Pienza og vingårdsbesøg

Dagens udflugt gik til renæssancebyen Pienza, kendt for sin Pecorino-ost. Byen er placeret på listen over verdensnaturarvslisten. Det er også byen, hvor pave Pio II kommer fra. 

Pladsen Pio Ii foran domkirken. 

Udsigt fra byen Pienza

Dette er også et smukt syn

Det er ikke det bedste vejr, men vi nyder stadig et nyt udsigtspunkt

Gammel hoveddør, med noget simpelt låsesystem. 

Hortensier og vinranker

De forstår at arrangere blomster ved husmurene 

Smøgen, hvor det er umuligt at vælte i en brandert iflg. guiden. Giver ham ret, selv i ædru tilstand :-)

Danske Janne fortæller ivrigt om arbejdet på en vingård. Regnen kunne kun gøre hende glad. Hun fortalte, at det ikke havde regnet i 2 måneder. Allerede efter nattens regn, havde vinrankerne fået deres saftige grønne farve tilbage. 

Vinfade i 8 m dyb kælder. Her hørte vi om gåde og dårlige årgange. 

Rå jordvæg gravet ud til den 8 m dybe kælder. Utroligt, hvad vinplanter kan nøjes med af jord at vokse i. De rå vægge er også med at at holde fugtigheden i orden. 

Det var skønne dråber, vi fik smagsprøver på sammen med brød, ost og skinke. 

Kig ud over en af vingården Fornatcinas marker. 

Ved siden af vinproduktionen dyrkes også oliven til olivenolie. 

Den evige stad Rom

Vi stod meget tidligt op for at køre til Rom. Det var dagen (navnedag) for Peter og Poul, og lokal fridag. Derfor næsten ingen trafik og god plads til os turister. Da vi kom frem til Rom, kunne vi se, at rigtig mange brugte fridagen til også at tage til deres evige stad. 

Paven holdt messe i anledning af apostlen Peter og Poul. Derfor var der ingen adgang og kørsel til Peters Pladsen. 

Colosseum set udefra. Hundredevis af turister i kø,  i havde ikke tiden til et besøg denne gang. 

Tydeligt reparationsarbejde af det gamle bygningsværk 

Et kig gennem Colosseum 

Forum Romanum, også her masser af turister

Triumfbuen. 29 gr varme ovenfra

Et lille hvil, mens vi venter på vores bus, som skal køre os til næste stop

Se lige på tagetagen på den gule bygning. Et grønt paradis af en have. Den slags ses på mange af de gamle bygninger

Obelisk med jomfru Maria i toppen

Den spanske trappe

Følg bare guiden med det røde flag

Trevifontænen, hvor vi alle vil have et billede. Svært med menneskemængden

Endnu en obelisk fragtet fra Ægypten

En mere med støtte af en elefant

Fra denne kirke deles mad ud om middagen til de fattige og hjemløse. Mad, som er tilberedt af præsten og frivillige. Om aftenen er der dyr betalende servering og afholdelse af klassiske koncerter. 

Piazza Nouvona. Fontæne med kirken t.v. Kirkerne i Rom var lukkede på denne lokale helligdag. Tid og ro til messe

Det viste sig, at der var åbnet op til kirken igen. Jeg skulle lige indenfor en lille stund   Denne gang vovede jeg at tage et par billeder. 

Tur til Orvieto

Vi har været på en bustur til regionen Umbrien for at opleve middelalderbyen Orvieto. For at komme helt op til byen fra busholdepladsen skulle vi først ad rulletrapper, med trukket togvogn og til sidst en bybus. På egen hånd kunne vi gå rund og se de gamle huse, udstillinger og.masser af butikker med vin, tasker og keramik. Og restauranter og isbarer. 

Størst indtryk gjorde Ovietos domkirke

Imponerende bygningsværk fra sidst 1300-tallet 

Byens indbyggertal er omkring 21.000 og iflg guiden kan domkirken rumme 20.000. Vi tvivler godt nok, men indrømmet, kirken er kæmpestor. 

