Hvem jagter hvem?

Ole er rigtig tålmodig i sin leg med Quinto, som elsker at lege tag-fat. Det er en sport for Ole at få chancen til at give Quinto et klap i rumpen. Det ved Quinto godt, så han forsøger at snige sig så tæt på Ole, som det er muligt. Så går den vilde spurt bagefter – enten rundt om sommerhuset eller bare en kort returspurt.
Vi nyder alle 3 den herlige sommer – specielt ved Dalby. Grunden er hegnet ind og det er nemt at holde styr på Quinto. Han hygger sig med at passe på grunden – stadig uden at gø…. Ups, nej for resten. Han løber om kap med de biler, som kører forbi på vejen og slutter med et bjæf, når bilerne er væk!
Naboen mener dog at med den størrelse Quinto får, så skal vi nok overveje et højere hegn med tiden! Vi håber nok mere, at Quinto får lært at blive indenfor rammerne. Vi får se.
I skrivende stund har Quinto tabt de sidste hvalpetænder. De blivende tænder er alle godt på vej. Så nu er det ikke længere så ubehageligt, når vi bliver tygget på. Ingen skarpe hvalpetænder, men dejlige store tænder med fine bløde kanter. Altså lige med undtagelse af kindtænderne.
Om han har lært at respektere andre hunde? Måske! Han har nemlig mødt sine modstandere på vores hjemlige sti i Odense. Så nu er han begyndt at snige sig fremad, når han ikke lige er sikker på, hvilke hunde, som kommer imod ham. Men han har stadig stort mod og har mange kræfter. Det kræver noget af mig. Jeg vinder stadig over beslutningerne, som skal tages.
I Dalby har vi været på besøg hos Cosmo, Luffe og Rossi. Rossi, som hidtil har været den lille, blev sat indenfor i huset, da han ikke kunne styre sig i forhold til Cosmo og Quinto. Luffe gemte sig bare mellem menneskebenene. Cosmo (8 år gl.) tog sig godt af den lille bandit og lærte ham regler, som skulle overholdes, hvis legen skulle være sjov og god. Dog kunne Quinto ikke forstå, når Cosmo blev træt og ville hvile sig. Også her måtte han lære regler. Så det var et rigtig godt besøg den eftermiddag. (Billedet nedenfor er kun 2½ mdr. gl.. Nu er Quinto næsten lige så stor i højden som de to store.)


Om Quinto kan lide køer. Joh, da.
Der var bare lige den morgentur i Dalby, hvor jeg gik i egne tanker. Quinto var kommet lige tæt nok på det elektriske hegn, da han ville hilse og snuse til køerne. Jeg vil tro, at han nok havde fået et snert på kanten af ørerne og derefter hoppet op i den næste elektriske tråd. Han spjættede med benene ud til alle sider og vred sin krop, så jeg kom til at tænke på en pastaskrue. Hjem ville han bare og der var ingen tvivl om, hvilken retning han ville vælge. Nu interesserede han sig slet ikke for køerne. Som regel er der en god slutning på mange ting – også her. Han er igen blevet interesseret i bæsterne!
For resten var der den dag, hvor vi skulle se den nye kvægfamilie, som var sat ud på en ny mark, også ved Dalby. Familien bestod af 2 mødre, 2 meget nye kalve og (iflg. Ole) en ikke fuldvoksen tyr. Tyren stod og passede på flokken, og tæt på hegnet. Quinto hilste på ham med et rask lille gø. Tyren spjættede af forskrækkelse, men kom nok i tanke om, at han skulle være farlig. Han begyndte på bedste tyremanér at skrabe i jorden, lige så det støvede. Quinto blev ikke skræmt af det, så vi syntes, at vi nok skulle gå og lade kvæget få lidt fred.