Der er gang i orkestergraven

og Ole suger stadig indtryk til sig

Målet Operahuset er nået

Min app for sundhed viser, at jeg indtil nu for idag har gået 12,64 km. Ole føler sig slidt optil knæerne

Oprindelig skulle forestillingen "Svanesøen" opføres på Det Kgl. Teater, men bliv så flyttet til Operahuset. Stor skuffelse, Ole havde glæder sig så meget til at se det gamle teater

Hovedet fyldt med indtryk

Statens Museum For Kunst ligger flot badet i sol. 

Ole har plaseret sig og betragter de store malerier

Moses ved det Røde Hav

Godt træt i benene. Det er blevet koldt. Vi må finde et sted, hvor vi kan få en kop kaffe at varme os på.

Frokost på italiensk

Aldrig før har jeg fået så LÆKKER en pizza før. Jeg spiste op, og Ole var tilfreds med, at vi ramte noget, som ikke skulle bæres ud. (Ristorante Pompei, Kultorvet 14, København)

Næste stop er Statens museum for kunst

Kulturdag i København

Vi venter på toget. Ole suger indtryk til sig

Mandler og avokado

Mandlerne, som vi fik med hjem fra Sydspanien, var ikke lige til at knække.

Jeg tog en sten og en hammer. Mandlen var svær at styre. Jeg havde mine fingre kær.

Så tog jeg en gammel gryde, og vupti, så lå den uden at trille væk

Sådan, frisk mandel. Den var god.

Annie mente bestemt, at avokadoerne, vi havde plukket på vores tur, var alt for små og umodne.
Jeg tog alligevel en med til DK og gav den en chance.

Overraskelse... efter en uges tid var den moden og spiseklar.

Selvom den var lille, var smagen stor.

Annie fortalte mig, hvordan en avokadosten skal forspire.
Det skal prøves.

Fra syd til det kolde nord

Vi har taget afsked med Annie og Teddy i lufthavnen Malaga.

Er godt placeret i flyet og nu er vi på vej op i luften

Farvel og tak for en fin ferie

Set lidt fra oven - motorveje og grusveje

små 3 timer til Billund og kulden

Kørsel ad veje som den kinesiske mur

Annie  ville ikke med, hun havde været med på turen før.

Teddy lovede Annie at køre forsigtigt
Hun "tilbød" at blive hjemme og lave mad til os.

 Målet var en dyrepark højt oppe i bjergene. Bare 11 km smal vej op til Pena Escrita

 Turen gav mig stor mulighed for at fotografere

 Der er ikke mange dyr i parken. Økonomien er ikke til foder og pasning af de mange dyr.
Her er det brune ulve

og de hvide ulve

og hulepindsvin.

Vi så også andre dyr som bavianer, flodheste, kænguroer, strudse, sorte vildsvin, løver, tigre m.fl.. De gemte sig godt

Et større kig til "den kinesiske" mur

 Huset her har ingen have - kun balkon bagtil og foran.
Jeg får stadig sug i maven, når jeg ser på billedet.

 Mon der er nogen på den anden side af svinget?

 Her er da flot - mandeltræer og th. avokadobuske.

Teddy strakte sig og plukkede avokadoer til mig.

Spansk flora. Tænker på Kristine, som elsker farven gul

Solkysten i flot sol

Efter morgenmaden startede vores udflugt til ukendt mål. Annies søn Knud Erik kom og hentede os. Som vores egen turistguide viste han os den smukke kyststrækning ned mod Solkysten.

Vi holdt en pause i Benalmadena og fik set Sydspaniens "Venedig".

 

Da vi kørte gennem Torremolinos, kunne Esther mindes dengang hun og Kaj for mange år tilbage havde holdt ferie i byen.

 

Vi kørte også gennem Malaga på den nye motorvej, den gl. motorvejsstrækning og den rigtig gl. landevej som snoede sig i hårnålesving og selvfølgelig uden autoværn. Meget smukt område, men vores chauffør kendte også de flotteste steder at vise frem. 

 Bedre udsigt fås vist ikke. Her Cero Gordo

 Knud Erik, Esther og Teddy

Et vildt dyr står og venter på, at vi kører. Knud Erik fortæller, at dyrene søger hen til steder i klipperne, hvor vandet risler ned.

Esther får hjælp til at løse kryds og tværs af perserkillingen Fie. Hun er meget dygtig, klog og nysgerrig. Hun har udviklet sig med lynfart i de få dage, hun har boet hos Annie og Teddy.

Citrusfrugterne er derude

 Dagen startede med regn, men solen kom og afløste det triste.

Vi tog igen ud for at købe appelsiner. Nu, hvor det var weekend,
så måtte der da være gang i salgsboderne.

 Kørte forbi de flotteste citrontræer. De står faktisk også i mange private haver. Sted: Lencrin

 Det her er ikke prærien, nok mere appelsinplantager..

 Frodige og flotte omgivelser - appelsinplantagerne

 Esther foran salgsboden

 Jeg skulle fotograferes ved et appelsintræ.
Ville lige lege, at jeg var ved at plukke en appelsin.
Men uha-da. En vred mand dyttede fra en bil på vejen.
Mon ikke det var ejeren, som ikke ville finde sig i, at jeg tog hans frugt.

 Drypstenshuler. Det var ikke muligt at holde stille med bilen, da der var tæt trafik. Var lidt heldig at fange et billede af hulerne ved den gamle landevej til Granada. Og den frodige vegetation, som nød godt af det rislende vand.

 Gode klatrevægge. Kunne dog ikke spotte aktivitet i bjergene.

 Med livet som indsats. Stedet, hvor man mindes, La Caleta 

 Det har blæst voldsomt natten igennem. Stensætninger på stranden i Alumecar er skredet sammen og bølgerne er væltet ind på vejene, hvor bilerne kørte gennem mudderet.

 Blæsten har stadig ikke til sinde at slippe taget og skyerne ser stadig tunge ud.

Vi tager tilbage til lejligheden, som ligger godt i læ.

Solen har fundet et hul i skyen - det skal nydes 

På terrassen hos vores værter var der godt med læ. Dejligt at mærke solen stikke og varme. Med lukkede øjne var det nemt at drømme om sommer i Danmark. 

Fie, Annie og Teddys killing. Den kom til dem for få dage siden. Omgivelserne skulle udforskes. Meget modig killing i en stor verden.

 Den have ville jeg gerne eje. Se gummitræet tv i billedet. Dejligt klima.

Det er kun regnvand fra oven, som er i poolen. Det har ikke regnet i lang tid
og nattens dråber var ikke nok til, at vi kunne tage en dukkert.

Aldrig har jeg smagt så lækre appelsiner.
En skam, at vi ikke har plads til at tage nogle med i bagagen, når vi skal hjem.