Store udfordringer

Quinto er blevet en stor dreng. 7 mdr. gammel. Mål medio august: Højde 55 cm, vægt 20 kg. Det går så stærkt med væksten, at Quinto har det skidt med det.
Det begyndte med, at han ikke kunne gå ret langt før han begyndte at halte. På en morgentur fik jeg en snak med en hundeejer (jæger). Vi har tit fået en snak om hunde. Hans hund (nu 3 år)har været ligeså vild som hvalp, som Quinto er nu. Vi var begge enige om, at min hund ikke havde det godt denne morgen. Jeg måtte nok lige tage hjem og give ham et potebad for at se, om der sad et eller andet, som generede hans pote. Det gjorde der ikke.
Jeg havde mulighed for at holde lidt øje med ham over dagen. Han virkede meget træt og ville helst ligge ned (hvilket han gør meget i forvejen).

Jeg måtte nok gøre noget ved det og kontaktede vores dyrlæge. Gode råd gives ikke over telefonen, dyret skal ses og føles på!
Jeg fik en tid dagen efter, hvor Quinto skulle komme fastende, hvis der skulle tages et røntgenfoto. Efter undersøgelsen af ham var lægen ikke i tvivl - det var vokseværk. Quinto reagerede ved tryk på alle de bærende led. Så rådet fra lægen var, at vi stadigvæk skal følge opdrætterens opfordring til kun at udsætte "hvalpen" for korte ture og at spare ham for vilde udfoldelser. Til slut fik han en sprøjte med smertestillende. Jeg fik en portion smertestillende piller, som jeg kan give ham, hvis nødvendigt. Så må vi se, om vi på et tidspunkt skal følge op med røntgenfotos for at se, hvordan det står til med hans ben.
Quinto er blevet bange for vores gulve. Først mente jeg, at han var blevet forskrækket over en tur hen over gulvet, som han fik en dag Ole kom hjem fra arbejde, og hvor Quinto glad var stormet ud til vores hoveddør.
Nu opfører han sig som Bambi på glatis... Hans ben er at sammenligne med piskeris. Han sætter kløerne i gulvet, hvilket ikke hjælper andet end at han ridser gulvet. Udenfor vil det give et godt greb om jorden. Men ikke indenfor!
Jeg har prøvet ideer af. Har flyttet rundt med løse tæpper for at hjælpe ham med at komme hen over de bare gulve.

Gode råd er dyre. Lige meget, hvis bare det hjælper. Nu har vi købt en skridsikker løber til gangen. Et nyt tæppe til vores stue.

Quinto er meget viljefast og er ikke lige til at flytte med. Han vil simpelthen ikke ind i vores hus. Det er en kamp at lokke ham indenfor. Selv kød kan ikke friste. Selv ikke en grov hundekiks med leverpostej. Hele dagen i går stod bryggersdøren på klem for at hunden kunne komme indenfor, hvis han ville. Men det kan jo ikke vare ved, når kulden tager til inden længe.
I skrivende stund har hunden tilbragt tiden i stuen fra han kom hjem fra morgenens luftetur. Gæt hvor i stuen? Gad vide, hvornår han vil udenfor stuen for at få mad og væske?

Blå tæpper er lagt som patchwork i køkken/allrum. Bryggers står endnu med bare klinker, men der er målt op til også en skridsikker løber her.

