søndag den 26. juli 2015

Kristines kolonihave

Det  er noget af en sommerfuglebusk, der står lige indenfor i Kristines have.
Sådan en vil jeg gerne have på grunden i Dalby.
Det skulle ikke være så svært at lave en stikling, og med lidt held....
Busken, som bare vil det hele - højde og farve. Og en flot himmel. Jeg kan kun være glad.
Jeg må hellere opfylde mine løfter, som jeg gav Kristine, inden hun tog sydpå til Kreta.
Høste agurker, tjekke tomaterne for sideskud og se efter kapilærkasserne for vand
Flotte agurker, som gerne vil med mig hjem. Der er også et par stykker til farmor.
Jeg gik rundt og nød den fine have. Spottede modne boysenbær. De skulle da bruges til noget.
Fik lyst til at tage hjem og lave en gang marmelade. I fryseren har jeg frosne rabarber, som sammen med jordbær kan blive til den lækreste marmelade. Så et smut i supermarkedet efter jordbær.
Her er resultatet - 3 glas jordbær/rabarbermarmelade og et enkelt glas boysenbærmarmelade. 
Glæder mig til at smage på sommerens bær

Ingen kommentarer:

Send en kommentar