gik godt en tid - lige indtil den løse sne havde stoppet hullet til sagerne. Og så var det ikke sjovt længere. Hunden er jo ikke dum.
Så er der klar bane til en gang sprint. Rundt og rundt om laurbær og buske. Det kan være, at jeg skal lære ham agility. Lave en bane mellem de nye prydbuske i haven? Når græsplænen bliver klar til at gå på?
Nå, der skal også holdes øje med trafikken udenfor.
Hunden er i sit es og nyder mit selskab.

søndag den 26. januar 2014

Søndag morgen

Så stå dog op, synes hunden at mene. Vejret er fint. Du kan sove, når du bliver gammel!

fredag den 24. januar 2014

Trommen i det fjerne

Du kan tro, jeg vil ikke med den vej. Kan ikke lide lyden. Kan du ikke se, at jeg sidder pænt, som du gerne vil ha' - og det må være nok for i dag. Jeg vil hjem!!!
Hvorfor vil hunden hjem?
Frosten har bidt sig fast og flagspætten hamrer løs for at finde insekter i trætoppene. Atter viser Quinto sin stærke vilje og står stejl fast.
Skal jeg vælge en dårlig oplevelse med en angst hund igennem skoven? Mit valg var, at vi gik hjem.
Siden fandt jeg en cd med fuglelyde frem. Satte den i computeren og afspillede nogle lyde - bl.a. flagspætten. Måske Quinto kunne vænne sig til lyden? Nej og atter nej. Skræmt og savlende stod han ved min side. 

torsdag den 23. januar 2014

Nytårskur i København

Vi tog bilen til Amager og med Metroen det sidste stykke til Christianshavn.
Jeg havde meldt os til en guidet rundvisning på Christiansborg Slot.
De kongelige stalde fra 1789
 En del af samlingen af kongelige gallakareter
 Indgang til De Kongelige Repræsentationslokaler
 Flot ser det ud
 Tronstolen
Dr. Margrethe benytter den ikke. I stedet bruger hun og prinsen "alm. stole", som er placeret foran skærmen th. i billedet.
 Riddersalen
 Lamper skal der til
 Royal trappe
 Portræt af Majestæten og sølvløver
Dronningeporten

søndag den 19. januar 2014

Barnedåb i Aalborg

Vores kære familie i Ålborg havde budt os til Theresas dåb 19/1 kl.10.
Vi trodsede varslen om dårligt vejr og sne. Startede '206'eren' og drog mod det nordjyske kl.6 om morgenen.
Hvad mon den lille pige tænker?
Kristine stod fadder
Trygt at være hos far

lørdag den 4. januar 2014

Maskiner står klar ved diget

I starten af diget ligger dynger af ålegræs.
Godt at vi kan gå, hvor der er fast grund under fødderne
På den modsatte ende af diget har bølgerne arbejdet sig ind
og trukket en del materiale med sig.
Men der er håb forude. Maskiner er linet op og klar
til aktion fra mandag 6. januar.