mandag den 19. oktober 2015

Rom for livsnydere

Dagen startede kl. 4,15. Quinto synes, at der var mærkeligt at skulle gå morgentur så tidligt. Med vi havde bestilt taxa til kl. 5,25 for at kunne nå toget kl 6,00 til Kastrup Lufthavn. Og det var slet ikke for tidligt, dejligt at have god tid til morgenkaffe og taxfree indkøb. 
Jeg var den heldige i tildeling af vinduespladser. Dog kom vi ret hurtigt op over skyerne, som dækkede for udsynet. Men heroppe skinnede solen, en forsmag på, hvad vi håber at føle den kommende uge.
Her mødte vi vores turfører Helge Kamp. (Vi er en lille flok på 38 livsnydere)
Udsigten fra vores hotelværelse på 4.sal. Synes måske, placeringen ville komme helt i top, hvis den lå til gaden. 
Ole kæmper lidt med at få wifi-forbindelsen igang. Det håber jeg på, så jeg kan sende indlæg til vores blog. 
Det bedste (håber jeg) er et sted at hvile ud, når vi kommer hjem fra vores 1. slentretur i Roms gader
Nogle af de arkæologiske udgravninger fra tiden med Cæsar. Nu tesiderer kun de vilde katte. Faktisk har kattenes værn et kontor, hvor der sikres kattenes velfærd. Men det er kun hér, ar vildkattene får lov til st færdes. Katte udenfor taler vi ikke om! De holdes nede ....
Vi er vel i Rom. Og kigger på forretninger. 
Der er et stort udbud. Også for geistlige kunder. 
Efter 1,5 times rur gennem den indre by (via det jødiske kvarter) var vi inde i en gotisk kirke (Dominikansk, vi må finde tilbage til den 'på egen hånd' en af de næste dage) Også Pantheon fik vi også set. Sidst sluttede vi med aftensmad hos Ristorante Alfredo alla Scorfa. Efter frokosten vandrede vi tilbage over Piazza Navona og Piazza Campo dei Fiori.
Nu er vi godt brugte og trænger til dyner. I morgen starter dagen med morgenmad på hotellet. Der er et langt program i morgen. Størst må være Peterskirken. 
 

lørdag den 26. september 2015

Tæt på

Hyrdehunden prøver at skræmme de rolige køer væk. 
- de gumler videre uden at tage sig af en gøende hund. Hvem er her mest henover sæsonen? Tror nok, at det er dem, der står på marken!
Den skønneste solsikkestaude, som Kristine forærede os sidste år, står nu og blomstrer helt fantastisk. 
Skøn årstid, når solen skinner fra en skyfri himmel. Læ på terrassen, hynde til lænestolen lige indenfor rækkevidde. Det er dejligt. 
Sommerblomsterne er skiftet ud med lyngplanter, som har overlevet i blomsterkasserne siden sidste sæson

søndag den 6. september 2015

Flot efterårsvejr, blæst 15 m/sek.

Vandet har farve som mudderbad. Gang i bølgerne, som står næsten op til diget. Det bliver ikke en tur langs med stranden idag. 
Quinto forstår ikke, hvorfor vi bare står stille og kigger ud over bugten.
Vi betragter en bådejer, som kæmper med at få styr på sin båden. Båden ligger under vand. Tæt på stranden, men ude i vandet, står en person, som nok er med i redningsaktionen af båden. Det ser godt nok håbløst ud!

lørdag den 22. august 2015

Så skal der ryddes op

Vi nyder at følge landmanden arbejde på marken. Det støver godt nok meget, men de knokler for at gøre klar til næste afgrøde
Halmballerne ligger som perler på snor. Vi gætter på, at der inden længe kommer nye maskiner, som skal køre ballerne væk.
Vi nyder stadig det gode sommervejr!

torsdag den 20. august 2015

Tid til høst

Landmændene har travlt. Lyden af mange maskiner kommer nærmere og støvskyer slører udsigten
Den første høstmaskine. Quinto har travlt. Det gir god motion
Lige bagefter følger en kæmpe høstmaskine, som samler halmen i smalle baner. Hunden har stadigvæk travlt. 
Han tjekker også, om der er kommet nogle hunde ind på Jørgen & Yvonnes grund!

