lørdag den 7. december 2013

Stor lettelse i Dalby

Vi var noget spændt på, hvordan det så ud i Dalby Bugt efter den sidste storm.
Ved Midskov (starten af vores dige) arbejdede mennesker og maskiner med at lave dæmning, så vandet ikke skulle gå bagom diget. Sommerhusejere t.v. for gravkoen skovlede ålegræs væk fra deres grunde.
Vejret var bidende koldt! Men en flot, høj himmel.

Synd for de stakkels køer, som ellers går med tørre klove, bare ikke i de her dage. Diget har ikke holdt vandet tilbage, med mindre at vandet er kommet gennem en dræningskanal.  
Vi har været heldige. Ingen vand - heller ikke på marken eller i renden lige bag ved hegnet.
Pavillonen røg sig en tur ifm forrige storm. Trods den var spændt godt fast på ramme. Denne gang er det gået ud over de 2 øverste dele af vores ildsted. Heldigvis er de ikke knust ved faldet. Så vi håber på, at stykkerne bare skal samles igen.
Denne gang holdt hegnet mod naboen ikke. Der bliver noget reparation til Ole. Eller måske et helt nyt hegn? Altid godt med nye projekter!
Vi skulle lige ved nærmere selvsyn tilse diget. Og sikke et syn. Stranden var helt fyldt op med tang (ålegræs). Bag diget er der et par sommerhus i 1.række, som står i vand. 
 Der går vist nogle dage, inden vi kan komme ned til stranden med vovsen.
Der er lagt en del store sten o.a. til forstærkning af kørselsovergangen ved diget.
Og der arbejdes på fulde kraft for at få vandet væk. Der var mange, som var nede for at se til deres huse. Et trist syn.
På vej hjem passerede vi en frugtplantage. Mon træerne overlever at stå i saltvand?

fredag den 6. december 2013

Så er der serveret

Nu hygger han sig igen - med shirten på! Det støjer stadig i luftkanalerne og han utrolig "klistersyg".
Så kom jeg i tanker om, at der lå et lækkert kraftben i køleskabet - specielt indkøbt til Quinto. Effektivt mod brune kedelige tænder. Og lige om lidt har han igen et tandpastasmil.

Jeg ved ikke lige, hvorfor vores hund ikke kan lide at bruge poterne til at styre med? Men OK for mig, for så bliver han jo ikke fedtet.
Vores 2 første belgiere ville heller ikke have fedtede poter. De gjorde ligesom Quinto. Mon det er specielt for racen?

Træet, som ikke vil tæmmes

Under den forrige storm begyndte et af vores træer i forhaven at danse - hvis der skulle sættes navn på, så var det nok en vals!
Ole forsøgte på bedste vis at stampe roden fast og rette op på træets hældning. Stolper og  kraftigt tov blev taget i brug.
´
Så kom Bodil på besøg og bød træet op til en ny dans. Denne gang lignede det lidt en samba. Vi blev noget bekymret og regnede med, at træet måske væltede i nattens løb.
Her til morgen viste det sig, at træet holdt stand trods stormen. Men kønt er det ikke! Der må gøres noget.


torsdag den 5. december 2013

Stormen raser ... Bodil er på besøg.

Thunder-shirten er ikke helt tosset.
Personligt synes vi ikke, at det er særlig smart at klæde hunde på. Vores hund har underuld og dækpels, så han får ikke brug for udstyr til at holde varmen.

Quinto meget følsom mht lyde, så det sker, at han stresser og er ked af det.
Vi er kommet ind i december måned og inden længe lyder det af fyrværkeri.

Hvis en shirt kan gøre Quinto rolig, så er pengene givet godt ud. Beroligende doping købt hos dyrlæge vil vi gerne undgå for at give hunden en rolig december måned. Spændende at finde ud af, om tøjet virker.
Mens Ole og jeg var på ferie sydpå, blev Quinto passet af Kristine "plejemor".
Det var mens den første efterårsstorm rasede over landet.
Hunden var urolig og bange og så fik han shirten på. Kristine var skeptisk, men var helt sikker på, at shirten havde en god virkning på hunden.
Nu har vi igen storm over landet. Det suser gennem vores udluftningskanaler. Dyr fornemmer naturens luner - så selvfølgelig har Quinto det ikke rart.
Bange og stresset.Ynkes må han ikke. Så frem med shirten.
Han kan lide sit outfit og står roligt, mens jeg strammer lukningerne til. Efter et par minutter er hunden igen faldet til ro, og han putter sig i sin seng. Han sover mens stormen raser udenfor. Fantastisk
Farmor har været på besøg den anden dag. Og hun har altid en gave med. Hunden finder frakkelommen. Hurtigt ind i sengen og pakke op. Uh, det er guf med en bidepind. Og rundt om ham ligger masser af små stumper af gavepapir.

