Dagen derpå. Aftenen før havde jeg overtalt Ole til, at vi sagtens kunne tage trapperne ned til havnen. Ned til alle spisestederne. Selvom vi havde en lejet bil stående på p-pladsen. Ole går efter hans udsagn meget på hans arbejde, og jeg selv går lange ture med vovsen derhjemme. Så den smule trapper var da ikke noge at tale om.
Vel nede valgte vi restaurant, hvad vi skulle spise og drikke. Godt forsynet og tilfredse gik vi en tur hen ad molen. Vi mente at have se en smutvej hjem og færre trapper. Men nej. Ole foreslog, at vi skulle tage en taxa. Men jeg mente, at de trapper var da ikke noget.
Pu-ha, det var meget værre. Godt, at vi tog nogle pauser og fik pulsen ned. Der var også en bænk, som mange gamle benytter sig af. Ole tog de sidste par trin i bedste maretonløbestil.
Tilbage på hotellet væltede jeg omkuld i min seng. Ole valgte at få pusten ved at sidde på vores lækre terrasse. Da jeg endelig var kommet til mig selv, måtte jeg erkende, at min kondition nok ikke var særlig god! Ole sad bare og smågrinede.
Dagen efterhavde vi det godt nok ikke godt i vores ben. De var totalt syrede til. Sjovt må det have set ud, når vi gik - der er trapper overalt. Så bilen blev taget i brug til en tur rundt om øen.
Vi gjorde holdt flere steder, og jeg fik taget nogle flotte billeder af den specielle natur. Glemte helt at bruge Oles Iphone, så jeg kune lægge billederne på bloggen. Sorry.
Da vi nåede Las Palmas, blev det et kedeligt vejr med småregn. Men det passedes egentligt fint for vi var alligevel ikke særlig godt gående. Så storbyen må vente et par dage
Vi har stadig ømme ben. Vejret er dejligt og vi nyder bare at sidde og nyde udsigten. Der er masser af aktivitet både ved og i vandet. Folk, som slikker sol eller bader. Optimistjoller. Vandscotere. Speedbåde. Kanoer. Turistbåde. Jo, der er rigeligt at følge med i.
Jeg har i dag været i vores egen pool for at blive kølet ned. Lækkert.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar