Træt - træt - træt

I går havde vi inviteret til påskefrokost. Og DET er hårdt for en stakkels hund.
Først forberelserne med at møblere om og med at lave en masse til frokosten.
Dernæst at skulle hilse på gæsterne og ellers at opføre sig pænt, selvom de 2 børn frister med hujen og jagen.

Endelig blev det tid til børnene og hunden. Kristine tog hundesnoren frem - men hvor belv hunden af? Jo, den havde Lasse taget med udenfor. Lasse tænkte ikke over, at vores forhave ikke var hegnet ind. Quinto havde opdaget vovser udenfor på stien og juhuu afsted gik det. Heldigvis gik det godt, for der var unge hundejere og deres 2 hunde, som tog pænt imod Quinto. Det blev til fri leg og en god hundensnak. Efter legen var Quinto blevet træt og rolig. Så nu fik Lasse lov til at føre Quinto i snor på resten af turen.

Hjemme i haven gav ikke roen til hunden! Ny leg med Lasse og grene. Man kan godt tænke, hvem der først giver efter for træthed - Lasse eller Quinto? 

Indenfor sidder Lea og tegner, snakker om Rødhætte og Snehvide. Men hun nøjes ikke med at sidde stille. Hun kan nemlig danse. Kristine giver hende tip til et par ballettrin. Lea er lærenem og skal selvfølgelig vise sine nye trin frem for selskabet.

Dagen derpå. Hunden lå og flød til op ad formiddagen.
Han var lige et kort smut ude i haven, men sengen fristede for meget.

Han ligner mest af alt en med "tømmermænd".
Spændende at følge, hvornår hans sult vender tilbage....

Påskelam til tiden

Jernalderlandsbyen lægger for tiden mark til mange nye lam. Det er ikke mange dage siden, jeg bemærkede nr. 2 af de første påskelam. Lammet kunne ikke være mange timer gammelt. Det havde svært ved at stå på sine tynde ben. Quinto var sød at stå stille, mens jeg nød stemningen.
Et par dage senere tog vi sammen med Ole turen tilbage til landsbyen for at se, om der var kommet flere lam til. Ganske rigtigt - nu talte flokken hele 8 lam

Quinto viste stor interesse for flokken. De voksne får var mægtig nysgerrige og kom hen til os i fulde fart.

 Tydeligt at mærke, at de var vant til trafikken af hundeluftere og andre godtfolk. Fåret her og Quinto hilste på hinanden ved at stikke snuderne samme.

Jeg er ofte træt af min hund, som gerne vil dominere andre hunde. Men prøv lige at lægge mærke til de to af lammene på billedet. De er altså ikke mange dage gamle. De prøver allerede kræfter af!

Der var engang, at aberne begyndte af gå på 2 ben.... Er det hundens tur til at prøve kunsten efter.
Måske er han bare nysgerrig og overvejer, hvordan han kan komme over hegnet for at hyrde fårene.

Vi har jo hund!

 Årstiden er helt i hundens tegn. Vi har netop været på vores morgentur. Quinto ved godt, hvor han har sit hjem... Det er "hans" hæk ved det grå rækkehus til højre!

 Quinto lever det meste af sit liv i haven. Han er godt træt efter gåturen og ligger helt flad og får sig et hvil. Kommer der en lyd udenfor hækken, så er han frisk og klar.  

Hvad mon han siger til at hækken inden længe får blade på og han så mister det gode udsyn til stien?

 Kommer der nogen udenfor på stien? Der er mange hundeejere, som slipper deres hunde løs på den anden side af hækken. Så går den vilde jagt frem og tilbage langs hækken. Og hundene bjæffer helt vildt. Det er ikke altid, at vi synes om legen. Mon naboerne gør?
Det tomme bed har tidligere været plantet til med Hortensiaer. De blev skiftet ud med Lavendler, da jeg forestillede mig den herlig duft, når Quinto strøg forbi planterne. Der er bare lige det, at Lavendlerne ikke kunne klare at blive trådt på. Nu kan jeg kun drømme om, hvor flot det kunne se ud med en Lavendelhæk.... Ukrudtet har også givet op..

