Svævebane og mere sejltur

Vi tog svævebanen fra Assmannshausen til naturdistriktet Niederwald. 

 Feriebolig? Arbejdsbolig? Meget idyllisk

Advarsel, som er til at forstå. Tror nok, jeg bliver på min plads i liften

Lige da vi steg af svævebanen, da kunne jeg høre min mobil ringe. Kunne se, at det var Kris hjemmefra. Hun ville da bare høre, hvad vi havde at fortælle - for jeg havde åbenbart lagt lange beskeder i voicemailen. Men hun kunne bare ikke høre, hvad det gik ud på. Men jeg havde ikke ringet til Danmark fra svævebanen. Vi fik en god snak, dejligt at høre datterens stemme. Bagefter slukkede jeg for min telefon, som åbenbart kunne kalde op 'af sig selv'.

Så gik turen gennem skoven, hvor vi flere steder havde flot udsigt - også til den anden side af Rhinen.

 Charmerende vejviser. Selvfølgelig udført i træ i naturdistriktet

 Midt ude i Rhinen ligger en bygning, som er ved at blive renoveret. Oprindeligt fungerede den som grænsestation. Senere som signalstation for skibsfarten på Rhinen

Trappe og gelænder, som passer flot til naturen

Et af de fantastiske udsigtspunkter. Her, hvor Nahe løber ud i Rhinen

 Hvad mon det betyder?

 Ih, hvor hyggeligt. Mon det er pynt,

eller er det ørepropper, som hestene er udstyret med?

 Advarsel - jeg skal nok blive på stien..

Niederwald Denkmal (Moder Germania)

Meget prangende må man sige. Men imponerende..

 Udsigt til Bingen. Her kan vi se, at der er andet end skrænter langs Rhinen!

Næste stop var med svævebanen, denne gang i lukket kabine til Rüdesheim.

Gammel, gammel by med masser af turister allevegne. Vi fandt en spændende restaurant i en af de roligere gader, og her fik lækker at spise.  

 Turistrundfart i Rüdesheim

 Meget kunstfærdigt flet af bytræer

 St. Jakobus Kirche, som er ved sat blive renoveret indvendigt. Det kigger vi lige på

Kalkmalerier er på vej tilbage. Se prædikestolen

Kalkmaleri også her

 - og her på en af søjlerne

Farvevalget er meget specielt. Beige, brun over til gl.rosa. 

Hyggeligt og åbent ligger torvet i byen.
Her beslutter vi at finde en båd, som kan bringe os tilbage til Assmannshausen

Langt oppe bage vinmarkerne ses Moder Germania

Det er ikke kun pramme, som bliver benyttet til fragt. På begge breder kører det ene godstog efter det andet. Tænker jeg tilbage til nætterne på hotellet, mindes jeg larmen fra tog, som holdt os vågne.

Det var nætter, hvor vinduerne forblev lukkede trods varmen.



Mon der er fødselsdagsfest i huset med balloner?

Gad vide, om det er rigtige balloner - for de holder som regel ikke længe...

En af de mange borgruiner

Assmannshausen, hvor vi holder til

 Vi venter pænt til vi må gå i land

Turen går til - bl.a Loreleysejltur

Nu kan vi igen meddele os til dem, som spændt venter på nyt fra vores ferie ved Rhinen.

Vi startede hjemmefra fredag d. 18. juli meget tidligt om morgenen. Det gik bare derudaf gennem Jylland og over grænsen. Garmin havde fået vores destination at vide, så vi lod os bare styre ned mod Assmannshausen.

Forsigtige, som vi er, lod vi Garmin holde pause i en box, mens vi forlod bilen for en kort pause. Der skete bare det, at Garmin havde fået et lille tryk og skærmen var gået i stykker. Heldigvis ville garmin-damen godt fortælle os vejen frem, så skidt med, at vi ikke kunne se kortet.

Vi slap for de frygtede bilkøer, det var rart, for temperaturen steg til de 36 grader og aircondition anlægget nægtede af følge med. Så godt svedige nåede vi frem.

Vi tænke på, at Kris måske kunne tænke sig at høre, at vi var kommet godt frem. Altså frem med mobilen - men nej - ingen mobildækning. Intet kunne lade sig gøre, heller ikke internettet. Her følte jeg virkelig, hvor stressende det er, når man ikke kan kommunikere med omverdenen - og alt bliver skruet mange, mange år tilbage. Der var en af gæsterne på hotellet, som fortalte mig, at det faktisk ikke var særlig dyrt at ringe på de gamle fastnettelefoner. Nå, ja .....

