Og det endte lykkeligt

Dagens tur med hunden gik til ådalen. Jeg havde en del brødkrummer, som jeg ville give til ænderne.

Det blev imidlertid ikke den direkte vej, vi gik til åen. Vi mødte nemlig Balu (Quintos labrador ven) og hans ejer. Det blev til fri hundeleg i skoven. Lige indtil vi spottede en retriever, som lignede en på udflugt. Jeg foreslog at Quinto og jeg gik vores vej, så Balus ejer alene kunne tage "en snak" med hunden.

Jeg fornemmede, at jeg og min hund blev forfulgt lidt på kryds og tværs i skoven.

Efter at ænderne var blevet fodret og vi vendte hjemad, opdagede jeg en noget træt hund. som havde lagt sig helt fladt ned. (Den ligger nede ved krydset)

 Jeg besluttede mig for at se, om jeg kunne komme til hunden og se et navneskilt  og mobilnummer, jeg kunne ringe til.

Quinto synes ikke, at det var spændende, at jeg var så opmærksom på den anden hund. Derfor parkerede jeg min hund ved en bænk. Og nu kunne jeg få ro til min opgave.

Hunden hed Leika og han var en sød og rolig hund. Ringede til ejeren, som blev mægtig glad over mit opkald.

Hun var på besøg i kvarteret med sine 2 hunde. Hun havde lige talt med politiet, som havde den anden af hendes 2 hunde. Hendes hunde var ubemærket taget på udflugt gennem en åben dør.

Jeg måtte forklare, hvor i verden vi stod. Det var ikke nemt, for ejeren kendte ikke vores ådal. Heldigvis fik hun fat i en, som godt ville tage ud og finde os.

Og det endte lykkeligt. Ejeren fik sine 2 hunde tilbage.

 

 Hjemme igen fik Quinto fyldt den røde terning med lækre godbidder, som ros for, at han havde været meget dygtig, mens han - helt alene - stod parkeret ved bænken.

Han kom tilbage - med grus i hele hovedet - efter terningen var tømt for guf.

Og lige nu ligger han, godt træt og hviler sig udenfor!



Ud i det blå/grå

Sidste uges varme temperaturer satte skub i foråret.

Denne uges vejr har vekslet mellem stærk blæst, regn fra kedelige skyer og frisk vind med sol fra klar himmel.

 

For kort tid siden, fik jeg en "new lover". Ikke en konkurrent til Ole! Næh, såmænd en ny vaskemaskine med høj intelligens.

My new lover er så sjov, at husstanden slet ikke kunne levere vasketøj nok til at afprøve maskinens fortræffeligheder.

Hvad gør man så?
Man spørger datteren, om hun mon havde noget, som skulle vaskes. Lynhurtigt fik hun  samlet rigtig meget tøj sammen, som bare ventede på en vaskekone. 

Og i løbet af ingen tid blev vasketøjet klaret i en ruf! 

I dag har hunden og jeg været ude for at se, hvad der er sket derude i ugen, som snart er gået.

Små lam er kommet til på marken ved Jernalderlandsbyen.
Det er et kært syn at se hvert år.
Og dyrene hygger sig, alt imens fatter vædder holder øje med sin flok.  

 Kæmpe stammer fra træer, som har måtte lade livet efter de seneste storme.

Det ser noget bart ud ved broen, hvor der før stod kæmpetræer.

Inden længe ligger denne idyl af bindingsværk skjult bag grønne træer.

 Hullet i træstammen er sporet efter flagspættens arbejde. Så de spætter -
som vores Quinto er vildt bange for - er derude.

 Små træer i underskoven blomstrer på livet løs!

Buskadset har ikke holdt sig tilbage. Det er nu, det sker.

 De vilde blomster vinder også frem. Kristine-farve: Gul.

 Violer så blå ... mormors yndlingsblomst

Anemonerne - de er der allerede

Fart på drengen

Selvom stormen Carl ikke generede os i denne omgang, så har den efterfølgende stærke blæst generet vores noget følsomme vovse.

Quinto ville igen ikke kendes ved vores baghave pga de store træers raslen.

 Jeg foreslog en tur til Langesø. Dårligt forslag - ingen løse hunde!

Hvad så med Måle Strand?

Igen et dårligt forslag - stærk blæst og en hund, som "hører" dårligt i "løs tilstand"

Så dagen kom, hvor vi satsede på hundeskoven ved Ravnebjerg.

Det var absolut en succes.
Glad hund helt i top!! Ud i verden.... 

Området var nyt for ham, så han var meget opmærksom på, hvor han havde os.

Vi var alene i skoven, så vi kunne rigtig besigtige skoven på kryds og tværs.

Det er ikke sidste gang, vi tager derud.
Og måske møder han nogle hundevenner derude?

Forårsfornemmelser

Uge 11 viste sig fra den rigtig dejlige side.

Trods hvid rimfrost på græsplænen gav solen hurtigt den rigtige  fornemmelse for forår.