Hjemme kan vi forandre forholdene. Men ude.......
Sidst jeg var på besøg hos Kristine, var det ved at gå galt. Hunden ville ikke ind på trappeopgangen, som han kender godt. Han er så stærk, at han nær havde trukket sig bagud af halsbåndet for at undgå opgangen. Heldigvis fik jeg taget i ham. Nyborgvejen med den megen trafik er ikke et godt sted for løse hunde. Nu er min venstre hånd dårlig. Det gik ud over lille- og ringfingeren, som kom i klemme ved vridet af halsbåndet.
Så nu er det Ole, som fast går med trækkerhunden Quinto.
Er der noget, som går godt?
Jo, det er der da! Quinto er klar til selv at hoppe ind i bilen, når vi skal ud at køre.
I weekenden var vi på besøg i Skjern hos Eva og Jens og beaglen Tilde.
Jeg havde givet Quinto køresygepiller. Bilen var fyldt op, så jeg skulle sidde sammen med Quinto på bagsædet. Det gav måske også tryghed. Vi var spændte på, hvordan Quinto ville opføre sig et nyt sted. Og overfor Tilde.
Det gik SÅ godt. De to hunde var rigtig gode sammen. Quinto tænkte slet ikke på at dominere Tilde. For der skulle nemlig leges. Sjovt at se en høj og en lav hund sammen. Tilde blev snasket til i nakke og på ører. Quinto blev snasket til "nedefra", dvs hals- og hageparti. Eva og Jens var gode til Quinto og fik ham til at opføre sig pænt (ikke springe op eller tigge). Da vejret var fint tog vi en tur i Skjerns dejlige hundeskov. Tilde fik slet ikke lov til at støve rundt i krattet for Quinto. Sjovt at Tilde fandt udvej for det. Hun smuttede ind, hvor Quinto ikke kunne komme til. Endnu engang bliver vi bekræftet i, at hunde ikke selv kan styre sig i forhold til ro. Så her var det godt, at skoven ikke var større og at vi kunne stoppe "mens legen var god" for Quinto.
Hjemme hos Eva og Jens blev Tilde bundet til i køkkenet og Quinto lå pænt og kigge til Tilde. De var så søde, de to.
Turen hjem til Odense gik også godt - det meste af turen sov den kære hund.
Måske kan jeg få billeddokumentation af hundene fra Kristine, som havde sit fotoudstyr med på turen....

Høsttid i Højby

Kristine havde lokket os til en tur i frugtplantagen i Højby. Jeg kan kun give hende ret i, at der er dejligt derude. Planen var at plukke udvalgte blommer, æbler og pærer, som skulle være modne iflg. frugtavleren. Vi havde ikke tålmodighed til at vente i køen for at få at vide, hvilke rækker af frugttræer vi skulle gå til. Dårlig ide! De træer, vi gik ud til, var allerede plukkede eller ikke klare til høst. Øv. MEN vi nød da en kop kaffe, som Kris havde forberedt. Quinto fik sig også et lille hvil ved kaffepausen. Turen var ikke forgæves, vi fandt da træer, som trængte til at blive plukket. Pærerne var super lækre. Det blev ikke til noget med Kristines favoritblommer Rene Claude denne gang – de var høstet. Så vi må vente til næste år…..

Vi trodsede vejrudsigterne….

Kristine havde lovet os at arrangere en tur ud i det grønne. Hun vil så gerne gør brug af sine turistbøger bl.a. med Marguerit-ruterne i Danmark. Så udflugten blev på hendes egen sidste feriedag. Også selvom vejrudsigten meldte regnbyger og kun lidt sol. Dog havde hun spurgt sin mor, om far mon ville blive skuffet, hvis vi garderede os ved at runde sommerhuset i Dalby.
Ruten på turen skulle vi gætte ved at læse rim og gætte prikker.

Kuvert 1:
Mon kaffe og kage
bli'r som I troede
Når første stop
er på ---- -----
Svar: Formiddags-kaffe & -kage på Fyns Hoved

Kuvert 2:
Vi holder os fra
skubben og pillen
når far skal til at
ha' fut i -------

Menu:

Kartoffelsalat, rødbedebrød, ovnbagt gulerod- og rødbedesnask (lev. Kristines kolonihave) og grillpølser. Hjemmelavet hyldeblomstdrik med Apollinaris citrus.

Kuvert 3:

Er man klog

og ikke bange for quizzer

så skal man da ha'

et spil ------------

Svar: Bezzervizzer

Det var rigtig sjovt, så eftermiddagen forsvandt som dug for solen.

Hvad gør en hundehvalp, som ikke må være med i voksenleg?
Forsøger at grave ud til en kælder under sommerhuset. Det var IKKE en god ide!!!!

Resten af dagens rim og gætterier besluttede vi at lægge til side til en anden god dag.
Vi blev nemlig "forstyrret" af naboerne, som inviterede på en pilsner.

Quinto måtte affinde sig med at blive sat i snor hos mor, da han ikke ville stoppe med at provokere unghunden Rossi. Rossi blev også tøjret med snor – dog sammen med Kristine, Cosmo og Luffe.
Quinto var skuffet og mopset over ikke at være en del af det gode selskab. Men det er klart, at vi skal respektere de store, stærke vovser. Store vovser, som også gerne vil have kæl og kram!

Aftenmenuen stod på burgerboller, bestående af hjemmelavede squashboller, hjemmedyrket salat og tomater fra kolonihaven og hakkedrenge med fintsnittede porrer.