onsdag den 5. august 2015

Turen går til Langeland

med farmor, Kristine. Hunden passer huset derhjemme!
 Langelandsfortet er dagens udflugtsmål
 Kristine fandt hurtigt ud af, hvordan sådan et værktøj skal styres
 her sammen med farmor
 Ole og Kristine bliver kloge på spionage i tiden med den kolde krig
Kristine fortæller begejstret om hendes kig ned i den sidste af bunkerne, som omhandlede kommunikation
Far og datter baner vejen gennem det smukke skovareal
 Vi fik set os omkring i ubåden - pladsen var meget trang
 Det er noget af et skrummel, sådan en ubåd
 Kristine følger sin far ned i krigsskibet
 .Ole kigger ned i MIG-23 MF-010 "FLOGGER B"
Uden mad og drikke... Der var lige et ledigt bord på Bagenkop Kros terrasse. Vi kan varmt anbefale stedets fiskespecialiteter - frisk fisk lige fra havnen. 
Næste stop på turen var ved Skovsgaard. Vi kom dog lige sent nok til at se nogen af aktivitetern. Så vi må komme igen en anden gang
Farmor og Kristine skulle dog lige prøve  lykken med at kysse frøen.
 og turen slutter med store isvafler, sponseret af farmor

tirsdag den 4. august 2015

Grumsesol

I østen stiger solen op. En enkel ko rejser sig op og er klar til en ny dag. Kl. er bare 5.09 og en noget tåget sol er på vej. 
Modsat vej ser jeg månen lyse på morgenhimlen. En kraftig vind står ind på terrassen. 
Inde i vores lille sommerhus ligger hunden og manden i dynerne og sover. 
Jeg hopper selv tilbage under dynen. 

mandag den 3. august 2015

August sommer og sol

Der har også været store og små børn på stranden i dag ...
Quinto kan snuse rester, hvor der har været nogen, som tidligere har nydt det gode strandvejr
Marken, hvor køerne har fået deres helt egen sø at vælte sig i. Fuglene svæver hen over vandspejlet
Køerne har slet ikke tid til at nyde det røde kunstværk midt på marken. Det er vel også bare en indhegning til høballer
Smuk himmel på denne mandag aften

fredag den 31. juli 2015

Status på den sidste dag i juli

Vi håber stadig på, at det sommerlige vejr har tid tilovers til os i DK. 
Fugleflokke så store samles over markerne. Mon fuglene overvejer at flygte fra vores noget kølige vejr - eller mon de bare finder føde i samlet flok? 
Rønnebærtræet, som står på grunden ved sommerhuset, har vi besluttet os for at beskære. Det ser nemlig meget sølle ud og har endnu ikke udviklet sig siden vi plantede det i 2007. Toppen er næsten gået ud, og det er den del, vi vil klippe af. 
Her i formiddags landede den fineste lille fugl og underholdt os med fuglesang så smuk. 
Skal vi satse på, at tårnirisken ikke vælger en af de andre træer i området i stedet for vores barberede rønnebærtræ?
Morgenerne har været kolde i denne uge. Hunden regner ikke med at skulle ud af dynerne, når det er så kedeligt udenfor. 
Siden vi skal rede senge hver dag af pladshensyn, så måtte han stå op. 
Vi har tænkt os at køre en tur til
Stavrehoved, her kan få en rask tur med den lange snor. Da vi var fremme ved skoven, opdagede vi, at det ville være svært at trænge igennem brombærkrat og andet tæt vildnis. Der var også en meget stejl sti ned til vandet, som Ole mente var for svær at klare for mine dårlige ømme fødder. Quinto fattede ikke, hvorfor vi ikke skulle ned til vandet, så vi havde en skuffet hund. Tror, at han kunne lugte havvandet! 
Han blev ikke snydt for en rask tur, og han var da også meget optaget af markerne. 
En meget træt hund har indtaget sofaen, mens vi andre nød et øjeblik med fuld sol på terrassen. 
Han er igen klar med energi i hele kroppen. Løbeture rundt om sommerhuset plejer at hjælpe på banditten, men nej! Ikke i dag. Jeg finder hundesnoren frem, så Ole kan få fred til at save genbrugsbrædder til. 
Nu sidder vi og venter på at fodboldkampen FCM-OB starter på tv'et 

søndag den 26. juli 2015

Kristines kolonihave

Det  er noget af en sommerfuglebusk, der står lige indenfor i Kristines have.
Sådan en vil jeg gerne have på grunden i Dalby.
Det skulle ikke være så svært at lave en stikling, og med lidt held....
Busken, som bare vil det hele - højde og farve. Og en flot himmel. Jeg kan kun være glad.
Jeg må hellere opfylde mine løfter, som jeg gav Kristine, inden hun tog sydpå til Kreta.
Høste agurker, tjekke tomaterne for sideskud og se efter kapilærkasserne for vand
Flotte agurker, som gerne vil med mig hjem. Der er også et par stykker til farmor.
Jeg gik rundt og nød den fine have. Spottede modne boysenbær. De skulle da bruges til noget.
Fik lyst til at tage hjem og lave en gang marmelade. I fryseren har jeg frosne rabarber, som sammen med jordbær kan blive til den lækreste marmelade. Så et smut i supermarkedet efter jordbær.
Her er resultatet - 3 glas jordbær/rabarbermarmelade og et enkelt glas boysenbærmarmelade. 
Glæder mig til at smage på sommerens bær