Nu ligner han det, han er

Vandhunden Quinto. Den lille bandit har fået udskiftet sin nye vandskål
med en tung lerskål. Han kunne ikke holde sig i ro, skubbede og pjaskede,
så det sejlede i køkkenet. Så nu er skålen kommet udenfor!

Se her, hvor han er vild og vil lege med skålen. Da Ole kom hjem fra arbejde,
kunne han med det samme se, at Quinto spejlede sig i det blanke plastik.
Så det var spejlbilledet, som Quinto sloges med. Nu forstod jeg bedre hans vilde leg!

Quinto gider ikke al den larm, jeg kan præstere, når jeg går igang i køkkenet.
Han er en kvik hund, som finder en passende plads at hvile ud på - samtidigt
med at kunne holde vagt ved min trøje.

Han kan godt lide vores lufteture rundt om i kvarteret. Vi har mødt hundevenner
og det er gået rigtig godt. En ca. 1 år gl. Schnauzer ville gerne lege, men Quinto
blev hurtig for voldsom og vi måtte stoppe legen nu, mens legen var god.
I morges mødte vi en Irsk Setter, som bare høfligt hilste på. Og i eftermiddag
blev en ældre Labrador udfordret til leg, hvilket ikke lykkedes. Men den gamle var godmodigheden selv, som bar over med det lille utidige væsen.

Mennesker er utrolig spændende for ham. Lyden af biler sætter tanker i gang hos ham.
En barnevogn forskrækkede ham i kort øje blik - mærkelig tingest. Den halvstore baby
i vognen syntes det var sjovt at se Quinto. Så der var underholdning til dem begge.

I dag skete det. Begge ører står lige i vejret på Quinto.
Så nu ligner han det han er: En rigtig belgier.

Det var også dagen, hvor han skulle til tjek og vaccine hos dyrlægen. Alt var perfekt,
han kunne ikke andet end godkendes. Vægten er kommet op på 6,9 kg.
Han var utrolig interesseret i det hele og ville da gerne blive lidt længere hos det søde
dyrlægepar. Men det må vente til næste vaccine om 1 mdr..

Og så er vi blevet inviteret til at deltage i en ca. 5 km "Gåtur i det grønne" d. 20. juni
for hunde og deres ejere i det naturskønne område ved Hunderupskoven.
Nu må vi så lige se, hvor lang en gåtur, Quinto kan klare på det tidspunkt.

Turen går til Dalby

Quinto har nu også oplevet vores sommerhus i Dalby. Turen i bil fra Odense tog
godt nok hårdt på ham. Naboen Hanne syntes vældig godt om den lille fyr og ville
også indrømme, at det var fristende med sådan en vovse. Hun husker selv sin
schæfertæve Bella, som ikke er mere.
Quinto fik også charmeret sig ind hos en dame, som var ude at gå en tur.

Lidt senere kom Jørgen og Yvonne, som var ude at lufte deres to Rottweilere
(Cosmo og Rossi) og deres mini-gravhund Luffe. Luffe fik lov til at hilse på Quinto.
Selvfølgelig blev de to store vovser misundelige - de ville også gerne den lille hvalp.
Vi blev enige om, at det måtte vente til en anden gang og helst én ad gangen

Dyb søvn i 2½ time før Quinto igen kunne klare at være hund!
Han er godt nok nem at få til at acceptere nye omgivelser. Dejligt!
Ole synes, at Quinto skulle have et midlertidigt hundehus og fandt
en papkasse i skuret. Et håndklæde som bund og hunden var glad.
Legetøjet blev bragt i "hus" - selv Kristines gamle læderbold synes
at skulle med indenfor…..

Græsset skulle slås. Quinto synes ikke skræmt over motorstøjen
fra plæneklipperen. Vi turde ikke andet end at tøjre ham til en line
- for ALT skal da undersøges!

En glad Ole og hans køretøjer....

Farfar og farmor på besøg

Jo, de "gamle" ville også gerne møde det nye medlem i familien. Hvad Quinto synes om gæsterne, ved jeg ikke rigtigt. Da vi satte os ned og nød en kop kaffe satte han sig også ved bordet og stak snuden i sky med lille mund og gav sig til at hyle som en lille ulv.
Da vi grinte af ham, stoppede han. Han var ikke slået ud!
En tur i haven var også en succes. Det lod til at Quinto kunne lide farfars stok - også den var
god at bide i…..