Inden vi fik ryddet af aftenbordet, måtte vi skynde os ned til stranden for at få solnedgangen med. Kristine og Ole betragtede skuet fra diget, mens Quinto trak af sted med mig ned til vandkanten….. jeg måtte springe ud af mine sko og følge hunden ud i det dejlige vand. Han springer af sted som en anden lille hest, og jeg er ikke bange for vand. På afstand kunne jeg se, at Ole sad og grinede. Ikke fordi at det så sjovt ud med Quinto i skumsprøjt, men nærmere tanken om, hvem der skulle sidde med en våd hund i bilen hjem til Odense.

Venter på far

Så er det vores tur til at holde ferie. Hele 3 uger ligger foran os. Jeg har fortalt Quinto, at når Ole kommer fra arbejde, så skal vi være sammen meget længe. Hele ugen har Ole talt dagene ned. Så skidt med at vejret begynder at ligne "normal" dansk sommer.

Og her sidder han så og venter på far!

Hvem jagter hvem?

Ole er rigtig tålmodig i sin leg med Quinto, som elsker at lege tag-fat. Det er en sport for Ole at få chancen til at give Quinto et klap i rumpen. Det ved Quinto godt, så han forsøger at snige sig så tæt på Ole, som det er muligt. Så går den vilde spurt bagefter – enten rundt om sommerhuset eller bare en kort returspurt.
Vi nyder alle 3 den herlige sommer – specielt ved Dalby. Grunden er hegnet ind og det er nemt at holde styr på Quinto. Han hygger sig med at passe på grunden – stadig uden at gø…. Ups, nej for resten. Han løber om kap med de biler, som kører forbi på vejen og slutter med et bjæf, når bilerne er væk!
Naboen mener dog at med den størrelse Quinto får, så skal vi nok overveje et højere hegn med tiden! Vi håber nok mere, at Quinto får lært at blive indenfor rammerne. Vi får se.
I skrivende stund har Quinto tabt de sidste hvalpetænder. De blivende tænder er alle godt på vej. Så nu er det ikke længere så ubehageligt, når vi bliver tygget på. Ingen skarpe hvalpetænder, men dejlige store tænder med fine bløde kanter. Altså lige med undtagelse af kindtænderne.
Om han har lært at respektere andre hunde? Måske! Han har nemlig mødt sine modstandere på vores hjemlige sti i Odense. Så nu er han begyndt at snige sig fremad, når han ikke lige er sikker på, hvilke hunde, som kommer imod ham. Men han har stadig stort mod og har mange kræfter. Det kræver noget af mig. Jeg vinder stadig over beslutningerne, som skal tages.
I Dalby har vi været på besøg hos Cosmo, Luffe og Rossi. Rossi, som hidtil har været den lille, blev sat indenfor i huset, da han ikke kunne styre sig i forhold til Cosmo og Quinto. Luffe gemte sig bare mellem menneskebenene. Cosmo (8 år gl.) tog sig godt af den lille bandit og lærte ham regler, som skulle overholdes, hvis legen skulle være sjov og god. Dog kunne Quinto ikke forstå, når Cosmo blev træt og ville hvile sig. Også her måtte han lære regler. Så det var et rigtig godt besøg den eftermiddag. (Billedet nedenfor er kun 2½ mdr. gl.. Nu er Quinto næsten lige så stor i højden som de to store.)


Om Quinto kan lide køer. Joh, da.
Der var bare lige den morgentur i Dalby, hvor jeg gik i egne tanker. Quinto var kommet lige tæt nok på det elektriske hegn, da han ville hilse og snuse til køerne. Jeg vil tro, at han nok havde fået et snert på kanten af ørerne og derefter hoppet op i den næste elektriske tråd. Han spjættede med benene ud til alle sider og vred sin krop, så jeg kom til at tænke på en pastaskrue. Hjem ville han bare og der var ingen tvivl om, hvilken retning han ville vælge. Nu interesserede han sig slet ikke for køerne. Som regel er der en god slutning på mange ting – også her. Han er igen blevet interesseret i bæsterne!
For resten var der den dag, hvor vi skulle se den nye kvægfamilie, som var sat ud på en ny mark, også ved Dalby. Familien bestod af 2 mødre, 2 meget nye kalve og (iflg. Ole) en ikke fuldvoksen tyr. Tyren stod og passede på flokken, og tæt på hegnet. Quinto hilste på ham med et rask lille gø. Tyren spjættede af forskrækkelse, men kom nok i tanke om, at han skulle være farlig. Han begyndte på bedste tyremanér at skrabe i jorden, lige så det støvede. Quinto blev ikke skræmt af det, så vi syntes, at vi nok skulle gå og lade kvæget få lidt fred.