 Jeg har aldrig kunnet forstå, hvad der var så interessant for Quinto ved terrassens blomsterbed. Han har flere gange nippet de 2 Clematisser ned. Mon de smager godt - bare de ikke er giftige. Nå, men en dag stod han og skubbede visne blade sammen til et bjerg. Underligt. Lige til jeg opdagede perlehyacinter, der var spiret under det visne løv. Se det havde hunden da lugtet og forårsblomsterne skulle slippes løs. Dygtig hund.

 

 Det her er ikke OK. Det er ikke havearbejde for en hund.... Jeg kan fortælle, at det er underskålene, Quinto har været ude efter. For at få fat på dem, så må potterne væltes. Bare han snart lærer, hvad der er hans og hvad der er vores!! Gerne inden potterne skal plantes til igen.

 Quinto ligger foran rosenbedet. Bedet, som er hegnet ind. Hvorfor dog det? Jo, det er bedet, hvor han kan stampe mudder, hvis han keder sig.
Nu er det tid at rive de gamle blade sammen og jeg har gjort klar til arbejdet. Men nu ligger der en hund i vejen. Han må kunne lide stedet. 

Jeg har været spændt på, hvad der var at finde under bladene. Tit har Quinto stået og vist stor interesse for, hvad der var bag hegnet. Jeg har tænkt, at der var katte eller måske pindsvin.
- Jeg fandt en STOR tudse, der lå ligeså stille. Hvad mon der ville ske, hvis jeg kyssede den? Jeg må lade eventyret ligge og gå tilbage til havearbejdet.

Stemningsbilleder fra Kerteminde Landevej

 Kalenderen siger 6. marts. Humøret er højt og vi er på vej til Dalby Bugt.
Hunden stepper på bagsædet. Han fornemmer, at vi er på vej til sommerhuset.
Ren nydelse....

Smukt landskab - Flotte farver - Postkort fra Fyn

Stadigvæk på landevejen med udsigt til Kertinge Nor

Fornemmelse for forår?

Sidste søndag i februar var helt fantastisk. Forårsstemningen var helt i top.
Vores sorte sommerhus duftede af varm tjære og solen skinnede fra en skyfri himmel.

Kristine kiggede forbi. Hun foreslog en gåtur til stranden.
Det viste sig, at vi havde hele diget for os selv.
Quinto blev sluppet fri, og det var dejligt at se, hvordan han nød selv at kunne bestemme fart og retning.Selvfølgelig skulle han en tur i vandet. 

Kristine har et superpift og Quinto kom flyvende  tilbage - havde kun blik for os.

 Jeg var egentlig spændt på, hvor lang tid der ville gå, inden han opdagede mågerne, og hvornår jagten så ville gå ind

Efter en vild vandgang er det altid dejligt med en omgang med håndklædet.
Quinto ved ikke noget bedre end at blive tørret - han ELSKER det simpelthen.

Midskov ved vintertide

Mens vi venter på forårets komme, kan vi da godt nyde det gode vejr. Som her ved Midskov, hvor der fra vejen er udsigt til en dybfrossen bugt. Længere ude er der åbent hav uden is.

Smukt vintervejr

Efter 2 dage med frost fik jeg lyst til en god lang travetur med hunden. (Årstiden er normalt meget mudret og smattet i området.)
For at komme hertil har vi gået gennem skov, over marker og stier. Bag mig ligger bondens mark. Utrolig smukt, solen er snart helt oppe og måske klar til at byde på lidt varme.

 

Er det ondt at tøjre vildyret til et træ? Læg lige mærke til den snoede stejle sti bag Quinto. Ikke nemt for mig at holde balancen på vejen ned med en hund, som vil frem i verden. En pause vil gøre godt.

Jeg har fornemmet Quintos interesse for, hvad der skete på den anden side af åen. Der gik en hundeejer med sin hund. Min vurdering var, at det ikke skulle være NU at give min hund lov til leg...

Mens jeg holdt pause og Quinto tøjret, fik jeg lejlighed til i ro og mag at nyde stemningen ved åen.

Stille, koldt og klart vejr, som skal nydes, mens tid er. Vejrudsigten siger, at der er skyer med sne og slud på vej.