Far kommer hjem

Quinto springer ikke ligefrem hen til ham. Det er klart, at når det er mig, som går
hjemme hos ham. Ole er ikke til at slå ud. Der skal dog ikke meget til at ændre på det.
Jeg skal bare nyde det, indtil Ole i weekenden udfordrer med "Ole-lege".

Nye tider

Hvad finder en hvalp på - 2 mdr. gammel? I huset har vi reduceret antallet af kabler,
strømforsyninger og ledninger, for de er spændende at bide i.
Han kan lide blomsterhoveder og blade (Gad vide om det er specielt for Groenendael, for Belgarath elskede pæne planter). Måske kan Quinto huske duften af Stedmoderblomster
hos opdrætteren Team-Ami? De nøgne Hortensia-grene er da også lækre at bide over.
Og grave huller kan han... Første dag troede jeg, at han ville flygte og smutte ud under træhegnet. Men nu tror jeg bare, at han synes det er sjovt at grave. Også i græsplænen.
Var det mon en forkert beslutning, da vi købte en plænelufter? Quinto kan gøre det ligeså
godt! Det skal dog siges, at han er god til at stoppe, når jeg sætter ham i rette med unoderne.

Jo, det er sjovt med nye udfordringer. Så skidt med at hunden gerne vil lave om på vores
"store" have.

Hvor er de henne? Vennerne

Hvor er min kammerat henne?

Quinto spejler sig i det sorte glas på vores tv-møbel. Og sørme om der ikke er en "legekammerat" i glasset. Hvad han ikke foretager sig for at lokke vennen frem,
prøver også at gø. Der kommer ikke nogen frem, så går han rundt om møblet for
at finde vennen. Men ak nej, ingen som vil lege!

Det er vist på tide at finde nogle rigtige venner til ham. Men vores dyrlæge opfordrer
os til først at høre hundeejerne, om deres hunde er vaccinerede. Hvis ikke, så ingen
leg før vaccinen er givet. Der er bestilt tid, men først efter 8 dage hos os.

Hund føres i snor

I går lærte Quinto at gå i snor. Det gik egentlig nemt nok. For hvis han ville i forhaven, så skulle det være med snor på. Og forhaven var tilstrækkelig spændende at han helt glemte den nye følelse i halsbåndet. Og frygtløs og modig som han er, så vil han gerne ud og opleve nyt i livet. Den første tur i snor gik kun ned ad vores lukkede vej.
På halvvejen tilbage lagde han sig ned og ville ikke længere. Så blev han båret hjem.
Da vi kom tilbage til den vante havegang, så var energien tilbage i den lille fyr.

Vi havde flot vejr med høj sol og dejlig temperatur. Jeg tog en havestol frem og slikkede sol, mens den lille fyr legede med sig selv og indimellem lyttede til, hvad der foregik omkring ham - inde ved naboen, bilerne på den store vej, de mange fuglelyde og trafikken på stien (cykler, hundeluftere, en flok børnehavebørn m.fl.).

Da energien slap op var det rart at kunne lægge sig i græsset og samle kræfter. Dejligt at
ligge i det fri og sove. Både for ham og for mig, som ikke er vandt til at blive vækket kl. 5
om morgenen. Det er vel OK når han bare lige skal ud at tisse og besørge. Men så skal der
leges lidt, og når han bliver for vildt, så får han noget legetøj at tygge på ...

Nye bedste ven

Kristine var meget spændt på at hilse på Quinto - hendes nye "bedste ven".
Derfor tog hun direkte fra arbejde ud til os for at tage imod os, når vi kom
hjem med vores hvalp. Og hun sørgede også for at have lidt mad klar til os.
Vi gav os god tid til at byde Quinto indenfor, så han kunne falde lidt til.
Men han havde slet ikke tid til den slags - nu skulle der leges!
Gode venner er de allerede de to…..

Nu er Quinto kommet hjem

Så kom dagen, hvor vi skulle hente vores nye ven. Han klarede turen flot,
kun en smule piveri i starten. Turen på de store veje og motorveje gav
ham en rolig køretur. Først da vi kom til Odense by, blev han godt nok
lidt urolig og synes at nu kunne det være nok. Det var dejligt at byde ham
indenfor og straks indtog han den plads, som vi have udset til ham.

Hurra hurra hurra

Kristine kan det med kager - uhm lækker lagkage med
hindbærfromage. Det er vist første gang i familiens
historie, at der blev "spist" op. Så må brunsvigeren
komme næste gang hun inviterer til fødselsdag....

Farmor havde sørget for, at der også var en gave fra
Quinto! Dækjern. Så nu kan du selv klare at lappe din
cykel, når den punkterer. Fin gave!