Høst

Høsten er gået i gang i Kristines kolonihave. Hun er vældig tilfreds med sin fars viden om, hvordan løgene skal håndteres, når de ikke længere synes glade ved at stå i jorden. Og Kristine har også nye afgrøder, som venter på at få plads i haven.
Jeg husker, hvor meget vi selv havde gang i, dengang vi selv havde kolonihave. Specielt husker jeg, at når vi kom til ferietiden, så var der altid bær mm, som lige skulle ordnes, inden vi kunne drage ud i ferielandet.
I Kristines kolonihaveforening er de gode til at hjælpe hinanden. Kristine har passet naboens have et par uger, og hun måtte tage alt, som trængte til at blive plukket eller trukket (rabarber og bær).
Nu er Kristine selv taget en uge til Rom og Asissi. Så nu er der andre, som tager over for hende. Vi har fået lov til at grave kartofler og gulerødder op, men også at tage alle de agurker, som vi kan bruge. Og lovet at kigge til hendes drivhus med 7x3 forskellige tomatplanter plus agurke- og peberplanter.

Majs smager godt

Vi kom i tanker om, at vores gamle hunde var vilde med majskolber. Hvad mon Quinto synes om majs? Vi prøvede at give ham en rest fra vores tallerken.

Se bare her, hvor han nyder det! Bagefter fik han et stykke af en hel majs. Han var vældig ferm til at skrælle den med hans flotte nye fortænder.

Sommer og store badedag

Jeg troede ikke, at Quinto ville blive en vandhund. Men nu har han overbevist mig - han er blevet tryg ved det store hav ved Dalby Bugt.

Når saltvandet gør den ellers normalt dejlige pels fedtet - så må der handles. Om han kan lide det, tvivler jeg lidt på. Vand over hele kroppen og så med haveslage.... Nej!

Han elsker ellers at få vasket sit sorte hoved med våde hænder. Når jeg tænder for hanen og kalder på ham, så vupti sidder han noget så pænt og venter. Så ser han komisk ud bagefter: Smalt hoved og stoore ører. Hi-Hi!

Kristine har været med i sommerhuset i weekenden. Det nød Quinto i fulde drag. Han fik morgenmaden serveret fra hånden til munden. Og fik lov til at ligge på hendes nye picknictæppe. Ren idyl!

De 3 vovser, som bor hos vores nabo, var ikke hjemme. De var taget på campingferie i 14 dage.

Heldigvis kom der hunde sammen med dem, som havde lånt sommerhuset den weekend.
Den første, en collie han, viste absolut igen interesse. Den næste, en gravhund tæve, ignorerede vores "søde" hvalp. Den sidste, en welsh corgi pembroke han, ville gerne i kontakt. Han blev løftet over hegnet ind til os.

Det var lige sagen for Quinto. Fuld fart på og han sprang op på ryggen af den nye ven, som hed Alfa. Så blev Quinto ellers sat på plads af Alfa, der nu havde fået munden fuld af sort pels. Gad vide, hvornår vores lille bandit lærer at få respekt for andre hunde? - Legen måtte høre op i bedste mening.
Her synes Quinto at spørge: Hvorfor er der ingen, som vil lege med mig?

... Det er ikke helt rigtigt, for han holder for det meste øje med, hvad der bevæger sig på den anden side. Der er felter 3 steder i hegnet. Det giver ind imellem gevaldige løbeture. Og stadigvæk ingen gøen - vi håber, at det vil fortsætte sådan.
Iøvrigt synes gæsterne ved siden af, at det er synd for Quinto, at deres hunde ikke kan lide ham.

Jeg beroligede dem med, at Quinto altid sidder og kigger, og at han nok opfatter feltet i hegnet som hans eget fjernsyn.

Træt og helt væk i drømmeland. Ingen ved, hvor længe, der er fred og ro i lejren!

Fint skal det være

Jeg har investeret i en lille plastikspand, som jeg benytter, når der skal samles hømmer sammen. Quinto – den lille drabant – syntes også, at den er fin.
Mon han kan lære at sætte sig på spanden? Så slap jeg for at samle op inden græsslåmaskinen skal i brug!

