Alene hjemme?

Hvad mon han har fået kig på? Såmænd en okse-rørknogle i skålen ved siden af avisen. Knoglen skal serveres for den stakkels hund, som bliver ladt alene sammen med Ole en hel weekend.
Bente spørger: mon de kan undvære mig eller vil de juble? Hun er nemlig blevet inviteret på en lille ferie i Skjern - hos lillesøster og svoger.

Vesterhavet er godt. Vinden har lagt sig efter stormen, og solen skinner herligt. Godt klædt på og mod på en travetur. (Hov Jens: Hvor er Tildes hale?)
Hvad mon værterne har planlagt for dagen? Det viste sig, at vi skulle på restaurant til frokost - en dejlig overraskelse.
Tilde, den søde hund, fik lov at hvile ud i sit transportbur imens. Meget dygtig og nem hund.

Søndag morgen fik jeg æren af at give Tilde en tur i mosen. Rimfrosten havde lagt sig smukt overalt.

Tilde plejer at holde halen lige i vejret, helt som en beagle skal (iflg. Jens). Mon halen er sænket, fordi hun er spændt på, om vi skal forcere "vildtristen" eller tage smutvejen udenom rillerne?
- Vi tog den sikre vej undenom. Jeg lagde ikke mærke til, om halen blev rejst bagefter.

Blik ud over landskabet ved Skjern Å. Ganske flot syn. Hvad vi ikke kan se, er kæmpe flokke af svaner. Svaner, der om natten underholder med deres lyde, mens der holdes vagt. En kocert, som kan holde en vågen. Interessant som naturen passer på!