Jeg løste billet og fik set hele herligheden indefra. Udsmykningen kan ikke beskrives, den skal opleves. Jeg turde ikke fotografere, forbudtskilte overalt. Hvad jeg ikke forstod på skiltene, var at man ikke måtte bruge blitz! Så altså ingen foto herfra

Smalle gader. Sikker parkering - sidespejl ind!

Sød lille smutvej, tænker jeg, hvis naboen vil på besøg? Nej, siger Ole, der er kun tagsten og man kan ikke gå deroppe. Mon det er støttevæg mellem husene?

Her er da mere luft og plads

Hyggeligt spisested, hvor vi lige nåede at få en let frokost inden siesta lukketid. 

En af de mange keramikbutikker i byen

Byrundtur - tid på egen hånd

Vi stod op til en ny dag. Smuk udsigt fra vores hotelværelse 

Byen er bygget omkring de termiske bade og selvfølgelig den smukke natur. 

Turisterne har svigtet de seneste år. Det mærkes, byen ligger noget stille hen, også en del tomme butikker ligesom hjemme i DK. Så der er god plads til os i gaderne. 

Vi skal idag på egen hånd til den gamle bydel. Vi har valgt at gå turen ca 7 km

Promenade op til byens tårn. 

Torv med fontæne og drikkepost. Vandet er så rent her, at vi roligt kan fylde vores vandflasker. Har læst, det er forbudt at lade sig dyppe og køle ned i varmen, kæmpe bøder! Jeg har spottet flere duer, som ikke holder sig til reglerne. De bader sig i toppen af vandkunsten. 

 Dejligt at tage et hvil i skyggen

Vinmarker, oliventræer, cypresser og pinjetræer. Alt ser frodigt ud. Og smukke huse ligger spredt over det hele

Charmerende udkigspost

Gaderne er ekstremt smalle. Porten her er afstivet i tilfælde af påkørsel? Der var også sat kraftige gummiringe til beskyttelse i siderne, hvis bilerne kom for tæt på. Ole giver plads til en bil, som blev nødt til at vende kørselsretning for at kunne benytte porten. Konen stod ud af bilen, lukkede måske øjnene mens retningen blev korrigeret. 

Vores fødder var ved at blive trætte, så vi begyndte nedstigningen og hjem til hotellet. 

Aftenen byder på toscansk aften. Det glæder vi os til

Italiens grønne hjerte

Vores ferie startede i går mandag, hvor vi skulle flyve fra HCA AirPort i Beldringe til Pisa, Italien. Flyveturen tog kun 2 timer. Fra Pisa skulle vi køre med bus til Chianciano Terme, 211 km i en lille bus, som var både vuggende og livlig. 3 timers kørsel gennem smuk toscansk landskab. 

Her er udsigten fra vores hotelværelse. 

Temperaturen hernede er omkring 33 gr. 

Jeg er meget spændt på, hvad hotellets restaurant kan byde på, sulten har for længst meldt sig. 

Følelse af vinter

Mandag formiddag. Det er ren luksus selv at kunne bestemme over tiden. Vejret er det fineste klare vintervejr. 

Turen med vovsen idag bør gå gennem skoven ved Stavis Ådal. Jeg er lidt nysgerrig efter at se, hvordan det ser ud med renoveringen af Rismarksbroen. 

Der er stor aktivitet på broen, så det kan ikke andet end gå fremad. 

Fodgængere og cyklister kan ikke benytte broen. Derfor er der anlagt den fineste asfalterede sti til Næsby. Der er endda lavet en bro over åen på 'vores' side.

Vejen følger broen men i plan med vores skov. 

Det har været en kæmpe oplevelse for hunden at gå tur i dag. Alle gode dufte er forstærket af kolde temperaturer. 

Hjemme igen har jeg sørget for foder til de små fugle. Nyder at mærke solen, som luner dejligt her på terrassen. 

Quinto ved ikke rigtigt, hvad han skal mene. Mon han er træt?

Hvis jeg ikke åbner døren for ham, så kan han sagtens selv. Han hopper op og trykker håndtaget ned. Dygtig hund eller hvad?