tirsdag den 27. juni 2017

Byrundtur - tid på egen hånd

Vi stod op til en ny dag. Smuk udsigt fra vores hotelværelse 
Byen er bygget omkring de termiske bade og selvfølgelig den smukke natur. 
Turisterne har svigtet de seneste år. Det mærkes, byen ligger noget stille hen, også en del tomme butikker ligesom hjemme i DK. Så der er god plads til os i gaderne. 
Vi skal idag på egen hånd til den gamle bydel. Vi har valgt at gå turen ca 7 km
Promenade op til byens tårn. 
Torv med fontæne og drikkepost. Vandet er så rent her, at vi roligt kan fylde vores vandflasker. Har læst, det er forbudt at lade sig dyppe og køle ned i varmen, kæmpe bøder! Jeg har spottet flere duer, som ikke holder sig til reglerne. De bader sig i toppen af vandkunsten. 
 Dejligt at tage et hvil i skyggen
Vinmarker, oliventræer, cypresser og pinjetræer. Alt ser frodigt ud. Og smukke huse ligger spredt over det hele
Charmerende udkigspost
Gaderne er ekstremt smalle. Porten her er afstivet i tilfælde af påkørsel? Der var også sat kraftige gummiringe til beskyttelse i siderne, hvis bilerne kom for tæt på. Ole giver plads til en bil, som blev nødt til at vende kørselsretning for at kunne benytte porten. Konen stod ud af bilen, lukkede måske øjnene mens retningen blev korrigeret. 
Vores fødder var ved at blive trætte, så vi begyndte nedstigningen og hjem til hotellet. 
Aftenen byder på toscansk aften. Det glæder vi os til

Ingen kommentarer:

Send en kommentar