Skal - skal ikke? Vi har ikke langt hjem, men det kræver, at vi forcerer den oversvømmede sti. Hvorfor tog jeg ikke den "omvendte" rute fra starten?
Hvis jeg vidste, at stien var oversvømmet, så havde jeg valgt den sædvanlige luftetur. 
Nu skal vi enten hele vejen tilbage eller satse på, at støvleskafterne er lange nok til at holde mine fødder tørre. Quinto stepper og ved ikke, om han tør satse isen (Bambi på glatis).
Sjovt - på den anden side af oversvømmelsen står der en meget modig lille dreng, som gerne vil igennem og ned til broen nedenfor. Han følges med andre børn og sammen med deres dagpelejemødre. Planen var, at der skulle fodres ænder. Den plan er nu "lagt på is".

 

Jeg besluttede mig at prøve om isen kunne bære. Svar: Det kunne den ikke. Jeg kom tørskoet igennem. Quinto sneg sig langs med krattet, men han slap alligevel ikke for at blive våd! 

Som de kan lege....

Den travle datter kiggede lige forbi. Hun havde været på shoppingtur og glædede sig til at vise os hendes scop. For at der også skulle være noget for hunden, der elsker at pakke gaver op, havde hun fået sine indkøb pakket ind, som var det til gaver. Jeg har lovet ikke at fortælle forretningerne om joken. ALT for Quinto.....

Far og datter fornøjer sig med om kap at hente musik fra samme program og fra hver deres smart phone. Jeg føler mig helt udenfor :-(  Jeg har ingen smart phone. Men jeg klarer mig fint uden.

Alene hjemme?

Hvad mon han har fået kig på? Såmænd en okse-rørknogle i skålen ved siden af avisen. Knoglen skal serveres for den stakkels hund, som bliver ladt alene sammen med Ole en hel weekend.
Bente spørger: mon de kan undvære mig eller vil de juble? Hun er nemlig blevet inviteret på en lille ferie i Skjern - hos lillesøster og svoger.

Vesterhavet er godt. Vinden har lagt sig efter stormen, og solen skinner herligt. Godt klædt på og mod på en travetur. (Hov Jens: Hvor er Tildes hale?)
Hvad mon værterne har planlagt for dagen? Det viste sig, at vi skulle på restaurant til frokost - en dejlig overraskelse.
Tilde, den søde hund, fik lov at hvile ud i sit transportbur imens. Meget dygtig og nem hund.

Søndag morgen fik jeg æren af at give Tilde en tur i mosen. Rimfrosten havde lagt sig smukt overalt.

Tilde plejer at holde halen lige i vejret, helt som en beagle skal (iflg. Jens). Mon halen er sænket, fordi hun er spændt på, om vi skal forcere "vildtristen" eller tage smutvejen udenom rillerne?
- Vi tog den sikre vej undenom. Jeg lagde ikke mærke til, om halen blev rejst bagefter.

Blik ud over landskabet ved Skjern Å. Ganske flot syn. Hvad vi ikke kan se, er kæmpe flokke af svaner. Svaner, der om natten underholder med deres lyde, mens der holdes vagt. En kocert, som kan holde en vågen. Interessant som naturen passer på!

På tur i vores skov

Jeg har fået lov til at komme med på Oles og Quintos tur i skoven. Lejligheden benytter jeg til en lille fotosession.
Stendiget her er nok et levn fra gamle dage - jeg synes det er stemningsfuldt. Forestiller mig de gamle gårde, gamle køretøjer osv..
Nu må jeg hellere stoppe med "falden i staver" inden Ole og hunden mister tålmodigheden med mig!

Nu er vi kommet ud af skoven og ned på den nye anlagte sti ud mod Stavis Å. Åen, som snart er blevet til en langesø. Mon træerne kan holde til fugten i det lange løb?

Quinto har altid meget travlt på dette stykke - der lugter herligt af rådyr og andre hunde. Masser af træer og tuer, som skal passes med små strint. Han er vel hanhund.

Vi kan falde i staver på denne strækning. Forestiller os både vinterfrost og sommer/sol.
Ænderne underholder med flerstemmig rap  (ikke musik). I området hersker også en fiskehejre.
En lokalkendt har fortalt mig, at fiskehejren har hersket i Stavis A/Ryds Å området i rigtig mange år.
Flot ser det ud, når hejren kommer flyvende og sætter sig på jordvoldene, som en dag bliver planeret ud.

Quinto gør ind imellem holdt. Han har nok hørt noget på den anden side af dalen. Får han lov, kan han stå længe og holde udkig.