Hund føres i snor

I går lærte Quinto at gå i snor. Det gik egentlig nemt nok. For hvis han ville i forhaven, så skulle det være med snor på. Og forhaven var tilstrækkelig spændende at han helt glemte den nye følelse i halsbåndet. Og frygtløs og modig som han er, så vil han gerne ud og opleve nyt i livet. Den første tur i snor gik kun ned ad vores lukkede vej.
På halvvejen tilbage lagde han sig ned og ville ikke længere. Så blev han båret hjem.
Da vi kom tilbage til den vante havegang, så var energien tilbage i den lille fyr.

Vi havde flot vejr med høj sol og dejlig temperatur. Jeg tog en havestol frem og slikkede sol, mens den lille fyr legede med sig selv og indimellem lyttede til, hvad der foregik omkring ham - inde ved naboen, bilerne på den store vej, de mange fuglelyde og trafikken på stien (cykler, hundeluftere, en flok børnehavebørn m.fl.).

Da energien slap op var det rart at kunne lægge sig i græsset og samle kræfter. Dejligt at
ligge i det fri og sove. Både for ham og for mig, som ikke er vandt til at blive vækket kl. 5
om morgenen. Det er vel OK når han bare lige skal ud at tisse og besørge. Men så skal der
leges lidt, og når han bliver for vildt, så får han noget legetøj at tygge på ...