fredag den 22. november 2013

Power-parade

De står lige så fint og er blevet gjort vinterklar. Nu venter de på at komme i vinterhi på loftet. Hvorfor 2 stk? Til den lille have, vi har!
Jeg har altid været glad for min batteridrevne maskine. I Dalby havde Ole en
superproff. motorklipper. Men den var ikke særlig villig til at starte.
Oles sædvanlige tålmodighed slap op til sidst og "skidtet" blev afleveret på lossepladsen i Kerteminde.
Og så blev vi de glade ejere af Bosch plæneklipper nr. 2.
Det er en sand fornøjelse at slå græs - begge steder. Og vi glæder os til næste sæson i 2014
Vores lille buttede vinterven er kommet ned fra loftet for at tage imod frost og sne

mandag den 11. november 2013

Pragtfuld morgen i haven


Efter en smule frost er haven fuld af lækre dufte. Så nu er haven måske igen det foretrukne sted for hunden. Efter min mening også et naturligt sted for en vaks og energisk dyr.

onsdag den 30. oktober 2013

Aftenstemning med musik

og sang fra stranden. I aften er vi heldige. Der er kun en musiker, der står for underholdningen ved restauranterne. Ole er tilfreds med musikerens guitarspil og sangvalg. Der har været aftener, hvor der har været mange, som bød ind samtidigt med forskellige genrer. Og det lød bestemt ikke godt.
Den sidste dag har OGSÅ været ren afslapning. Lige med undtagelse af en sen eftermiddags gåtur mellem Amadorastranden og Puerto Rico. 
Vi sidder på terrassen og har nydt rester af vådt og tørt fra køleskabet. 
Inden dagen slutter skal vi pakke vores bagage. For i morgen sætter vi kursen mod det kolde nord. 

tirsdag den 29. oktober 2013

Las Palmas

26 grader og let brise under palmerne
Vi vender gerne tilbage til Playa de las Canteras - stranden, hvor ferierventyret startede for mange år siden for rejsebranchen. Der er altid mange indtryk at tage til sig. Strandpromenaden strækker sig uendelig langt. 
Hjemme i Danmark raser stormen. Kristine sms'er og melder om strømsvigt og manglende antennesignaler.
Hun har rigeligt at gøre med at berolige vores noget følsomme hund.
Vi håber, at vejret falder til ro, for hun skal jo også passe sit arbejde. 
ISAF er det vores sidst hele dag i Puerto Rico. Vejret er stadig fantastisk. Så vi skal nyde det.
Og mon ikke, at jeg skal i poolen et par gange? 
Spændt på, om gårsdagens storm har rystet de sidste agern af træerne. Så Quinto kan få sit hundeliv tilbage i vores baghave. Og at genboens metaltag er færdig med knalderriet, når agerne rammer taget.

søndag den 27. oktober 2013

lørdag den 26. oktober 2013

Kondition til trapper?

Dagen derpå. Aftenen før havde jeg overtalt Ole til, at vi sagtens kunne tage trapperne ned til havnen. Ned til alle spisestederne. Selvom vi havde en lejet bil stående på p-pladsen. Ole går efter hans udsagn meget på hans arbejde, og jeg selv går lange ture med vovsen derhjemme. Så den smule trapper var da ikke noge at tale om.
Vel nede valgte vi restaurant, hvad vi skulle spise og drikke. Godt forsynet og tilfredse gik vi en tur hen ad molen. Vi mente at have se en smutvej hjem og færre trapper. Men nej. Ole foreslog, at vi skulle tage en taxa. Men jeg mente, at de trapper var da ikke noget.
Pu-ha, det var meget værre. Godt, at vi tog nogle pauser og fik pulsen ned. Der var også en bænk, som mange gamle benytter sig af. Ole tog de sidste par trin i bedste maretonløbestil. 
Tilbage på hotellet væltede jeg omkuld i min seng. Ole valgte at få pusten ved at sidde på vores lækre terrasse. Da jeg endelig var kommet til mig selv, måtte jeg erkende, at min kondition nok ikke var særlig god! Ole sad bare og smågrinede.

Dagen efterhavde vi det godt nok ikke godt i vores ben. De var totalt syrede til. Sjovt må det have set ud, når vi gik  -  der er trapper overalt. Så bilen blev taget i brug til en tur rundt om øen. 
Vi gjorde holdt flere steder, og jeg fik taget nogle flotte billeder af den specielle natur. Glemte helt at bruge Oles Iphone, så jeg kune lægge billederne på bloggen. Sorry.
Da vi nåede Las Palmas, blev det et kedeligt vejr med småregn. Men det passedes egentligt fint for vi var alligevel ikke særlig godt gående. Så storbyen må vente et par dage
Vi har stadig ømme ben. Vejret er dejligt og vi nyder bare at sidde og nyde udsigten. Der er masser af aktivitet både ved og i vandet. Folk, som slikker sol eller bader. Optimistjoller. Vandscotere. Speedbåde. Kanoer. Turistbåde. Jo, der er rigeligt at følge med i. 
Jeg har i dag været i vores egen pool for at blive kølet ned. Lækkert.