Aldrig før i år er græsslåmaskinen taget frem fra dens vinterhi, men nu står den der og er klar til årets græsslåning.

 De små tete-a-teter har haft travlt med at springe ud og er også i stemning 

I Dalby var stemningen også i top. Kaffen blev serveret udenfor. Ole spotter den mange fly og undersøger via fly-app'en, hvor destinationerne er til. Quinto følger interesseret med, for jeg har fortalt ham, at det bare er flyvemaskiner, som slet ikke er farlige.

Solen er på vej ned, og vi glæder os til endnu en solskinsdag



Jeg graver mig ned!

 Noget har gjort ham forskrækket. Jeg bremser ham i at grave hullet dybere mellem hortensiaerne. Men hvad det, som er så farligt, at han vil grave sig ned?

 Det må være noget af mit vasketøj, som er faldet ned af bøjlen.

 Skal jeg overveje et hundehus, så han kan gemme sig?

Velkomst. Det er "far", som er kommet hjem.

Farverne er derude

 Fantastisk hvordan en blå himmel kan spejle sig i dalen med vand.

Vejret er helt forårsagtigt. Midt i februar måned. Dejligt

 Raklerne viser deres gule forårspragt

 Vintergækkerne i græsset ved stien

Herhjemme står blå hyacinter og hvide perlehyacinter på havebordet. Jeg glæder mig til, at de vokser sig større og viser deres pragt.

Laurbær- og grankransene ligger bare og venter på at blive afmonteret.

Det er ikke til at se, at de har ligget næsten 3 måneder og pyntet på kirkegården ved vores kære.

Fest med hest

Det er ikke ved Vesterhavet, vi er ved. Det er simpelthen vores egen strand ved Dalby Bugt. Vi har ramt tidspunktet for lavvande. Vejret veksler utrolig meget med blæst og sorte skyer - men her er vi heldige med lette skyer.

Hunden holder ikke kun øje med mig

- der er optræk til ballade. Han løber i ring

Han vil vist gerne ha' fest  

med hest.

Quinto og jeg kender godt ejeren. Hun griner af Quinto.
Hun er imponeret over hundens energi. Hesten er da ligeglad

Den store udflugt

Hvor tager man hen med hunden en søndag formiddag?

Et sted, hvor man kan slippe en energisk belgier løs?

 Vi holder meget af Måle Strand. Der er vidder, køer indenfor hegn og fiskere stående i vandkanten. Quinto spurtede hen for at hilse på køerne

 

 Med Ole ved sin side vovede Quinto at gø ad en venlig ko, som viste interesse for ham.

 Camping for køer - og en nysgerrig hund

 Overnatning for køer under åben himmel - der var store huller i krattet midt i billedet.

Mon køer kan finde på at gå i huler?

Det er ikke et drivhus, bonden er ved at rejse. Nok mere læ til hans dyr. Tidligere havde bonden får gående på marken.
Vi får nok svaret, næste gang i kommer hertil.

Årets første vandgang

 

Quinto var helt i hopla. Pludselig fik han den ide, at det kunne være sjovt at jagte en bil, som netop kørte forbi os. Lige meget, hvor meget vi kaldte, så kom han ikke tilbage.

I skræk så vi for os, hvad der kunne ske, hvis han fulgte bilen til veje med mere trafik.

Puha, vi startede bilen for at køre ud og finde ham.

Heldigvis dukkede han op og stoppede ved vores bil.

Svært ikke at skælde ud, nu hvor han var kommet tilbage.

Vi kørte et smut forbi sommerhuset - det var jo godt vejr.

Fik os en alvorssnak med Quinto. Tror nok ikke, at han forstod, hvad vi sagde. 

 Eller også gjorde han. Han ligner en, som griner af os.

På vej hjem til Odense.

Quinto har stadig stort overskud. Mon han håber på et stop og en udflugt mere?

Den dejligste morgen

og velkommen til en tid, hvor de lyse timer bliver til flere

Målet for dagen var en tur gennem skoven. Stierne er stadig frostfaste og fremkommelige.
Quinto spotter, om der skulle være noget spændende på vej. Det er krydset, hvor hundefolket mødes. Men vi er kommet for sent!

Jeg kan også godt stå stille og nyde stemningen. 

Flot himmel og disen, som er ved at slippe taget over markerne.

Må hellere fortsætte ud i solen....

Quinto ligger på sin udkigspost, hvor han kan holde øje og lytte til, hvad der sker på stien udenfor hækken. Livet er igen værd at leve for hunden, som elsker en plads i solen.

1. søndag i februar

Meget koldt derude. Bonden har sørget godt for tyrekalvene og givet dem hø og halm i bur.

Selvom der har været slemme dage med frost og sne, så har der været fuld gang i oprydningen ved diget v/Dalby Bugt. Bjerget er ikke en jordstak, men ålegræs. Så nu er stranden igen til at gå på. Det vil Quinto nyde. Men det bliver ikke i dag, hvor det er bidende koldt. For koldt til våd pels - synes vi mennesker....