Der gik faktisk et par dage, hvor TDC knoklede med at få det hele til at fungere.

Tilbage til ferien ... 1. dag tog vi på en heldags sejltur ad Rhinen.

 Vinmarker og skove, så langt øjet rækker. Meget frodigt

 Selv husene synes at være placeret i snorlige rækker

 En af de mange turistbåde på Rhinen

 En af de mange anløbsbroer til turistbådene. I baggrunden en af de utallige borge.

Burg Pfalzgrafenstein: Slot, som ligger lige midt i Rhinen

Toldsted midt i Rhinen

 Tætpakket turistbåd

 En af de mange bilfærger, som krydser Rhinen

 

Der var planlagt et ophold i den lille by St. Goar.
Vi havde ikke lyst til at tage på opdagelse i gamle ruiner.

Der var rigeligt at se på i de gamle gade

 Snittearbejde, som ikke er til at stå for

 Burg-Express.... St. Goars letbane?

 Der handles vist med kuk-ure

 Skibe i flere udgaver.
Flermands kajak, som lagde til ved det lille bådsted.

Et ganske godt sted at sidde og gøre sig tanker om, hvorvidt vi kunne tænke os at bo her.

Vi blev enige om, at vi hurtigt ville blive træt af skrænterne.

Det lyder næsten, som om vi savner sommerdage i Dalby?

 Transportpramme. Tænke sig, folk bor på sådan nogle....

 Det blev tid til frokost. Pizza og en stor, kold fadøl.

Mens vi ventede på vores mad, kunne vi følge med i gadens liv. Troede, det var en gågade, men nej - biler og underlige 4-hjuls motorcykler kørte rask igennem

 Tip til Kristine: Prøv at skræmme dine duer væk fra altanen med en papfugl, ligesom her.

 Den næste by, hvor vi blev at sat af, var Bacharach. Her var der også mulighed for at tage på borgmuseum. Det er jo ikke lige os, så det blev til endnu en byvandring.

Dekorerede huse og mange farver 

 Her er der ikke sparet på udsmykningen. Der er også blevet plads til vildsvin og dyreopsatser (hedder det det?)

Vi fandt en græsk restaurant, hvor de skiltede med frappe. Det skulle smages. Ih, hvor det var godt. (Kris har anbefalet denne drink efter hendes tur til de græske øer).

Jeg prøver Oles nye kasket, som han blev nødt til at købe
for at skåne hovedet i den stærke sol. 

 

Vi synes, at det er sjovere at gå ad de små gader, i stedet for gaderne med de mange turister. Det gav pote, pludselig lød der en sopranstemmens ud over kvarteret. Vi var flere gæster, som blev helt forskrækkede. Vi blev enige om, at det måske var en skuespiller eller en kunstner, som øvede sig til aftenens underholdning. 

 Byport med tårne.

Hvad er det for nogle andefugle? Jeg kan godt li' dem.
Men nu er jeg jo heller ikke bange for fugle. 

 Pæn og velholdt park. I baggrunden endnu en borg. De er da også alle vegne!
Vi har fået fortalt, at mange af de gamle borge er blevet restaurerede og indrettet til mange formål. Bl.a. Hoteller, ungdomsinstitutioner og -anstalter.

 Læg mærke til prammen foran - Prammen er godt lastet med containere og førerhuset er skudt opad. Under stigen er 2 biler parkeret.  

Givskud Zoo

3 generationer på tur

Valget faldt på Givskud Zoo, fordi vi kan køre rundt og på den måde spare på farmors ben, som ikke længere er, som da hun var 18. 

 Kæmpedyr, som ligger og nyder dagen. Imellem dem ligger en lillebitte kalv

Masser af giraffer. Men også kvæg af forskellig race  

 Gorilla familie. Fatter med det store overblik. Mutter, som let bærer rundt på ungen.

Godt det ikke er mig, som får et skub bagi...af tyren 

Næsehorn i Danmark. Trygt og godt



Buske på grunden

Planter skal der til. Dog i det små, for det må ikke gå ud over udsigten til markerne.

Jeg har fået mine sommerfuglebuske, som jeg længe har tigget om..

Quinto vil være med. Og nu har Ole jo fjernet græsset

 Han er slet ikke til at stoppe.
Satser på, at sommerfuglebuskene kan overleve i sand.

 En rigtig arbejdshund. Og vand er simpelthen sagen.
Dog kan han ikke finde ud af at dække plantehullet til.

Mennesket må tage over...