Her sidder han og overvejer, om han har lyst til at tage med os til Bogense for at se på skibe og snuse gode dufte fra fiskerestauranterne.
Han har fået klud om halsen og halsbåndet er lagt til side. Vi opdagede en tæge og en væmmelig byld på hans hals. Vi måtte næsten ikke komme til at se på ham. Det lykkedes mig at få has på tægen – men uf, hvor hævelsen så slem ud. Efter gode råd fra dyrlægen klippede jeg noget pels af for at give luft og gav ham et sæbespånebad. Det kostede rigtig mange godbidder for at få lov til at bade ham på halsen.
Resultatet blev godt og såret heler rigtig fint.

Vi fik ham med til Bogense. Og selvfølgelig kunne han lide lugten og miljøet ved havnen. Han prøvede også at gå på bådebroer. Han er da ligeglad med, at der er revner i "gulvet" og vand under broen. Men mest interessant er det at komme i kontakt med mennesker og andre hunde.

Weekenden tilbragte vi i sommerhuset. Quinto kom på visit hos nogle, som også har en Groenendael. En 3 år gl. tæve ved navn Kimmi. Og de kunne lege! Det var sjovt at se en voksen belgier sammen med vores hvalp. Så er det tydeligt, at han stadig er lille. Til sidst måtte vi stoppe legen, også selv om vores lille fyr kunne blive ved. Da vi kom tilbage til sommerhuset tog han sig en god og lang lur. Bagefter blev han vasket ren for al sjavl og snask.

Så er han klar igen og så er det godt med et ben at gnave i. Når han bliver træt af at gnave, gemmer han selvfølgelig kødbenet på et meget hemmeligt sted! Og han finder det igen, ingen tvivl om det….

Åh - sikken en søndag

Quinto, Ole og Bente var blevet inviteret til en "Tur i det grønne" af Dyrlægehuset Kim Qvist. Der var ca. 400 andre og deres hunde, som også tog imod invitationen. Der var rigtig mange racer repræsenteret, nogle mere reserverede end andre. Quinto ville gerne i lag med dem alle!
Turen gik gennem skov og mark. Vi valgte at gå sidst i flokken, da Quinto slet ikke kunne finde ud af, om han skulle gå fremad eller bagud. Det var jo hunde overalt.

Tydeligt at hundene blev glade, når vi slap fri af skovstierne og kom ud på grusvejene, hvor der var åben himmel og plads til selv at bestemme farten i forhold til flokken.

Der var en mark, hvor der gik får. Et par af dem var så nysgerrige, at de måtte helt hen til hegnet. Og selvfølgelig var der hunde, som skulle undersøge fårene. Quinto skulle da også hilse på. Han fik lige et "gok" i snuden af fåret. Det forskrækkede ham ikke spor.
Vi trak ham videre, for der var mange andre hunde, som stod i kø bag ham.....

Arrangementet var tilrettelagt sådan, at vi kunne stoppe og gå mod start/mål (i centrum), når vi havde lyst. Så var der sandwich og kildevand til ejerne og godbidder til hundene.
Et rigtig godt arrangement, som var det 8. i rækken fra Dyrlægehuset.

Vejret var dejligt og vi kiggede indenfor i Kristines kolonihave. Det var længe siden, at jeg havde været der med Quinto. Kristine synes, at Quinto vokser og vokser. Han vil altid op og sidde hos Kristine og smage på hendes arm.
Om han var træt, så kunne det ikke mærkes på ham. Og han opførte sig rigtig pænt også uden snor......

Så er vi hjemme igen. Vi kan begge to lide solvognen. Jeg får ikke megen fred, han vil have hygge. Og når jeg nu ikke laver noget, så må jeg jo ha' tid!
Lige en lille historie om en af de første gange, Quinto steg op i solvognen. Han tænkte ikke lige over balancepunktet på solvognen. Selvfølgelig tippede den. Hvad gjorde Quinto? Han blev bare stående indtil der faldt ro over monsteret, og så fortsatte han med at finde sig en magelig plads. Mon han har en fremtid som agilityhund? Det skal i hvert fald prøves.

Se vores vagthund! Det er sjældent, at han får lov til at ligge fri i forhaven.
Men vi kan godt være sikre på, at han ikke render hjemmefra. For der er lige en væmmelig bil, som skal passeres.
Dér ligger han så - måske tænker han over de mange oplevelser, han fik denne søndag.