Hvad finder en hvalp på - 2 mdr. gammel? I huset har vi reduceret antallet af kabler,
strømforsyninger og ledninger, for de er spændende at bide i.
Han kan lide blomsterhoveder og blade (Gad vide om det er specielt for Groenendael, for Belgarath elskede pæne planter). Måske kan Quinto huske duften af Stedmoderblomster
hos opdrætteren Team-Ami? De nøgne Hortensia-grene er da også lækre at bide over.
Og grave huller kan han... Første dag troede jeg, at han ville flygte og smutte ud under træhegnet. Men nu tror jeg bare, at han synes det er sjovt at grave. Også i græsplænen.
Var det mon en forkert beslutning, da vi købte en plænelufter? Quinto kan gøre det ligeså
godt! Det skal dog siges, at han er god til at stoppe, når jeg sætter ham i rette med unoderne.
Jo, det er sjovt med nye udfordringer. Så skidt med at hunden gerne vil lave om på vores
"store" have.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar